Kurv
Kurv

Vind en makeover af dit soveværelse 

Efteråret er på vej og det betyder, at de kølige og mere mørke aftener nærmer sig. Det varer ikke længe inden vi kan nyde en varm kop te under tæppet, se massevis af film og nyde hyggeligt samvær. Derfor er det helt oplagt at kunne tilbringe efteråret på i det hyggeligste soveværelse.

Trænger dit soveværelse til en opgradering, så du er klar til de køligere dage? Så vær med i konkurrencen om en soveværelses-makeover til en værdi á op til 50.000.-. Sengen er sponsoreret af Wonderland*.

Sådan deltager du: 

Du deltager i konkurrencen ved at poste et billede eller en video af dit soveværelse på Instagram i perioden fra mandag d. 8/8 til og med torsdag d. 25/8 2022. For at deltage i konkurrencen skal din Instagram-profil være åben og du skal huske at tagge dit opslag med @ILVAbolig og bruge hashtagget #ILVAmakeover. Jo bedre indtryk, vi kan få at dit soveværelse, ud fra dit opslag, des bedre. Ellers bestemmer du helt selv, hvordan dit opslag skal se ud.

Fredag d. 26/8 2022 udvælger ILVA fire semifinalister, som alle har et soveværelse, der kunne trænge til en makeover. Vores fire semifinalister bliver d. 29/8 2022 delt i ILVAs story på Instagram, hvor @ILVAboligs følgere stemmer og udvælger de to finalister. Efterfølgende skal de to finalister dyste i @ILVAboligs story d. 30/8, hvor vores følgere vælger vinderen af konkurrencen. Vinderen er den finalist, der får flest stemmer i vores story. Vinderen får direkte besked og bliver offentliggjort i @ILVAboligs story d. 31/8 2022.

Husk at det er et krav, at din Instagram-profil er åben, så vi kan se dit opslag samt deltagelse.

Makeoveren finder sted tirsdag d. 27. september 2022.

Makeoveren inkluderer ikke nogen form for renovering af soveværelset, men består udelukkende af nye møbler og indretning til en værdi af op til 50.000.-

*Sengen er en Windsor kontinentalseng fra Wonderland i 180x200cm med premium latex topmadras. Konkurrencevinderen får selv lov til at vælge fasthed.

Betingelser for deltagelse

Når du deltager i konkurrencen om en makeover af dit soveværelse, accepterer du følgende betingelser:

  • Du kan deltage, hvis du har et soveværelse og er bosat i Danmark.
  • Præmien er møbler og tilbehør fra ILVA til en værdi af op til 50.000 kr. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.
  • Makeoveren af konkurrencevinderens soveværelse finder sted tirsdag d. 27. september 2022.
  • Konkurrencevinderen skal være behjælpelig med at tage før-billeder, som kan bruges af ILVA, såfremt det ikke er muligt for ILVA, at besøge konkurrencevinderen inden og selv stå for billederne.
  • Møbler fra det gamle soveværelse skal være fjernet inden tirsdag d. 27. september 2022, såfremt andet ikke er aftalt med ILVA.
  • Konkurrencevinderen skal selv afskaffe de møbler, der ikke længere skal anvendes i forbindelse med soveværelset.
  • Alle billeder ILVA tager i forbindelse med makeoveren – både før, under og efter – tilhører ILVA og må bruges ubegrænset både på egne medier og hos eksterne samarbejdspartnere.
  • ILVA må gøre brug af det opslag, du har deltaget i konkurrencen med, på ILVA.dk og sociale medier mv.
  • ILVA står for planlægning af makeover samt møbel-udvælgelse – dvs. uden direkte involvering fra vinderens side. Der vil dog være dialog med vinderen, for at sikre stil og præferencer.
  • ILVA gør opmærksom på, at vinderen af konkurrencen selv skal indberette præmien til skat.

Ansatte og deres familier hos ILVA A/S kan ikke deltage i konkurrencen. Vinderen får direkte besked og offentliggøres i @ILVAboligs story og på ilva.dk/aktuelt/vindere. ILVA registrerer og opbevarer kun navne på vinderen for at kunne offentliggøre dem - dette samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage ved at sende en mail til social@ilva.dk. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.