Pleje og vedligeholdelse af natursten
Natursten, som marmor, granit og skifer, kræver ikke megen vedligeholdelse og er rigtig modstandsdygtig - så længe du plejer den ordentligt. Derfor får du her et par gode tips til netop det.
Plejeguide
Det er ikke nødvendigt at tage hensyn til sollys.
Det anbefales at bruge bordskånere, glasbrikker og evt. fi lt som
underlag
Marmor
Med marmor er det vigtigt at få forseglet overfladen, hvis den ikke allerede er det, så fedt og andet skidt ikke kan trænge ned.
Til den daglige rengøring er det nok at tørre af med en klud opvredet i varmt vand og evt. lidt neutralt rengøringsmiddel. Spilder du, så tør op med det samme, især hvis det er noget syreholdigt, som sodavand. Marmor tåler ikke syreholdige produkter, og det er derfor også vigtigt, at du ikke bruger syreholdige rengøringsmidler på overfladen.
Granit
Ligesom med marmor, er det en god idé at forsegle din granitoverflade med en stenforsegler beregnet til natursten, så der ikke trænger fedt eller andre pletter ned i overfladen. Granit er ikke overfølsom overfor syreholdige rengøringsmidler, men det er dog altid bedst at vælge noget, som ikke har en for sur PH-værdi til at rengøre bordet med.
Til vedligeholdelse anbefaler vi: Guardian Stone Sealer
Skifer
Som de andre stentyper skal skifer også overfladebehandles med stenforsegler eller et fedtholdigt produkt, f.eks. skiferolie. Undgå at bruge syreholdige rengøringsmidler på dine skifer-overflader. Med tiden kan der komme aflejringer af kalksæbe i ujævnhederne. Hvis det sker, så kan skiferen renses med et fedtafrensende produkt, skrubbes godt med en børste og tørres efter med rent vand. Herefter skal overfladen forsegles på ny, så den bedre kan modstå skidt og pletter.
Til vedligeholdelse anbefaler vi: Guardian Stone Sealer
Hvis du mangler svar, kan du finde mere information om pleje og vedligeholdelse af dine møbler her.