Kurv
Kurv

Nem forvandling af børneværelset

Børnenes frirum. Rummet hvor de bestemmer. Børneværelset. Der skal naturligvis være særligt hyggeligt at være på børnenes værelse. Kunne børneværelset hjemme hos dig godt trænge til en hurtig makeover? Se her, hvordan du med få midler kan give nyt liv til børnenes legeplads.

3 hurtige tips

Bløde elementer til tusindvis af lege

Når børnene skal lege, er det ikke altid, de behøver alverdens legetøj. Bare fantasien er i fuld sving, går det ofte helt af sig selv. Men derfor kan vi jo godt give dem de bedste omgivelser til timevis af leg. Fyld børneværelset op med bløde tæpper, puder og plaider, så ungerne kan slippe fantasien løs i selskab med gode venner.

Pynt i børnehøjde

På børneværelset skal der helst være elementer, der sætter gang i fantasien og er sjovt at kigge på. Flotte farver, spændende figurer og fantasifulde former er et sikkert hit hos børnene. Pryd væggene med billeder og brug hylderne til sjove figurer, der kan lidt af det hele. På den måde giver du nemt børneværelset nyt liv, som I sammen nemt kan skifte ud, når interesserne skifter, eller værelset igen trænger til et pift.

Den perfekte legeplads

Hos ungerne foregår leg på gulvet, i sengen, ved bordet – ja, praktisk talt alle steder, hvor det er muligt. Men du kan forsøge at styre dem lidt ved at give dem det perfekte legested. Et lille børnemøblement i perfekt højde, hvor de både kan male, holde teselskaber og spille sjove spil sammen med deres bedste venner. Vi kender det jo selv – der er næsten ikke noget bedre end at samles med venner og familie og nyde dejligt selskab. Giv børnene den samme gode mulighed med de skønneste børnemøbler, der passer perfekt ind på børneværelset.

Endnu mere til børneværelset