Spring ind i det nye år med stil

18. dec 2019

Det er aftenen over alle aftener. Årets sidste, største og bedste fest. Men også aftenen med det evige dilemma: hvordan skal nytårsbordet pyntes? Læs med her og få 3 skarpe bud på nytårsbordet, der gør starten på 2020 endnu sjovere.

Det farverige

Fest rimer på farver, og masser af farver kan gøre enhver fest bedre! Så hvorfor ikke pynte nytårsbordet med alle regnbuens nuancer? Skil dig ud og prøv en nytårsaften, hvor temaet ikke er glimmer og glitter. Vi lover, at festen nok skal blive ligeså sjov, som den plejer.

Det overdådige

Hvis der er én aften, der gerne må være på grænsen til for meget så må det da være nytårsaften. Her må den gerne få rigeligt med glimmer, masser af glitter og guld og sølv i en skøn forening. De mørke nuancer giver plads til, at guld og glimmer får plads på bordet, og sætter streg under en elegant aften.

Det nordiske

Hvis du er mere til det rolige bord (husk, det er nytår, så helt roligt bliver det aldrig), så vælg afdæmpede farver, der passer til det nordiske og den stilrene indretning. Her er det overdådige glimmer gemt væk for en stund, og i stedet er lys og konfetti med til at skabe det festlige bordpynt, der understreger nytårets festligheder.

Kom godt ind i det nye år med ILVA

Få inspiration til

indretning af dit hjem

Shop stel til enhver lejlighed

Find det rette glas til nytårsbordet