Kurv
Kurv

Krydr dit køkken med lækre detaljer!

Vi opholder os mange timer i køkkenet, og derfor er det vigtigt at skabe et rum, der både er flot og har en hyggelig atmosfære, der får dig i godt humør!

Skab stemning med små detaljer 

Møblerne i køkkenet er sjældent det, som skaber stemningen i rummet. Det er derimod tilbehøret, som giver dig mulighed for – med forholdsvis få midler – at lege med et unikt og personligt udtryk og skabe en stil og atmosfære, der passer ind i resten af din boligindretning.

Du kan eksempelvis vælge viskestykker og grydelapper i nuancer, som går igen i resten af dit hjem. Det vil skabe en superfin sammenhæng mellem køkkenet og de øvrige rum.

Vis dit køkkentilbehør frem 

De seneste år er det blevet meget in at have sine køkkenting stående fremme som dekorative elementer. Sæt dine skærebrætter op ad væggen på køkkenbordet og hav gerne skåle, krukker, glasbeholdere og lignende stående på bordet eller på hylder. For et råt udtryk kan du placere dit bestik eller andre køkkenredskaber fremme i en beholder. På den måde skaber du et dekorativt look med praktiske ting, der står klar lige ved hånden, når du laver mad.

Som et frisk pift kan du implementere mindre planter i din køkkenindretning. Du kan for eksempel have basilikum og andre krydderurter stående i urtepotter og nyde de skønne dufte.