Kurv
Kurv

3 stilgrupper til haven – hvilken vælger du?

Det overordnede tema for Outdoor 2020 er trenden: 'Living inside out', som er den røde tråd gennem årets tre stilarter: New Traditions, Nordic Essentials og Raw Romance. Der er tale om tre forskellige stilarter og historier, der tilsammen udgør årets skønne udvalg af havemøbler. Hvilken stilart falder i din smag og skal pryde din have til sommer?

New Traditions

New Traditions er en stilart, der er inspireret af 70’erne og er den mest internationale af de tre. New Traditions repræsenterer en sammensmeltning af dekadent luksus og velvære, hvor det organiske formsprog er i højsædet. Vi vil derfor se havemøbler i runde former, hvor materialerne primært vil være plast og mørkt træ. Farverne vil have kendetegn af dybe og varme toner, hvor hovedfarverne vil være mustard yellow samt flere nuancer af rød og blå. New Tradition havemøblerne vil i høj grad være præget af indoor/outdoor looket, der spænder fra havetilbehør til loungesofaer og havemøbelsæt, der lige så vel kunne have stået inde.

Fang looket

Nordic Essentials

Nordic Essentials er essensen af nordisk, stilren og minimalistisk stil. Stilarten er kendetegnet ved et minimalistisk udtryk, der hylder smukke trædetaljer og håndværksmæssige traditioner. Her vil vi se havemøbler i sarte, lyse toner såsom havblå, grå, hvid og lyst træ vil være i centrum. Materialerne rattan, aluminium, naturfibre og flet omfavner det skandinaviske udtryk, som sammen med de kontrasterende grafiske linjer fører en rød tråd gennem stilens helhedsudtryk.

Fang looket

Raw Romance

Raw Romance er indbegrebet af klassisk, dansk sommerhygge. Stilarten har en vis 30’er stil over sig, som omfavner det hyggelige og romantiske udtryk, med masser af naturmaterialer som bambus, rattan, terracotta og søgræs. Havemøblernes neutrale og lyse farvesprog gør, at de passer godt ind i krukkehaven, hvor sommerens blomster skaber liv, charme og duft i haven. Derfor vil både mønstret og blomstret havetilbehør, såsom pyntepuder og udendørstæpper også præge Raw Romance stilen, for at omfavne helhedsudtrykket.

Fang looket

Lad dine havedrømme gå i opfyldelse