Altanen
Uanset om du har en stor have eller en mindre altan, skal det være muligt for alle, at indrette et skønt uderum. En altan medfører ofte nogle begrænsninger i forhold til en have, så her er et lille cafésæt oplagt. Mindre plads betyder dog, at du skal tænke mere kreativt, når det kommer til at vælge dine havemøbler, så du bedst muligt kan udnytte den plads du har. Til altanen er det især godt med havemøbler, der kan klappes sammen, således at de kun optager minimal plads, når de ikke er i brug. Dette giver dig en omstillingsparat og funktionel altan, som kan flyttes rundt på og indrettes efter behov.