Kurv
Kurv

Guide: Sådan vælger du den helt rigtige seng

Den rigtige seng og et godt sovemiljø skaber de bedste rammer for en god og behagelig nattesøvn. Men det er ikke altid nemt at vide, hvilken seng man skal vælge, når behovet for en ny opstår. Læs med her og bliv klogere på, hvilken seng du bør vælge.

Vælg den rigtige sengetype

Hos ILVA har vi et stort udvalg af senge i høj kvalitet og flotte designs. Vi tilbyder et stort udvalg af sengekombinationer, så du kan finde den helt rigtige til dig og dine behov. Nedenfor kan du læse om de tre primære sengetyper, der er at vælge mellem, nemlig: boksmadrasser, kontinentalsenge og elevationssenge. Hver sengetype har hver sine fordele og opfylder forskellige behov. Her er det op til dig at tage stilling til, hvad du ønsker og behøver fra en seng.

 

Boksmadras

Boksmadrassen er som regel det mest prisvenlige valg. Dette skyldes, at denne type seng består af en simpel opbygning af en springmadras med træramme, som tilsammen udgør en fuldt funktionel seng. Her er dog flere muligheder når det kommer til valg af madras, topmadras og fjedre, så du kan finde én, der passer til dine behov.

Kontinentalseng

En kontinentalseng er en god investering til dig, der ønsker en luksusseng med lækkert udseende og den dejligste komfort. Kontinentalsengen er opbygget af flere lag, som sikrer dig den bedste komfort om natten. Denne sengetype er opbygget af en boksmadras nederst, enten en boksmadras eller springmadras i midten og en topmadras øverst.

Kontinentalsengen skiller sig også ud fra de andre sengetyper i og med, at den ikke har nogen sengeramme, men blot de tre lag madrasser, hvilket også giver en høj seng. Du kan vælge mellem mange forskellige typer og dermed selv sammensætte de tre lag, så de passer til dine ønsker i forhold til hårdhed, støtte og størrelse.

Elevationsseng

Elevationssengen er perfekt til dig, der nyder at bruge tid i sengen med en god bog eller TV inden sengetid, hvor du har brug for at sidde oprejst. Du får en funktionel seng, som du kan hæve og sænke i forskellige niveauer alt efter dine individuelle behov. Det kræver blot et enkelt klik på fjernbetjeningen.

Hermed slipper du for de akavede siddestillinger med en masse puder stablet i ryggen, som alligevel ikke støtter optimalt. Blandt vores elevationssenge kan du vælge mellem en masse forskellige madrasser i høj kvalitet.

 

 

 

 

Giv dig selv den bedste søvn