Kurv
Kurv

Derfor elsker vi daybeds!

Det toplækre møbel er blevet en klassiker i hjemmet, fordi den er så praktisk! Fordelen ved daybeds er nemlig, at de kan have et væld af funktioner og så fås de i et hav af forskellige designs, hvilket gør dem virkelig populære! 

Møblet der fuldender din indretning

Det er et møbel som hverken er en sofa, seng eller stol, men som til gengæld er det perfekte møbel til at fuldende din indretning. Alt efter, hvad du står og mangler i din bolig, kan en daybed være svaret. Den kan bruges som en ekstra siddeplads i stuen eller som soveplads til gæster.

En daybed passer ind i hvilket som helst rum, uanset om det er i et walk-in-closet, i entréen, i stuen eller i soveværelset, hvilket gør det til et alsidigt og praktisk møbel. Især i små hjem eller 1-værelses lejligheder kan en daybed være praktisk, hvor man får sofa og seng i ét. Forsød komforten med et par smukke pyntepyder - så har du det perfekte afslapningsspot! Ud over de to primære funktioner at sove og sidde, er også selve designet af en daybed ofte en fryd for øjet.