Sofaguide: Gode råd til køb af den helt rigtige sofa

24. aug 2020

At finde den helt rigtige sofa til ens hjem kan være lidt af en opgave. Hvad er det, du ønsker, at sofaen skal kunne? Skal den indbyde til afslapning, hvor du kan smække benene op og nyde en god film? Skal den være omdrejningspunktet i rummet og dermed have et design, der trækker opmærksomhed? Skal den være mere anonym, men stadig med et pænt design? Eller skal den kunne alle tre ting?

1: Størrelsen

Som udgangspunkt er det altid en god idé at finde ud af, hvilken størrelse din nye sofa skal have. Er det sparsomt med pladsen, hvor en 2-personers sofa vil passe godt ind, eller er der mulighed for en sofagruppe?

En 2-personers sofa et godt bud, hvis du ønsker en mindre sofa med plads til dig selv, eller hvis I er to personer. Ønsker du stadig en sofa, hvor du kan koble helt af, er en 2-personers sofa med en chaiselong rigtig god.

Hvis du bor i en mindre lejlighed eller mangler en sofa ind til hjemmekontoret, kan en sovesofa også være en god mulighed. Om dagen kan den fungere som en almindelig sofa, og om aftenen slås den ud til en seng til dig selv eller dine overnattende gæster.

Er rummet til din nye sofa stort, kan mulighederne være uendelige, men også uoverskuelige. En hjørnesofa kan have god plads til, når dig og din familie skal være sammen. En sofagruppe kan være god, når du har gæster på besøg. Eller skal det være en chaiselongsofa, hvor du kan ligge og slappe af, mens der stadig er plads til flere?

2: Design

Det næste skridt på denne rejse kan være at finde ud af hvordan, du godt kunne tænkte dig, at designet skal være på din nye sofa. Er du til en sofa med runde og bløde kanter, skal den være klassisk, eller skal den leve i nuet? Ønsker du en sofa med chaiselong, en hjørnesofa eller en sofa med plads til 2 eller 3 personer?

3: Farve og materialer

Derefter er det godt at tænke i materialer og farver. Er du til læder i den sorte klassiske farve, som kan passe ind alle steder? Ønsker du en sofa i en grå tone, som altid kan friskes op med farvede puder og plaider? Eller skal din nye sofa have en farve, der kan give lidt spræl i ethvert hjem, hvor den for eksempel kan være i flot rød velour.

Udvalgte favoritter

{{ctrl.translation.siteSearchShowing}} {{ctrl.slideIndex + 1}} {{ctrl.translation.siteSearchOf}} {{ctrl.slideCount}}

Brug for mere inspiration til stuen?

Se det store udvalg af sofaer

Pleje og vedligeholdelse af dine møbler

Inspiration til stuen