Hyggekroge og opbevaring på terrassen


I sidste uge fortalte jeg om min nye ambassadøraftale med ILVA , som i første omgang løber indtil slutningen af september. Jeg har nøje udvalgt 8 små projekter til jer, som kommer dryssende 2 og 2 hver måned.

Mit første indlæg var proppet med inspiration til terrassen og altanen, samlet i denne INSPIRATIONSFILM.

Dagens indlæg handler om at skabe hyggekroge i haven og få plads til hynder, tæpper og nips på en pæn og billig måde.


EN HYNDEBOKS SIGER DU!?

Vi har endelig fået anskaffet os en hyndeboks - meget voksent ja!!

Men det er heldigvis en virkelig pæn en af slagsen og så kan vi gemme ALT i den, og slipper for at skulle stresse rundt, når det danske vejr skifter over i silende regn! Vi ejer ikke et skur, så nu kan vi endelig få vores terrasseudstyr i tørvejr!

Hyndeboksen kan virkelig rumme meget. Det er ikke til at se, at jeg allerede har lagt 4 hynder, to puder, 2 lanterne og et tæppe i den.


EKSTRA BORD I HAVEN

I stedet for at stille hyndeboksen op af muren, har jeg placeret den midt på terrassen.

På den måde har vi et ekstra havebord til mad og tag-selv-bord, når vi er mange til middag. Til daglig bruger vi hyndeboksen til at skabe et lukket miljø omkring terrassen med lidt krukker på!

Du kan eksperimentere med placeringen af dine møbler. Måske kan du score et par ekstra kvadratmeter eller få en hyggeligere stemning ved at flytte lidt rundt på opstillingen.


HAVEMØBLER MED STIL

Vores nye havestolene er disse Atlanta cafestole - som netop er sat ned!

De kræver ingen vedligeholdelse og det bedste: De er virkelig behagelige at sidde på!

Jeg har mixet dem med mine nye loppefund for at give vores terrasse i haven lidt kant.

Den smukke SIGGA KURV i sort og naturfarvet søgræs findes i flere størrelser (Fra 69 kr.).

VIDSTE DU.... at ILVA næsten altid har 25-50 % på udvalgte varegrupper. Så husk at holde øje, hvis du har planer om at bruge sommerferien på en makeover i soveværelset, stuen eller på terrassen!

Du kan finde Willis Plaid HER , service HER og lanterner HER.


Vi bruger ikke særlig meget tid på havearbejde og pæne bede. Men jeg gør en dyd ud af at skabe små hyggelige kroge, hvor vi kan slappe af og nyde sommeren! Nu også med hyndeboks og havebord i ét!

Jeg har tænkt mig at sidde lige her med min morgenkaffe hver eneste morgen!

Rigtig god ferie!

/Sabina ❤