Julepynt

Viser 48 af 81
Vælg visning:
Filtreret efter Nulstil alle

Ingen produkter blev fundet
Viser 48 af 81

Julepynt fra ILVA

Julen nærmer sig med hastige skridt, og rigtig mange går og glæder sig til at finde de støvede kasser med julepynt frem fra loftet. Det er altid lidt hyggeligt at pakke de gamle skatte frem og mindes julen sidste år.

Men ofte får man også lyst til at supplere samlingen af julepynt med nogle nye ting, så man også i forbindelse med julen oplever, at hjemmet bliver fornyet og endnu smukkere, end det var sidste år.

Hos ILVA finder du lidt det samme som hjemme i din egen kasse med julepynt. Her er populære klassiskere, der går igen år for år, fordi vores kunder fortsætter med at holde af dem. Det er eksempelvis vores kære Carl nisse og de smukke julekugler, der er helt uundværligt julepynt til juletræet.

Men vi fornyer også vores sortiment år for år, så der kommer nye ting til, der rammer årets tendenser og dermed er med til at bringe fornyelse ind i juleindretningen.

Julepynt til enhver smag

Nogle finder de håndlavede nisser, de arvede glaskugler og cd’en med “Last Christmas” frem allerede i midten af november. Andre er mere til julepynt i nordiske lyse farver og organiske materialer, og så er der dem, der pynter op i moderne mørke toner, spændende kontraster og kombinerer med boligtilbehør i gyldne nuancer.

Måske er du til det hele eller en fin kombination af nyt og gammelt. Uanset hvilken stil, du er til, kan du finde inspiration til årets julepynt hos ILVA. Mange vælger for eksempel at kombinere nyt julepynt med den arvede pynt, børnenes hjemmelavede pynt fra skolen eller DIY julepynt, som giver et unikt udtryk i hjemmet.

Og om du er til det ene eller det andet, er og bliver julepynt hyggeligt og en god mulighed for at hænge nips og sætte rammerne for en hyggelig jul. Lad dig inspirere af boligtendenserne fra 2019, når du vælger julepynt.

Klassisk og moderne juletræspynt

Der er lige så mange traditioner, som der er juletræer. Når det så er sagt, så forbinder mange af os julen med barndommens minder om nisser, duften af brunkager og ikke mindst et smunkt grønt juletræ med flettede hjerter og julekugler. Hos ILVA elsker vi både det traditionelle og det nye, og vi gør en dyd ud af at kombinere klassiske elementer med nyt, når vi udvælger årets julepynt til juletræet.

Du finder naturligvis de klassiske julekugler, der for mange er en fast bestanddel af pynten til træet. Derudover finder du en jule-trommer i en ny og lækker udgave, der kan pryde dit juletræ år efter år. Og hvis du er til bling-bling, kan du også finde juletræspynt, der glitrer og lyser op. Er du til det naturlige og afdæmpede er der også mulighed for at vælge juletræspynt i naturmaterialer og naturfarver, som kan blive nye klassikere, der år efter år finder vej til dit juletræ.