Når du skal vælge seng...

... er der nok at tage højde for. Derfor guider vi dig hele vejen igennem senge-junglen - lige fra valget af den helt rette seng til det sidste finish i soveværelset. Vi sørger altså for, at du får den allerbedste søvn i de allerbedste omgivelser.

Følg de nedenstående steps og lad dig guide til den optimale seng. Når du har fundet den rigtige seng, med den rette fasthed og den perfekte topmadras, kan du lege videre og lade dig inspirere til det endelige look på sengen og i soveværelset.

Sengetyper

Boksmadrasser

Kontinentalsenge

Elevationssenge

Bokselevationssenge

Boksmadrasser

Boksmadrassen i kombination med sengeben og en topmadras udgør en fuldt ud funktionsdygtig seng. Men her kommer de svære valg så også ind i billedet. Du kan nemlig vælge mellem et utal af boksmadrasser og topmadrasser med forskellige typer fyld, fjedrer, materialer, funktioner m.v.

Derfor skal du vælge en boksmadras:

- Fjedrene følger kroppen, så du får en god komfort
- Boksmadrassen har en simpel opbygning
- Den er ofte et budgetvenligt valg

Se alle boksmadrasser her.

Kontinentalsenge

En kontinentalseng er en god investering til dig, der ønsker en luksuriøs seng med lækkert udseende og den dejligste komfort. Kontinentalsengen er opbygget af flere lag, som skal sikre dig den bedste liggekomfort hele natten igennem. Denne sengetype er opbygget af flere lag.

Kontinentalsengen skiller sig ud fra de andre sengetyper i og med, at den ikke har nogen sengeramme, men blot flere lag madrasser, hvilket også giver en høj seng. Du kan vælge mellem mange forskellige typer og dermed selv sammensætte lagene, så de passer til dine ønsker i forhold til fasthed, støtte og størrelse.

Derfor skal du vælge en kontinentalseng:

- Madraslagene giver en høj kvalitet og god komfort
- Uanset hvordan du ligger om natten, understøtter sengen din kropsvægt
- Kontinentalsengen er høj, hvilket gør det let at komme til og fra sengen

Se alle kontinentalsenge her.

Elevationssenge

Har du brug for ro, afslapning og behagelig liggekomfort? Så er elevationssengen et godt bud til dig. Elevationssengen er den perfekte seng til dig, der nyder at læse en god bog eller se noget godt TV i sengen. Her får du en funktionel seng, som du kan hæve og sænke i forskellige niveauer alt efter dine individuelle behov. Det kræver blot et enkelt klik på fjernbetjeningen. Elevationssengen er også god til dig, der dyrker meget sport og har behov for aflastning af trætte løbeben. Hvis du hoster meget, kan det også være en fordel at hæve hovedgærdet, så du hoster mindre.

Derfor skal du vælge en elevationsseng:

- Elevationssengen er et luksuriøst input i soveværelset
- Du kan hæve hovedenden, hvis du nyder at se film eller læse i sengen
- Nogle fysiske problemer kan afhjælpes ved at hæve eller sænke sengen på en bestemt måde, når du skal sove

Se alle elevationssenge her.

Bokselevationsseng

Det bedste fra begge verdener. Tag det bedste fra boksmadrassen og det bedste fra elevationssengen, og straks har du en luksuriøs bokselevationsseng. Det smarte ved en bokselevationsseng er, at boksmadrassen og elevationsbunden er bygget sammen i ét system. Dermed risikerer du ikke, at de to elementer skrider fra hinanden i løbet af natten.

Derfor skal du vælge en bokselevationsseng:

- Madrassen og elevationsbunden glider ikke fra hinanden
- Du kan selv vælge din liggeposition
- Det er en høj seng, der gør det let at komme til og fra

Se alle bokselevationssenge her.

Fjeder-typer og fastheder

Bonell-fjedre

Pocket-fjedre

Multi pocket-fjedre

Bonell-fjedre

Bonell-fjedre giver en begrænset støtte og er relativt hård, den bruges derfor primært i underkernen på boksmadrasser. Bonell-fjedren anbefales som udgangspunkt til tungere personer på grund af den faste affjedring. Bonell-fjedren er en stærk og fast spiralfjeder med god affjedring og lang holdbarhed. Fjedren er timeglasformet, står side om side og er forbundet med stålspiraler.

Pocket-fjedre

Pocket-fjedre er svejset ind i små stofposer, der gør, at fjedren er mere fleksibel og elastisk. Denne fjedertype har medium affjedring, og vi anbefaler som udgangspunkt pocket-fjedren til personer, der vejer under 80 kg.

Multi pocket-fjedre

Mulitpocket-fjedre er også indsvejset i små poser af nålefilt. Her får du en fast affjedring og høj bæreevne. Madrassen tilpasser sig med stor nøjagtighed og giver din krop optimal støtte og fremragende komfort. Denne fjeder anbefaler vi som udgangspunkt til personer, der vejer over 80 kg. Men det er altid en god ide at søge rådgivning til den helt rette seng hos vores sengerådgivere.

Topmadrasser

Celcius

Latex

Polyetherskum

Celcius

En topmadras med celcius-skum er trykaflastende og former sig efter din krop og dine bevægelser, når materialet bliver opvarmet af din kropstemperatur. Denne type topmadras bliver ofte anbefalet af kiropraktorer pga. skummets evne til blandt andet at forebygge liggesår. Hvis du nyder at ligge i en blød seng, der former sig efter din krop, bør du overveje en topmadras med celcius-skum.

Latex

Latex er en gummiart, der har en meget høj spændstighed. En topmadras med latex vil have en lang holdbarhed og give dig en god liggekomfort. Latex lader huden ånde og har en god evne til at tilpasse sig kroppens bevægelser og konturer, og derfor vil liggekomforten med en latex-topmadras være helt i top.

Polyetherskum

Hvis du vælger en topmadras med polyetherskum, får du god komfort til pengene. Polyetherskum har en god evne til at aflede fugt, og samtidig har det en god bæreevne, så du får en god liggekomfort.

Se alle vores topmadrasser her.

Find din nye seng her:

Boksmadrasser

Elevationssenge

Kontinentalsenge

Bokselevationssenge

Når valget er truffet

Få inspiration til

Det skønneste soveværelse

Gode råd til

vedligeholdelse af din seng