Kurv
Kurv

Velourmøbler

 

Vi elsker velour! Hvis du vil indrette dit hjem med en moderne og indbydende stil, kommer du ikke udenom velour. Det er blødt, lækkert og giver omgående rummet et eksklusivt og tiltrækkende look. Hvis du gerne vil snuse til trenden, kan du nemt gøre det med en puf eller en mindre lænestol. Og hvis du er modig i din indretningsstil, kan du nemt skabe et stilrent udtryk med en sofa i blødt og elegant velour eller med spisebordsstole i velour rundt om spisebordet. Her har vi samlet en række af vores blødeste sofaer, lænestole, puffer og spisebordsstole til dig, der drømmer om at slappe af i behagelige omgivelser.

* Denne side viser ikke ILVAs komplette udvalg af sofaer, lænestole, puffer og spisebordsstole i velour. Du finder et større udvalg i dit bolighus.

Veloursofaer

Velourlænestole

Velourpuffer

Spisebordsstole i velour

Skab en luksuriøs stue med en lækker veloursofa

Drømmer du om at indrette en hyggelig stue med et eksklusivt og samtidig moderne udtryk? Så er veloursofaen næsten ikke til at komme udenom. Gennem de seneste sæsoner er velour blevet mere og mere populært som betræk til alt fra pyntepuder til sofaer. Og det er ikke en tendens, der ser ud til at dø lige med det samme. 

En veloursofa er det oplagte valg til en hyggelig stue med masser af bløde tekstiler, blød belysning og farver på væggene. Men også i den klassiske nordiske indretning, hvor naturmaterialer og lyse farver dominerer, kan veloursofaen bløde op eller skabe blikfang i de ellers meget rene linjer. Uanset om du foretrækker at holde looket rent og lyst ved at vælge et lyst velourmøbel eller om du er lidt mere sprælsk og overvejer en mørkere eller skrappere farve, finder du hos ILVA et bredt sortiment af veloursofaer i mange forskellige farver, størrelser og stilarter. 

Vil du heller starte med en velourlænestol eller -puf?

Hvis en hel sofa i velour er lidt for stor en mundfuld, er det heldigvis også muligt at finde en række mindre velourmøbler, hvis du alligevel gerne vil med på velour-bølgen. Vælg en lænestol eller en puf i det skinnende materiale og giv din indretning lidt kant. Både lænestole og puffer er fleksible og praktiske møbler, der kan placeres, hvor der nu er plads til dem og som kan flyttes, når du får mange gæster. De smarte puffer bliver stadig mere populære og anvendes eksempelvis som fodskammel ved sofaen eller ved en god lænestol, eller de placeres i entréen, så man lige kan sætte sig og få fodtøjet ordentligt på, inden man skal ud af døren.

Praktisk og slidstærkt velourbetræk

Det er ikke kun på grund af sit smukke udseende, at velour er blevet så populært som betræk på sofaer og andre møbler. Velour fremstilles af polyester, der er både slidstærkt og rengøringsvenligt. Dermed er velour ikke kun forbeholdt de hjem, hvor møblerne aldrig udsættes for fx hoppende børn eller hvor man ikke flyder ud på sofaen med popcorn og film. Luven på velourstoffet vil blive trykket flad og "skæv", når du sidder eller ligger i sofaen eller sidder i stolen. Dermed kan det næsten se ud som om, at møblet skifter farve i brug. Heldigvis er det let at børsten luven på plads igen, når du rejser dig, hvis du ikke bryder dig om det lidt mere rodede og tilfældige look, som velour får ved brug.