Favoritter på udsalg | Spar op til 40% på stuen

4,4★ på Trustpilot - mere end 40.000 anmeldelser

Havemøbler

Her rykker hverdagen udenfor. Til lange aftener, en stille stund før dagen går i gang. En hurtig kop kaffe i solen. 

Skab dit uderum med havemøbler til hverdag og hygge

Når de første solstråler rammer, og temperaturen stiger, ved du, at det er tid. Tid til at rykke livet udenfor og finde havemøblerne frem. Måske starter du dagen med morgenkaffen på altanen, spiser frokost med familien på terrassen eller inviterer vennerne til grill og snak under åben himmel.

De rigtige udendørsmøbler forvandler haven eller altanen til et ekstra rum, du kan bruge hver eneste dag. Hos ILVA finder du et stort udvalg – fra komfortable loungesæt og charmerende cafésæt til komplette havemøbelsæt med spisebord og stole i solide materialer, der passer til din stil.

Hvilke havemøbler passer til dit uderum?

Når du skal vælge havemøbler, handler det ikke kun om stil – det handler om at skabe et uderum, du har lyst til at bruge. Et sted, hvor hverdagen kan trække vejret, og sommeren får lov at fylde det hele ud. Uanset om du har en altan med plads til to stole og et bord eller en rummelig terrasse, hvor hele familien kan samles, så har vi havemøbler, der passer til dit uderum.

Til den lille altan eller altanhaven

En lille altan skal ikke holde dig tilbage. Tværtimod. Med de rette altanmøbler kan du skabe en hyggelig krog med masser af komfort. Et elegant sæt med et lille altanbord er perfekt til morgenmaden, mens lette havestole nemt kan flyttes rundt eller pakkes væk. Få mest muligt ud af dine kvadratmeter med smarte løsninger som en hyndeboks, der også kan fungere som en lille bænk – praktisk opbevaring til tæpper og puder, når sommerbygen melder sig.

Til den store terrasse eller have

Med en stor terrasse eller have har du frihed til at skabe forskellige zoner, der passer til alle sommerens anledninger. Indret en afslappet krog med et blødt loungesæt til drinks og afslapning. Placer et stort havebord med komfortable havestole som samlingspunkt for grillaftener og familie-middage. Og glem ikke et par liggestole i en solrig plet, hvor du kan læse en bog i ro og mag. Vores udvalg af havebænke, loungemøbler og store spiseborde giver dig mulighed for at designe et uderum, der inviterer til både hverdagsliv og fest.

Din stil – dine havemøbler

Er du til romantiske træmøbler og blomstrede krukker? Eller hælder du mere til et naturligt look med bambus og bløde hynder? Måske er du til minimalistiske linjer i beton og metal? Uanset hvordan du bor – i bylejlighed, kolonihave, sommerhus eller villa – har vi havemøbler, der matcher din stil og hverdag – og hos ILVA er der masser af inspiration at hente.

Materialer der tåler hverdagen udenfor

Dine havemøbler skal ikke kun se godt ud – de skal også kunne modstå det omskiftelige danske vejr. Valget af materiale har stor betydning for, hvor meget tid du skal bruge på vedligeholdelse. Er du til vedligeholdelsesfrie havemøbler, der er klar til brug hele sommeren, eller nyder du at give dine træmøbler lidt ekstra kærlighed? Her er et overblik, der hjælper dig med at vælge de rette materialer til din hverdag.

  • Polyrattan: Elsker du fletlooket, men ikke det store vedligehold? Så er polyrattan et oplagt valg. Det ligner naturflet, men er lavet af slidstærkt plast, der tåler både regn, sol og temperaturudsving – helt uden at miste formen.

  • Plast: Let, prisvenligt og klar til brug. Havemøbler i plast er nemme at flytte rundt på, kræver minimal pleje og er oplagte som havemøbler til både terrasse og sommerhus. Tag et kig på vores plasthavestole og plasthaveborde i forskellige farver og stilarter.

  • Nonwood: Nonwood, også kaldet polywood, er lidt af en tryllekunstner. Det er et plastikmateriale der ligner træ med sin flotte struktur, men kræver stort set ingen pleje. Du får al det visuelle fra ægte træ – uden bekymringerne om slibning, oliering og vedligehold. Det perfekte kompromis, hvis du elsker trælooket, men vil have det nemt.

  • Træ: Intet slår følelsen af rigtigt træ. Teak og akacie er klassikere, der med lidt olie holder i mange år og får en smuk patina. Det kræver lidt ekstra, men du får masser af personlighed og charme igen.

Havemøbler i FSC-mærket træ

Alle vores træhavemøbler er fremstillet af FSC-certificeret træ. FSC er en international mærkningsordning for træ, der har tre grundprincipper:

  • Der må ikke fældes mere træ, end skoven kan reproducere.
  • Der skal tages hensyn til de oprindelige folk i skovene.
  • Skovarbejderne skal sikres ordentlige arbejdsvilkår og en ordentlig løn.

Derfor kan du populært sagt købe træhavemøbler med god samvittighed, når du køber FSC-mærkede havemøbler.

FAQ

Hvordan vedligeholder jeg mine havemøbler?

Afhængig af hvilket materiale de er lavet af, kræver de forskellig vedligeholdelse. Der er også materialer, der kræver mindre vedligeholdelse end andre: For eksempel vores vedligeholdelsesfrie havemøbler. I denne plejeguide kan du blive klogere på, hvordan du passer godt på dine havemøbler. 

Kan havemøbler stå ude hele året?

De fleste havemøbler har bedst af at blive dækket til, når de ikke er i brug. Sæt dem også gerne et tørt sted hen over vinteren. Men der er naturligvis nogle møbler, der er mere modstandsdygtige overfor det danske vejr end andre. 

Hvordan returnerer jeg et havemøbel købt online?

Har du fortrudt dit køb af havemøbler? Intet problem. Hos ILVA refunderer vi det fulde beløb af møbler købt online og i butik, så længe du kan dokumentere dit køb i form af bon eller ordrenummer.

Du kan henvende dig til os personligt i et af vores bolighuse, Customer Care eller sende varen retur til os med en vedlagt fortrydelsesformular. Læs mere om vores returneringspolitik.