Handelsbetingelser

 

1. Generelle oplysninger og priser

 

1.1  Hvornår gælder nedenstående vilkår?

De følgende vilkår og betingelser er gældende for alle køb foretaget i bolighuse i ILVA Danmark eller på ILVA.dk med levering i hele Danmark. Alle købsaftaler foretaget i bolighuse i ILVA Danmark eller på ilva.dk vil være på dansk.

1.2  Generelle oplysninger

Alle køb foretaget i et af ILVA Danmarks bolighuse eller på ILVA.dk indgås med

ILVA A/S
Damvej 9
8471 Sabro
CVR: 28505108

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os - vi sidder klar mandag-fredag fra kl. 10-17 og lørdag fra kl. 10-15.

Du er også velkommen til at kontakte os via e-mail på kundeservice@ilva.dk.

 

1.3  Krav med indgåelse af aftalen med ILVA

For at foretage et køb på ILVA.dk eller i et af vores fysiske bolighuse skal du være mindst 18 år gammel.

1.4 Priser

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner og er opgivet inkl. moms.

Den samlede pris for ordren, inkl. moms, eventuelle afgifter mv., vil fremgå i forbindelse med afgivelsen af din bestilling på ilva.dk

Eventuelle leveringsomkostninger vil blive pålagt afhængigt af varen.

1.2 Prissikkerhed

 

Finder du op til 30 dage efter dit køb din vare billigere hos os eller i et andet bolighus, udbetaler vi prisforskellen på et gavekort.

Hvad skal du gøre?

Skulle du mod forventning finde det ønskede produkt billigere hos os eller i et andet bolighus efter dit køb, så kontakt et af vores bolighuse eller vores Customer Care med din dokumentation: Kontakt Customer Care

Prisen skal opfylde vores enkle betingelser, som du kan læse nedenfor.

1.2.1 Betingelser:

  • Købsdatoen er den dato, du får din vare i fysisk besiddelse, hvilket betragtes som den leverings- eller afhentningsdato, der fremgår af din senest opdaterede ordrebekræftelse. Hvis du afhenter din vare senere end den dato, der er angivet på ordrebekræftelsen, er det naturligvis først den dato, hvor du afhenter din vare, der gælder som købsdato.
  • Du skal henvende dig til Customer Care eller i bolighuset, mens den nedsatte pris er gældende. Husk at medbringe din bon eller ordrebekræftelse.
  • Prissikkerhed omfatter ikke restpartier, køtilbud, åbningstilbud, udstillingsmodeller, specialbestillinger og havemøbler mv. der er nedsat til sæsonafslutning. Prissikkerhed omfatter heller ikke serviceydelser såsom leveringsydelser.
  • Gælder kun privatkøb.

2. Købsproces

2.1 Hvordan indgås en aftale med dig?

I forbindelse med dit køb vælger du, hvordan du ønsker at få din vare leveret. Det kan være til afhentning eller levering med en transportør eller pakkepost. Du kan godt have flere leveringsformer på samme ordre.

2.1.1 Købsproces i vores bolighuse

Når du handler i et af vores bolighuse er købsaftalen indgået, når du har betalt ordren i bolighuset.

2.1.2 Købsproces på ilva.dk

Når du handler på ILVA.dk, er købsaftalen indgået, når du har gennemført betalingsprocessen på hjemmesiden. Du vil herefter modtage en bestillingsbekræftelse umiddelbart efter gennemførelse af ordren. For ordrer på ILVA.dk, kan ILVA vælge at annullere en ordre, helt eller delvist, herunder i følgende tilfælde:

  1. hvis varen ikke længere er tilgængelig,
  2. hvis betaling ikke kan godkendes eller gennemføres,
  3. hvis der gælder leverings- eller forsendelsesrestriktioner for varen,
  4. hvis varen er angivet med åbenlyse fejl, herunder produktbeskrivelsesfejl,
  5. hvis ordren ikke kan behandles af tekniske årsager, eller
  6. hvis ILVA ved eller med rimelighed har mistanke om, at ordren er afgivet ved brug af automatiserede systemer eller på anden uretmæssig måde.

Såfremt ILVA annullerer en ordre, refunderes eventuelle betalte beløb vedrørende den annullerede del af ordren uden unødig forsinkelse. ILVA forbeholder sig endvidere retten til at annullere en ordre efter købsaftalens indgåelse, hvis en af ovenstående omstændigheder gør sig gældende.

 

2.1.3 Købsproces for Click & Collect

Når du reserverer varer ved hjælp af Click & Collect, er købsaftalen indgået, når du har betalt ordren i bolighusetken.

2.2 Afhentning

Når du køber en vare hos ILVA, kan du vælge at afhente din ordre i et af vores bolighuse.

2.2.1 Afhentningsordre oprettet i bolighus

Hvis du køber i et bolighus, kan du vælge at afhente din vare i hvilket som helst af vores ILVA bolighuse, med enkelte undtagelser.

Afhentningsadressen og -tidspunkt (dato) aftales ved købet og vil fremgå af ordrebekræftelsen, som bliver sendt til dig på mail. Du modtager en bekræftelse på SMS/mail, når din vare er klar til afhentning i bolighuset eller ét af vores afhentningslagre, så du er helt sikker på ikke at gå forgæves. Åbningstider finder du på vores hjemmeside.

Hvis afhentningstidspunktet er mere end 14 dage efter købstidspunktet, vil du en uge inden afhentning modtage en statusmail fra os.

Varen ligger klar til afhentning i 7 dage fra første klarmelding. Afhentes varen ikke indenfor denne periode, forbeholder ILVA sig retten til at ophæve købet. Du modtager ikke yderligere information herom.

 

 

2.2.2 Afhentningsordre oprettet på ilva.dk

 

Hvis du køber en vare på ilva.dk, kan du vælge af afhente din vare i et af vores ILVA bolighuse.

Afhentningsadressen og -tidspunkt (dato) fremgår af ordrebekræftelsen, som bliver sendt til dig på mail. Du modtager en bekræftelse på SMS/mail, når din vare er klar til afhentning i bolighuset eller ét af vores afhentningslagre, så du er helt sikker på ikke at gå forgæves. Åbningstider finder du på vores hjemmeside.
Hvis afhentningstidspunktet er mere end 14 dage efter købstidspunktet, vil du en uge inden afhentning modtage en statusmail fra os.

Da der er begrænset lagerplads i vores bolighuse, kan det været nødvendigt at returnere varen til vores centrallager 14 dage efter første klarmelding. Du vil blive adviseret særskilt herom. En returnering til centrallager, betyder at der skal aftales en ny afhentningstid i bolighuset. ILVA forbeholder sig dog retten til at ophæve købet, hvis varen ikke afhentes indenfor første levering til bolighus.   

2.2.3 Click & Collect: Reservation af en vare til afhentning og betaling i bolighus

På vores webshop ilva.dk har du mulighed for Click & Collect, hvor du reserverer en vare i et bolighus, hvis varen er på lager i bolighuset. Ordren betales ved afhentning i det valgte bolighus.

Vi pakker indkomne webordrer løbende, og du vil modtage en SMS eller en e-mail senest 2 timer efter din bestilling, når din reservation er klar til afhentning inden for åbningstid.

Når du afhenter din reservation, skal du medbringe den e-mail eller SMS du har modtaget fra os, når din reservation er klar til afhentning og henvende dig til en medarbejder i bolighuset. 

Du skal afhente din reservation inden for åbningstiden den dag, du modtager beskeden eller de 2 efterfølgende åbningsdage. Herefter annulleres din ordre, og varen vil ikke længere være reserveret til dig. Du modtager ikke yderligere information herom.

 

2.3 Levering med transportør

Du kan vælge at få din vare leveret direkte til din bolig med fragtfirmaet RTC Transport. Leveringsadressen og -tidspunkt (dato og 5-8 timers interval) aftales ved købet og fremgår af ordrebekræftelsen, som du får tilsendt på mail. Dagen før levering får du en SMS/mail med et 3 timers interval, og du bliver desuden ringet op af chaufføren ca. ½ time før, din vare ankommer til leveringsadressen. Hvis leveringstidspunktet er mere end 14 dage efter købstidspunktet, vil du en uge inden levering modtage en statusmail fra os.

Ved levering med transportør leveres dine varer som udgangspunkt ved din kantsten i løbet af dagen. Ved bestilling er det muligt at tilkøbe merydelser som indbæring, montering og bortskaffelse af dit gamle møbel. Tillægspriserne forefindes under afsnittet ”Leveringsydelser”. 

2.4 Levering med pakkepost

Hvis du køber boligtilbehør (galleri, lamper, brugskunst og tekstiler) online, kan du vælge at få din vare leveret med pakkepost. Ved angivelse af leveringsadressen får du oplyst en forventet afsendelsesdato. Den forventede afsendelsesdato, er den dag, varen forventes pakket fra hovedlageret. leveringstidspunkt. Ordrebekræftelse med den aftalte leveringsadresse og forventet afsendelsesdato bliver sendt til dig på mail.

Bemærk at større varer, som møbler, ikke kan leveres med pakkepost.

3. Betaling

Vi gør opmærksom på, at der er forskellige betingelser vedrørende betaling, afhængigt af om du har købt din vare i ét af vores bolighuse eller i vores webshop, ilva.dk.

3.1. Betaling ved køb online

Al betaling er sikret af NETS EASY Payment Service. Det betyder, at kommunikationen er krypteret, så hverken ILVA eller andre kan opfange dine kort- og kontooplysninger. EASY’s betalingsløsninger er godkendt af de internationale kortselskaber efter den nye PCI certificering (Payment Card Industry). Det er din sikkerhed for, at du trygt kan handle på ilva.dk

I ILVAs webshop kan du betale med:

  • Dankort
  • Visa
  • Mastercard
  • Visa Electron
  • MobilePay
  • Mobile betalingsløsninger som Google og Apple Pay
  • Gavekort udstedt af ILVA

Hvis du betaler med et MasterCard, Visa Electron eller et andet debet/kredit betalingskort (undtagen dankort), reserveres beløbet på din konto i henhold til din aftale med din kortudbyder. Reservationen ophører og beløbet trækkes på din konto, når varen afsendes fra vores lager. 

Hvis du fortryder din ordre inden varen er afsendt, giver vi meddelelse til din kortudbyder om samtidig at annullere reservationen af beløbet på din konto. Vi gør opmærksom på, at det er din kortudbyder, der herefter er ansvarlig for at annullere reservationen, og at beløbet kan være reserveret på din konto i en periode på løbende måned plus 30 dage afhængig af din aftale med kortudbyder – også selvom du har annulleret din ordre hos os.

Du er velkommen til at kontakte ILVA Customer Care for flere oplysninger om fortrydelse af en ordre eller en reservation på din konto.

3.2. Betaling ved køb i bolighus

ILVA accepterer følgende betalingsmidler:

  • Dankort
  • Visa/Dankort
  • Mastercard
  • Eurocard
  • Visa
  • Visa Electron
  • Gavekort udstedt af ILVA
  • Finansiering i samarbejde med Resurs Bank. Læs mere her.

 


Kontant betaling kan kun foregå i vores bolighuse. Det er også muligt at betale via bankoverførsel, men vær opmærksom på, at det kan tage op til 4 hverdage, før betalingen er registreret hos os. Husk at angive ordrenummer som reference på overførslen.

Et gavekort til ILVA er et ihændehaverbevis, og uden personlig identifikation, hvilket betyder, at hvis du er så uheldig at miste det uanset årsag, kan det ikke spærres eller erstattes. ILVA kan ikke identificere ejeren af kortet. Det betyder, at den person, som er i besiddelse af gavekortet, kan indløse det. 

3.3. Rabatkoder og kampagner

Rabatkoder, kampagner og øvrige prisfordele kan være underlagt særlige vilkår og begrænsninger.

Medmindre andet udtrykkeligt fremgår af den konkrete kampagne eller markedsføring, gælder følgende:

  • Rabatkoder kan ikke anvendes ved køb af gavekort
  • Rabatkoder kan ikke kombineres med andre rabatter, tilbud eller kampagner
  • Rabatkoder kan være tidsbegrænsede og kun gælde udvalgte varer eller varekategorier

Eventuelle specifikke vilkår, undtagelser eller begrænsninger for en rabatkode vil fremgå af den tilhørende markedsføring, herunder eksempelvis annoncer, nyhedsbreve, kampagnesider eller lignende materiale.

3.4. Betalingsfrist

Vi ekspederer først dit køb, når betalingen er registreret på ordren. Ved køb i et vores bolighuse, skal ordren være fuldt betalt, før vi kan udlevere din vare ved afhentning i bolighus/afhentningslager eller ved levering til din bolig med transportør/pakkepost. Hvis du er i tvivl om betalingen er du velkommen til at henvende dig enten i bolighuset eller til vores Customer Care.

Vær opmærksom på, at betalingen skal være registreret hos os senest 4 hverdage før det aftalte leveringstidspunkt, uanset hvilken leveringsform du har valgt (afhentning eller levering).

Det er desværre ikke muligt at betale til chaufførerne, når transportøren leverer varen til din bolig.

4. Betingelser ved levering og afhentning

4.1. Betingelser ved levering med indbæring og levering til kantsten

Når du køber din vare, kan du vælge at få den leveret til din bolig med transportør. Dette omfatter dog ikke varer, der kun er på lager i en fysisk bolighus, udstillingsvarer og outletvarer – Se separat afsnit om ”Levering af udstillingsvarer og outletvarer” under afsnittet "Leveringsydelser".

Det er dit ansvar, at den aftalte leveringsadresse og leveringstidspunktet er korrekt, og at du er hjemme i det aftalte tidsrum. Kan du ikke være hjemme, skal du kontakte vores Customer Care senest 4 hverdage før den aftalte leveringsdato. Kontakt Customer Care

Er vores chauffør ikke kommet inden for det aftalte tidsrum, bedes du ligeledes meddele dette hurtigst muligt og meget gerne inden 24 timer til vores Customer Care her: Kontakt Customer Care

4.1.1 Ændring af leveringsadresse eller – tidspunkt

Ønsker du at ændre tidspunktet for en levering, kan du benytte linket i den mail, du har fået tilsendt sammen med ordrebekræftelsen. Hvis du har andre ændringer, bedes du kontakte vores Customer Care.

Ændring af leveringsadresse eller -tidspunkt skal ske senest 4 hverdage inden det aftalte leveringstidspunkt. Ved senere ændring er vi desværre nødt til at opkræve et nyt leveringsgebyr, og du må påregne ekstra leveringstid. 

Ved ændring vil du modtage en ny, opdateret ordrebekræftelse fra os.

4.1.2 Levering med indbæring

Vi leverer dine varer på det sted på adressen, som du har bestemt – forudsat at der er fri passage. Inden vi leverer dine varer, bedes du derfor sikre, at der er fri og uhindret adgang til det sted i boligen, hvor dit møbel skal placeres. Det vil sige, at varen kan passere trappeopgange, døråbninger, entré og lignende. Hvis vi ikke kan levere varen af pladsmæssige årsager, og varen skal tages med retur, tilbageholder vi leveringsgebyret, og der bliver også opkrævet leveringsgebyr for en evt. ny levering. 

Af arbejdsmiljømæssige hensyn kan tunge varer på over 70 kg kun leveres, hvor det er muligt at anvende tekniske hjælpemidler – og ellers kun til første hindring. Vi har desværre ikke mulighed for at skille en vare ad på adressen.

Accepteres udpakning af varen for at lette indbæring er dette på eget ansvar. Ved varer købt i vores bolighuse, vil en udpakning medføre, at returretten bortfalder. Se afsnittet om Fortrydelses- og ombytningsret.

Bemærk, at vores chauffører af lovgivningsmæssige hensyn ikke må tage deres sko af under levering. Det kan derfor være en god idé at afdække gulvet, og dette skal være gjort, inden chaufførerne ankommer på adressen. ILVA kan ikke stilles til ansvar for evt. rengøring af gulvbelægning/tæpper ved mangelfuld eller manglende afdækning.

4.1.3 Levering til kantsten – uden indbæring

Dine møbler bliver leveret og placeret ved første dør i gadeplan eller ved første forhindring, der opstår på fragtmandens vej fra bilen til gadedøren. En forhindring kan f.eks. være en trappe eller en smal port, som møblerne ikke kan komme igennem. Med denne leveringsform bliver dine møbler leveret usamlet og i emballage.

4.1.4 Levering af tunge varer på over 70 kg.

Af arbejdsmiljømæssige hensyn kan tunge varer på over 70 kg kun leveres, hvor det er muligt at anvende tekniske hjælpemidler. Ellers leveres varen kun til første forhindring, der opstår på fragtmandens vej fra bilen til gadedøren. En forhindring kan f.eks. være en trappe eller en smal port, som møblerne ikke kan komme igennem. Vi har desværre ikke mulighed for at skille varerne ad på adressen.

4.1.5 Gode råd ved køb af store/tunge møbler

Ved køb af store/tunge møbler henviser vi i øvrigt til vores Gode råd om levering, hvor du kan læse mere om, hvad du specielt skal være opmærksom på i forbindelse med din levering.

4.1.6 Beskadigelse af indbo/bolig

Hvis der ved leveringen sker skade på dit indbo eller din bolig, skal du notere det på fragtbrevet/følgesedlen, inden chaufførerne forlader adressen.

4.1.7 Kontrol af varen

Hvis emballagen er beskadiget ved levering eller bærer synlige tegn på defekt, bedes du på fragtbrevet kvittere for modtagelsen med forbehold for eventuelle skader på indholdet. Alternativt kan du nægte at modtage varen. Bliver transportskaden først konstateret senere, skal du reklamere hurtigst muligt og inden for rimelig tid.

4.1.8 Forgæves levering

Hvis du ikke er hjemme på det aftalte leveringstidspunkt, tager vi din vare med retur til vores centrallager, og du må påregne ekstra leveringsgebyr og ekstra leveringstid for en evt. ny levering. ILVA forbeholder sig retten til at ophæve købet, hvis vi har forsøgt at levere ordren mindst tre gange, eller der er gået mindst tre måneder fra første aftalte leveringdag. Eventuelle allerede afholdte fragtomkostninger refunderes ikke.

4.2. Betingelser ved levering med pakkepost

Når du køber din vare, kan du vælge at få den leveret med pakkepost.

Det er dit ansvar, at den aftalte leveringsadresse er korrekt, når ordren bliver oprettet. Opdager du en fejl i adressen, skal du hurtigst muligt kontakte vores Customer Care på telefon 88 17 99 10. 

Er din pakke ikke ankommet til aftalt tid, skal du ligeledes kontakte Customer Care.

4.2.1 Kontrol af varen

Hvis emballagen er beskadiget ved levering eller bærer synlige tegn på defekt, skal du på fragtbrevet kvittere for modtagelsen med forbehold for eventuelle skader på indholdet. Alternativt kan du nægte at modtage varen. Bliver transportskaden først konstateret senere, skal der reklameres hurtigst muligt og inden for rimelig tid.

4.2.2 Forgæves levering

Hvis du ikke er hjemme til at modtage din vare, vil din vare blive afleveret på nærmeste pakkeshop med mindre, du har lavet anden aftale med fragtfirmaet. Du modtager besked fra fragtfirmaet om nærmere information om afhentning af pakken, herunder en dato for hvornår, pakken senest skal afhentes. Afhentes pakken ikke i pakkehoppen indenfor den periode, der fremgår af beskeden, sendes pakken retur til ILVA, og vi refunderer dig pengene for ordren. Eventuelle afholdte fragtomkostninger refunderes dog ikke.

4.3. Betingelser ved afhentning af varer

Hvis du køber din vare i et bolighus, kan du vælge at afhente din vare i hvilket som helst af vores bolighuse. 

Du bedes afhente din vare hurtigst muligt, efter du har modtaget en SMS/mail fra os om, at den er klar til afhentning. Såfremt du er forhindret i at afhente din vare indenfor 20 dage efter modtaget klarmelding, bedes du kontakte os for nærmere aftale. ILVA forbeholder sig retten til at ophæve købet, hvis du ikke afhenter ordren eller kontakter os indenfor en måned efter udløbet af ovenstående 20 dages periode. 

4.3.1 Ændring af afhentningsadresse eller – tidspunkt

Ændring af afhentningsadresse eller dato for afhentning skal ske senest 4 hverdage inden den aftalte dato. Ved ændring vil du modtage en ny opdateret ordrebekræftelse fra os.

4.3.2 Kontrol af varen

Vi anbefaler, at du ved afhentning af varer i bolighuset kontrollerer, at emballagen og varen er intakt. Du er selvfølgelig meget velkommen til at åbne emballagen og kontrollere varen, inden du forlader bolighuset.

5. Fragt og leveringsydelser

 Vi gør opmærksom på, at der er forskellige leveringsydelser, afhængig af om du køber i et af vores bolighuse eller i vores webshop ilva.dk.

5.1 Vi leverer kun til adresser i Danmark

Nedenstående leveringsydelser samt priser gælder således kun inden for Danmarks grænser, dvs. på Sjælland, Jylland, Fyn, Bornholm og brofaste øer. Gælder ikke på Grønland og Færøerne.

Det er vigtigt at lave en præcis aftale om levering i forbindelse med købet, da den evt. valgte leveringsydelse skal stå på ordren for at være gyldig.

5.2 Levering til bolighus: 0 kr.

Når du handler i et af vores bolighuse eller i vores webshop, kan du vælge at få din ordre leveret til nærmeste bolighus. Herefter vil du få besked fra os, når din ordre er klar til afhentning.

5.3 Levering med pakkepost: fra 39 kr.

Boligtilbehør (galleri, lamper, brugskunst og tekstiler) leveres med GLS fra 39 kr*. Vær opmærksom på, at det er GLS' generelle forretningsbetingelser for pakker, som gælder for din forsendelse.

  • Levering til GLS pakkeshop: 39 kr.
  • Levering til privatadresse: 59 kr.

*Bemærk: Enkelte produkter af mere skrøbelig karakter, som f.eks. spejle, kan ikke leveres med GLS og må derfor leveres på anden vis, hvilket kan påføre ekstra leveringsomkostninger. Ved bestilling af de vedrørte varer vil den eksakte leveringsomkostning være angivet.
Hvis du har bestilt mere end et produkt, kan din ordre muligvis splittes i flere leveringer, enten hvis varerne er for store eller tunge til at sendes samlet, eller hvis varerne kommer fra forskellige lagre. Vi kan ikke garantere, at leveringerne ankommer samme dag.
Har du spørgsmål angående din levering med GLS, er du velkommen til at kontakte ILVAs Customer Care: Kontakt Customer Care

5.4 Levering til kantsten: 399 kr. 

Dine møbler bliver leveret og placeret ved første dør i gadeplan eller ved første forhindring, der opstår på fragtmandens vej fra bilen til gadedøren. En forhindring kan eksempelvis være en trappe eller en smal port, som møblerne ikke kan komme igennem. Med denne leveringsform bliver dine møbler leveret usamlet og i emballage.

5.4.1 Mulige tilvalg til kantstenslevering

1. Indbæring: +400 kr.

Møbler købt på ilva.dk leveres af to vognmænd, der bærer dine møbler ind og placerer dem i boligen efter din anvisning. Vær opmærksom på, at udpakning, samling og bortskaffelse af emballage ikke er en del af denne leveringsydelse. Se i øvrigt ILVAs betingelser ved levering med transportør. 

2. Montering af ét møbel: +400 kr.

Dit nye møbel bliver leveret af to fragtmænd, der bærer møblet ind og samler det. Ønskes der yderligere hjælp til montering er prisen 400 kr. pr. enhed. 
Bemærk: Denne service kan kun tilkøbes, hvis du også har tilkøbt indbæring. Denne service tilbydes kun på senge samt sofaer (dog ikke sovesofaer). Denne service tilbydes ikke på vores webshop. Kontakt venligst nærmeste bolighus.

3. Bortskaffelse af ét tilsvarende møbel: +600 kr.

Dit nye møbel bliver leveret af to vognmænd på det sted i boligen, hvor du ønsker det placeret. Vognmændene medtager returmøbel svarende til det, vi leverer. Det eneste, du skal gøre, er at skille møblet ad. 
Bemærk: Denne service kan kun tilkøbes, hvis du også har tilkøbt indbæring. Denne service tilbydes ikke på vores webshop. Kontakt venligst nærmeste bolighus for yderligere information.

5.5 Levering af udstillingsvarer og outletvarer

Varerne kan bringes ud inden for få timer direkte fra vores bolighus med en ekstern eksprestransport. Vi sørger gerne for formidling af kontakt til transportørbestilling.
Da transporten ikke håndteres af ILVA men af et eksternt transportfirma, skal bestilling og betaling for transporten afregnes direkte med transportfirmaet efter fast takst, som afhænger af postnummer. Der er én fragtmand i bilen, men en ekstra fragtmand kan bestilles mod merbetaling. Bemærk: Denne service tilbydes ikke i vores webshop. Kontakt venligst nærmeste bolighus.

Udstillingsmodeller og outletvarer fra et af vores bolighuse kan kun leveres med denne leveringsform.

Kontakt din nærmeste ILVA for detaljer omkring levering fra vores bolighuse.

6. Annullering

Du kan naturligvis altid vælge at annullere den del af din ordre, der bliver væsentligt forsinket, men der udbetales udelukkede kompensation, hvis varen bliver leveret. En væsentlig forsinkelse er over 3 uger.

6.1 Force majeure

Hvis der opstår særlige forhold, som generelt forhindrer os i at kunne overholde leveringstiden, kan vi påberåbe os force majeure. Eksempler på dette kan være strejker, snestorme og brand. I sådanne tilfælde yder ILVA aldrig erstatning eller kompensation, selvom forsinkelsen er væsentlig.

7. Fortrydelses- og ombytningsret 

7.1 Fortrydelsesret ved fjernsalg
Hvis du køber varer på ilva.dk som forbruger, har du 14 dages fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du får varen i fysisk besiddelse.

Hvis du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du inden fristens udløb give os meddelelse herom. Du kan kontakte vores Customer Care eller benytte vores standardfortrydelsesformular.

Når du har givet os besked om, at du ønsker at fortryde købet, har du 14 dage til at returnere varen til os.

Du afholder selv de direkte udgifter til returnering af varen og bærer risikoen for varen under transporten tilbage til os.

Du må undersøge varen på samme måde, som du ville kunne gøre i et af vores bolighuse. Har du håndteret varen ud over dette, kan du hæfte for en eventuel værdiforringelse.

Der gælder ikke fortrydelsesret for:

  • Varer fremstillet efter dine specifikationer eller med et tydeligt personligt præg
  • Som oftest betragter vi en vares emballage som en del af varen. Hvis emballagen er beskadiget eller på en anden måde i en stand, som gør, at den ikke kan genbruges, betragter vi derfor varen som ibrugtaget. Hvis du fortryder dit køb, efter emballagen er brudt, kan det derfor være, at du kun får en del eller intet af beløbet retur. Beløbet vil i givet fald være afhængigt af varens handelsmæssige værdi. Dette gælder dog ikke i det omfang, det har været nødvendigt at bryde emballagen for at besigtige varen.

Ved erhvervskøb gælder fortrydelsesretten ikke.



7.2 Frivillig retur- og bytteret

Ud over den lovpligtige fortrydelsesret tilbyder ILVA en frivillig retur- og bytteret.

Hos ILVA er det derfor nemt at returnere og bytte dine varer, hvis du skifter mening. 

Vi refunderer det fulde beløb – uden tidsbegrænsning – på varer, der returneres med købsdokumentation i form af bon eller ordrenummer. Det gælder, uanset om varerne er købt i et af vores bolighuse eller online på ilva.dk.

Der er dog et par undtagelser og forhold, du skal være opmærksom på:

  • Hvis dit køb er foretaget efter mål opgivet fra dig, er der ingen returret. 
  • Hvis du har købt andre møbler, der skal fremstilles efter dine specifikationer eller har fået et andet personligt præg, fratrækker vi ved returnering, et beløb svarende til vores tab, dog højest 25% af varens pris. Dette gør vi fordi vi ikke kan sælge varen til normalpris, men er nødsaget til at sælge den gennem vores outlet til nedsat pris. Varer der er omfattet af dette vil være angivet som specialbestilling på ilva.dk og ordrebekræftelse.
  • Du må gerne prøve varen derhjemme på samme måde, som du ville gøre i bolighuset, men du må ikke tage varen i brug. Hvis varen er prøvet udover, hvordan du ville gøre i bolighuset, betragter vi varen som ibrugtaget. Det betyder, at hvis du returnerer dit køb, får du kun en del eller intet af købesummen retur, afhængigt af varens handelsmæssige værdi.
  • Udstillingsmodeller eller varer købt i outlet er ikke omfattet af retur- og bytteretten.
  • Som oftest betragter vi en vares emballage som en del af varen. Hvis emballagen er beskadiget eller på en anden måde i en stand, som gør, at den ikke kan genbruges, betragter vi derfor varen som ibrugtaget. Hvis du returnerer dit køb, efter emballagen er brudt, kan det derfor være, at du kun får en del eller intet af beløbet retur. Beløbet vil i givet fald være afhængigt af varens handelsmæssige værdi.
  • Levering af varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor emballagen er blevet brudt efter leveringen, er ikke omfattet af retur- og bytteretten. Dette gælder f.eks. lagner, hovedpuder, sengetøj og lignende.
  • Bemærk, at ved erhvervskøb bortfalder retur- og bytteretten. Det er således ikke muligt at returnere sit køb, når det er købt i forbindelse med erhverv. Dette er gældende, så snart der er handlet som erhvervsdrivende eller på vegne af en erhvervsdrivende.

Gode råd i forhold til fortrydelse, returnering og ombytning:

Vi anbefaler, at du gemmer varens originale emballage og returnerer varen i denne. Hvis du returnerer en vare, der er beskadiget eller brugt på en måde, der i betydelig grad forringer dens værdi, forbeholder vi os retten til at reducere godtgørelsen. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi har modtaget den/dem.

Vær opmærksom på, at du skal være forsigtig, når du samler og/eller adskiller dine møbler. Skader på produktet kan nemlig betyde, at varens værdi forringes, og det kan få betydning for, hvor stor en andel af købesummen, du kan få tilbage.

7.3 Sådan gør du brug af fortrydelses- retur og bytteret

Hvis du ønsker at fortryde dit køb eller returnere eller ombytte en eller flere varer, skal du hurtigst muligt kontakte os ved at henvende dig personligt i et af vores bolighuse eller kontakte Customer Care: Kontakt Customer Care. Du kan også vælge at sende varen retur til ILVA. I så fald skal du udfylde vores standard fortrydelsesformular: Fortrydelsesformular og lægge denne ved varen, du ønsker at returnere.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Customer Care på 88179910 eller sende en mail til Customer Care: Kontakt Customer Care.

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb eller returnere en eller flere varer, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

7.3.1 Ved returnering af pakker du har modtaget med GLS

Hvis du vil returnere varer, du har modtaget med GLS, skal du benytte den medsendte returlabel og vedlægge en kopi af standardfortrydelsesformularen.
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Returnering med pakkepost koster 39 kr., som modregnes værdien af dine returvarer.

Varen returneres til nedenstående adresse tydeligt mærket med ordrenummer:

ILVA Ishøj

Industridalen 10
2635 Ishøj
Mærke: Ordrenummer

 

Hvis varens originale emballage mangler, kan det muligvis betyde, at varens værdi forringes. Så vil du være sikker på at kunne få hele købesummen retur, anbefaler vi, at varen returneres i original emballage.

7.3.2 Returnering af varer afhentet i bolighus eller leveret med transportør

Hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, kan du aflevere den pågældende vare i et af vores bolighuse. Du kan finde adresser på vores bolighuse her: Bolighuse og åbningstider.

Hvis du ønsker varen afhentet af en transportør, er du velkommen til at kontakte Customer Care for nærmere aftale. Udgifterne ved returnering af møbler forventes højest at beløbe sig til 749 kr., som modregnes værdien af dine returvarer. Vi gør dig opmærksom på at ved afhentning af transportør, skal varen være adskilt og forsvarligt emballeret.

Mangler varens originale emballage, kan det muligvis betyde, at varens værdi forringes, så vil du være sikker på at kunne få hele købesummen retur, anbefaler vi, at varen returneres i original emballage.

7.4 Tilbagebetaling af købesummen

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købesummen.

Hvis du benytter din fortrydelsesret på hele ordren, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig – også leveringsomkostninger. Refundering af leveringsomkostninger gælder dog ikke ved delvis fortrydelse. Se særskilt afsnit herom. Refundering af leveringsomkostninger gælder heller ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder. Refunderingen sker uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget besked om din beslutning om at fortryde dit køb. Tilbagebetalingen bliver gennemført med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har givet besked om noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

7.5 Delvis fortrydelse

Ønsker du kun at fortryde dele af dit køb, gælder ovenstående betingelser stadig. Dog vil du ved delvis fortrydelse ikke få refunderet leveringsomkostningerne.

8. Ombytning af senge for medlemmer af Home lovers

En god søvn er vigtig. Derfor er det vigtigt for os, at du sover som en drøm – hver nat. Madrassen skal hverken være for hård eller blød – den skal være helt perfekt. Hvis du opdager, at din nye madras, mod forventning, ikke passer til dine behov, har du som Home lovers medlem mulighed for på nogle modeller at bytte madrassen. Du kan læse om betingelserne her 100 nætters prøve . Det er kun muligt at returnere sengen mod en reduceret pris, hvis det er i forbindelse med ombytningen af fastheden, og kun i de tilfælde, hvor nedenstående vilkår finder anvendelse.

Ombytningsretten gælder kun Home lovers-medlemmer, som var medlemmer ved købet. Ombytning kan kun ske én gang inden for den angivne ombytningsperiode og mod betaling af et ombytningsgebyr. Ombytningsretten omfatter kun madrassen eller madraskernen og ikke topmadrassen.

Hvis du vil ombytte din seng jf. nærværende betingelser, skal du blot henvende dig til vores Customer Care på tlf.: 88179910 eller Kontakt Customer Care. 

Sådan gælder 100 nætters ombytningsret:

8.1 Dunlopillo

Hvis du har købt en Dunlopillo-madras, der ikke lever op til dine forventninger, kan du ombytte den til en anden fasthed indenfor 100 nætter. Du kan bytte madrassen til en anden fasthed indenfor den samme madrastype, og du kan lave én ombytning pr. madras.

Mål: 80-90 cm i bredden og 200-210 cm i længden
Pris for ombytning af madraskerne: 1.499 kr. Ydelsen omfatter afmontering af nuværende kerne, montering af ny kerne, levering, samt bortskaffelse af emballage.

Mål: 120-140 cm i bredden og længde 200 cm i længden
Pris for ombytning af madraskerne: 2.299 kr. Ydelsen omfatter afmontering af nuværende kerne, montering af ny kerne, levering, samt bortskaffelse af emballage.

Mål: 160-180 cm i bredden og 200-210 cm i længden
Pris for ombytning af madraskerne: 2.999 kr. Ydelsen omfatter afmontering af nuværende kerne, montering af ny kerne, levering, samt bortskaffelse af emballage.

  • Ombytningen gælder kun for madrassen – du kan ikke ombytte topmadrassen
  • De 100 dage gælder fra den dag, du modtager din madras

 

8.2 Wonderland

Er du ikke tilfreds med din madras fra Wonderland? Bare rolig, du kan ombytte den til en anden fasthed inden for 100 nætter. Du kan ombytte til en anden fasthed indenfor den samme produktserie, og du kan lave én ombytning pr. madras.

Mål: 80-105 cm i bredden og 200-210 cm i længden
Pris for ombytning af madraskerne: 1.499 kr. Ydelsen omfatter afmontering af nuværende kerne, montering af ny kerne, levering, samt bortskaffelse af emballage.

Mål: 120-140 cm i bredden og længde 200 cm i længden
Pris for ombytning af madraskerne: 2.299 kr. Ydelsen omfatter afmontering af nuværende kerne, montering af ny kerne, levering, samt bortskaffelse af emballage.

Mål: 160-210 cm i bredden og 200-210 cm i længden
Pris for ombytning af madraskerne: 2.999 kr. Ydelsen omfatter afmontering af nuværende kerne, montering af ny kerne, levering, samt bortskaffelse af emballage.

  • Ombytningen gælder kun for madrassen – du kan ikke ombytte topmadrassen
  • De 100 dage gælder fra den dag, du modtager din madras

8.3 Nocturne Exclusive og Nocture Exellence

Har du brug for en anden fasthed end den, du har bestilt, kan du ombytte madraskernen på din Nocturne Exclusive eller Nocturne Excellence inden for 100 nætter. Du kan ombytte madraskernen til en anden fasthed inden for den samme madrastype, og prisen afhænger af størrelsen på din madras:

80-90cm x 200-210cm: 799 kr.

120-140cm x 200-210cm: 1.199 kr.

160-210cm x 200-210cm: 1.499 kr.

  • Det er kun madrasser med aftageligt betræk og udtagelig madraskerne, du kan ombytte
  • De 100 dage gælder fra den dag, du modtager din madras
  • Ombytningen gælder kun for madraskernen – du kan ikke ombytte topmadrassen

8.4 Ombytning ikke muligt

Ombytning er ikke muligt for følgende produkter

  • Nocturne Essential
  • Nocturne Elegant
  • Nocturne by Tempur
  • Nocturne Storage
  • Øvrige modeller uden udskiftelig madraskerne

 

9. Garanti og Reklamation

Vores betingelser ved reklamation er ens, uanset om du har købt i et af vores bolighuse eller på ilva.dk.

Som forbruger har du ifølge købeloven 24 måneders reklamationsret, og købelovens mangelsregler kan påberåbes ved alle forbrugerkøb hos ILVA. Det betyder, at hvis en vare var behæftet med en mangel, da du modtog varen, kan du kræve, at vi udbedrer manglen for dig. Indenfor de første 12 måneder, er det ILVA, som har bevisbyrden for, at manglen ikke var til stede, da du modtog varen. Herefter er det dig som forbruger, der har bevisbyrden.


De fleste af vores varer er lavet af naturmaterialer, som kan have behov for regelmæssig pleje og vedligehold – ellers kan det påvirke varens levetid og reklamationsret. Du er altid velkommen til at kontakte vores personale for råd og vejledning om korrekt pleje af dit produkt eller læse mere her: Plejeguide. Derved får du længst mulig glæde af dine møbler. 
Bemærk, at vores møbler ikke er fremstillet til erhvervsbrug, hvor der forventeligt er hårdere slid på møblerne end ved privatbrug. Benyttes møblerne til erhverv, er købet derfor ikke omfattet af reklamationsretten eller vores garanti.

 

 

9.1 Særlig garanti for senge

Vores senge er produceret i den bedste kvalitet. Derfor yder vi naturligvis også en særlig udvidet garanti på alle vores senge. På mange af vores senge er der helt op til 25 års garanti på bl.a. ramme- og fjedrebrud. Du finder information om, hvad garantien dækker, og hvor lang tid den gælder for den enkelte seng i vores garantibetingelser 

 

9.2 Særlige garantivilkår for Home lovers medlemmer

Hos ILVA har vi et tæt samarbejde med vores leverandører og vurderer løbende kvaliteten på alle vores varer. Vi står naturligvis inde for kvaliteten og vil derfor gerne stille alle vores Home lovers medlemmer bedre end den lovpligtige reklamationsret. Derfor yder vi 60 måneders garanti for Home lovers medlemmer på alle produkter købt i ILVA. Garantien omfatter materiale- og fabrikationsfejl på alle produkter i vores sortiment. Varer købt i et af vores OUTLET bolighuse, er dog ikke omfattet af garantien.  Garantien sikrer, at enhver fejl vil blive udbedret, og produktet repareres eller ombyttes inden for garantiperioden. Se de særskilte garantivilkår for nærmere information af Home Lovers garanti.  

Garantien kommer udover din lovpligtige reklamationsret. Det betyder, at vores garantivilkår også gælder, hvis du henvender dig efter de første 24 måneder. Henvender du dig indenfor de første 24 måneder gælder både reklamationsretten og vores garanti. 

9.3 Hvis du har en reklamation på din vare

Hvis vi vurderer, at reklamationen er berettiget, og at du har modtaget en vare med fejl eller mangler, bliver dette som udgangspunkt udbedret ved reparation eller udskiftning af reservedel. Alternativt ombytter vi varen eller dele af den forudsat, at det ikke medfører ILVA uforholdsmæssige omkostninger. Hvis vi foretager reparation eller udskifter en reservedel, opnår du én gang yderligere 12 måneders reklamationsret på hele varen, jf. købeloven.
Da enkelte af vores varer er specialfremstillede, må du påregne imellem 4-6 uger, før en eventuel udbedring kan være gennemført, selvom vi naturligvis altid vil forsøge at løse reklamationen hurtigst muligt.

Udstillingsmodeller, demomodeller og varer købt i vores outlet kan være behæftet med fejl og mangler ved aftalens indgåelse. I de tilfælde, hvor du forud for aftalens indgåelse er oplyst om konkrete fejl og mangler, bortfalder reklamationsretten for disse mangler. Viser der sig andre mangler end de oplyste, vil de forsat være omfattet af reklamationsretten.

 

9.4 Ønsker du at reklamere

Hvis du har været så uheldig at få en defekt vare, som du ønsker at reklamere over, kan vi give dig den optimale betjening, hvis du udfylder vores reklamationsformular

Reklamationsformularen modtages i vores Customer Care, og du modtager samtidig en kopi. Vi behandler din reklamation hurtigst muligt.

Følgende skal være opfyldt for, at vi kan behandle din reklamation:

  • Du skal gøre os opmærksomme på fejlen/manglen med det samme, når den opstår/opdages, eller indenfor rimelig tid.
  • Behørig dokumentation for købet skal fremvises i form af ordrebekræftelse og evt. garantibevis.
  • Varen skal være indenfor reklamationsretten, og såfremt at skaden er sket efter 24 måneder fra købet, skal fejlen væren omfattet af garantibestemmelser i det fremsendte garantibevis. Se de særskilte garantivilkår for Home lovers her: Home Lovers garanti 
  • Fejlen skal være tydeligt beskrevet, og billeder skal være vedhæftet
  • Varen skal være behandlet forsvarligt og korrekt vedligeholdt. Det er dit ansvar som kunde, at undersøge og overholde behovet for vedligeholdelse. Misvedligehold af produktet eller uhensigtsmæssig brug er hverken dækket af den almindelige reklamationsret under købeloven eller ILVAs 60 måneders Home lovers garanti.
  • Udstillingsvarer eller varer købt i outlet til en væsentlig reduceret pris, vil som udgangspunkt ikke blive ombyttet til en ny vare.

Bemærk, at de fleste af vores sofaer og lænestole bliver monteret med et transportstof i bunden. Transportstoffet har kun som formål at beskytte møblet mod støv under transport. Stoffet er derfor ikke lavet i et holdbart materiale og kan let gå i stykker. Dette har ikke nogen praktisk funktion for sofaen eller lænestolen og betragtes derfor ikke som en reklamation.

 

9.5 Ønsker du at klage

Hvis vi afviser at behandle din reklamation eller afviser reklamationen, og du er uenig i denne beslutning, skal du vide at du kan indgive en klage til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.220 kr. og højst 100.000 kr. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.

10. Særlige handelsbetingelser for erhvervskunder

Dette afsnit finder kun anvendelse på erhvervskøb. Det er tale om et erhvervskøb, så snart der er handlet som erhvervsdrivende eller på vegne af en erhvervsdrivende.

10.1 Prissikkerhed

Reglerne om prissikkerhed finder ikke anvendelse på erhvervskøb.

10.2 Fortrydelsesret

Ved erhvervskøb bortfalder retur- og fortrydelsesretten. Det er således ikke muligt at fortryde sit køb, når det er købt i forbindelse med erhverv. Dette gælder uanset om ordren er afgivet i en af ILVAs fysiske bolighuse eller på ILVA.dk

10.3 Garanti og reklamation

Vores møbler ikke er fremstillet til erhvervsbrug, hvor der forventeligt er hårdere slid på møblerne end ved privatbrug. Benyttes møblerne til erhverv, er købet derfor ikke omfattet af reklamationsretten. Der ydes af samme årsag heller ingen garanti ved erhvervskøb.

 

10.4 Erstatningsansvar

ILVA er i intet tilfælde ansvarlig for tabt avance, driftstab eller andre indirekte tab.