Kurv
Kurv

Deltidssælger

Som deltidssælger hos ILVA har du en travl og udfordrende arbejdsdag, hvor din vigtigste opgave er salg og vejledning af de kunder der kommer ind i bolighuset. Vi vægter det personlige salg højt, og vi tænker altid i kundens sted. Det betyder, at du i mødet med kunderne hjælper dem med at finde netop de produkter og løsninger, der passer til deres behov.

Hvad motiverer dig i hverdagen hos ILVA?

Mathias flyttede til Aarhus for at læse, og ved siden af studiet, fik han job som deltidssælger i ILVA. Som deltidssælger består hans primære arbejdsopgaver af salg til kunderne, og netop dét er en stor motivation:

”Møbler er jo en stor branche, så det er fedt at nørde ned i de forskellige kategorier og lære om specifikationer, så man ved meget inden for en særlig produktgruppe. På den måde kan man give den bedste oplevelse til kunderne”, siger Mathias, der får blod på tanden af at præstere godt overfor sine kollegaer.

Hvorfor skal man søge hos ILVA?

Selvom Mathias så jobbet i ILVA som en stor udfordring, fordi han ikke havde nogen særlig viden om møbler, er det ”det bedste studiejob, han har haft”, siger han selv.

”For mig er det vigtigt, at jeg har det godt på mit arbejde, og jeg sætter stor pris på, at jeg har nogle gode kollegaer”, siger Mathias og fortsætter; ”hvis man godt kan lide kontakten med mennesker, og man synes, det er fedt med et godt kollegasammenhold, så skal man bestemt søge”.

     

      

Hvad gør ILVA til en god arbejdsplads?

Hos ILVA ved vi et godt sammenhold mellem alle medarbejdere, har en indflydelse på hverdagen og vores kunder. Hvad enten du er butikschef eller deltidsansat er en tæt dialog vigtig, så vi sikrer alle er en del af teamet, og opgaverne bliver løst i kundens sted.

”Jeg synes, det, der gør ILVA til en god arbejdsplads, er det gode sammenhold, der er mellem de ansatte. Vi er meget hjælpsomme overfor hinanden, og så har vi det sjovt sammen. Det er win-win, for når der er god stemning mellem de ansatte, så smitter det også af på kunderne. Jeg synes, der er god kontakt mellem alle – også mellem ledere og mig, selvom jeg kun er på arbejde hver anden weekend”.

Hvad oplever du, at ILVA er god til at gøre for sine medarbejdere?

Hos ILVA sætter vi pris på vores medarbejdere. Vi gør meget ud af, at dele vores gode ideer og successer med hinanden på tværs af butikker og afdelinger. Vi tror på, det er med til at gøre vores fællesskab endnu stærkere.

”Jeg synes, ILVA er rigtig gode til at sætte pris på deres medarbejdere. Hvis vi eksempelvis har nogle særlige salgsrekorder eller bemærkelsesværdige succeser, så bliver det fejret – enten lokalt eller på tværs af organisationen. På den måde synes jeg, vi er gode til at fejre vores successer, og ledelsen også viser, at de sætter pris på det, vi gør sammen”.

     

Du kan finde alle vores ledige stillinger ved at trykke her