Træhylder
Det er ofte de små ting, der gør forskellen. En træhylde er en scene for de ting, der fortæller din historie – dine yndlingsbøger, billeder af dem du holder af, eller den plante du stolt har holdt liv i. Uanset om du indretter køkken, stue eller soveværelse, finder du hos ILVA hylder i træ, der passer til både funktion og følelse.
Produkter: 18
Træhylder med karakter
Forestil dig en hylde, der ikke bare holder styr på dine kopper, bøger eller nøgler – men som også bærer på historier, stemning og stil. Det kan være den lille væghylde i entréen, der byder gæster velkommen, et personligt udstillingsvindue til dine fund i stuen, eller den hylde i køkkenet, der skaber et tiltrængt pusterum i en travl hverdag.
Hos ILVA finder du hylder i træ, der er designet til at skabe rum, der føles helt rigtige at være i – uanset om funktionen er opbevaring eller ren og skær hygge.
Skal der styr på jakker og tasker i entréen, er hylder med knager eller med ekstra hattehylde det oplagte valg, hvor du både får ophæng og aflægningsplads i ét.
I stuen kan en væghylde i træ give dine vægge liv. Brug en smal billedhylde til at udstille kunst, fotografier eller forsiden på dine yndlingsbøger og skab en personlig gallerivæg. Drømmer du om et mere minimalistisk udtryk, er en svævehylde i træ ideel. Uden synlige beslag ser den ud til at svæve frit og giver et let og luftigt udtryk, der passer perfekt ind i alt fra soveværelset til badeværelset.
Drømmer du om et kaffehjørne i køkkenet? En eller to træhylder over køkkenbordet er perfekte til at udstille dine yndlingskopper, kaffebønner og en lille grøn plante. På kontoret kan en enkel væghylde i træ over skrivebordet hjælpe med at holde orden på papirer og bøger, så du får ro til at fordybe dig – uden at gå på kompromis med en stilren indretning.
Uanset om du går efter det naturlige, det rå eller det elegante, finder du også varianter hos ILVA, hvor træ kombineres med metal. Det giver et moderne og stilrent udtryk, der passer særligt godt til nordisk eller industriel indretning.
Materialer med personlighed
Træ er et levende materiale, der bringer varme og naturlighed ind i ethvert hjem. Hver træsort har sit eget unikke udtryk, og hos ILVA finder du hylder i alt fra klassiske egetræ til lyst kejsertræ. Om du er til det mørke, det lyse, det rå eller det forfinede, kan du finde en træhylde, der passer til din personlige stil.
Eg er robust og tidløs – det giver et klassisk udtryk, som holder i mange år. Kejsertræ er derimod lyst og let, perfekt til dig der drømmer om en mere luftig og moderne stil. Og hvis du er vild med kontraster og struktur, er kombinationen af træ og metal en stærk og karakterfuld løsning – især i rum, hvor du gerne vil skabe lidt kant.
Uanset hvilken stil du går efter, er vores hylder fremstillet i materialer, der holder både i kvalitet og udtryk.
Indret med kreativitet og karakter
Det er de små detaljer, der gør dit hjem til dit. En træhylde giver dig mulighed for at lege med indretningen – og her er nogle idéer til, hvordan du kan gøre det:
Skab kontrast og blikfang på væggen
Sæt farve på væggen bag din hylde i træ – det skaber dybde og fremhæver det, du placerer på hylden. Kombinér reoler eller flere væghylder i træ på samme væg – enten forskudt eller i et mønster, der skaber blikfang. I køkkenet kan du bruge en træhylde til at samle kaffekopper, kaffebønner og måske en lille plante – så har du dit eget kaffehjørne.
Bring naturen ind i indretningen
Træ og planter spiller fantastisk sammen. En træhylde er det perfekte sted at lade det grønne få plads. En hængeplante kan bløde kanterne op og tilføje bevægelse, mens små sukkulenter eller krydderurter i lerpotter tilfører liv og farve. Du kan også stille en enkel vase med tørrede grene eller årstidens blomster, hvilket skaber forandring i indretningen. Især i stuen eller på badeværelset gør de grønne elementer en stor forskel for stemningen.
Udnyt vægpladsen – især i små rum
Når gulvpladsen er begrænset, er væggene dine bedste venner. En lille væghylde i træ kan nemt tage rollen som natbord ved siden af sengen - helt uden at optage gulvareal. Her er der plads til en god bog, en kop te og en lille lampe. Samtidig giver det et lettere og mere luftigt udtryk i rummet – en ideel løsning til mindre soveværelser, børneværelser eller gæsteværelser. Brug samme princip i en smal entré eller i et lille køkken, hvor en væghylde til krydderier giver praktisk opbevaring.
Sådan passer du godt på dine hylder i træ
Træ er et levende materiale og det arbejder og forandrer sig med tiden. Med den rette pleje kan din træhylde holde sig flot i mange år. Afhængigt af træsort og overfladebehandling kan træolie eller sæbespåner bruges til at pleje og beskytte træet, så det bevarer sin naturlige glød. Det er især en god idé, hvis hylden hænger i køkkenet eller på badeværelset, hvor den udsættes for mere fugt.
Vil du vide mere om, hvordan du får dine møbler i træ til at holde sig flotte år efter år? Tag et kig i vores grundige plejeguide, hvor du finder tips og tricks til, hvordan du giver dine træmøbler den bedste kærlighed og pleje.

























