Kurv
Kurv

Butikschef

Som butikschef hos ILVA vil du have flere kasketter på. Foruden salg og vejledning af de kunder der besøger vores bolighus, har du også ansvaret for den daglige drift og ledelse af bolighusets ansatte. Du er synlig og aktiv, og du går forrest for dit team. Som butikschef sikre du at alle bolighusets opgaver bliver prioriteret og planlagt, at bolighuset står salgs- og sæsonklar og at bolighusets mål bliver realiseret.

Som butikschef hos ILVA tilbyder vi rammerne for at du kan videreudvikle dine kompetencer igennem vores interne læringsmaterialer og kurser i produktkendskab, salgstræning og ledelse m.m. Du vil opleve at interne karriereveje og medarbejderudvikling er et centralt fokuspunkt, og at vi altid arbejder målrettet for at vejlede medarbejdere med potentiale og ambitioner til en karriere inden for organisationen.

Hvordan endte du hos ILVA?

For Kasper har det stort set altid ligget i kortene, at han skulle lede sit eget bolighus. Fra han begyndte som butikselev som 18-årig, er det kun gået én vej: fremad. I dag er han butikschef på 9. år, og han har ikke planer om at ændre det.

”Jeg fik tilbudt jobbet, selvom jeg egentlig ikke havde søgt det, og det var bare for spændende til, at jeg kunne sige nej. Så jeg kastede mig ud i det, og det har jeg heldigvis ikke fortrudt siden. Jeg elsker dynamikken i hverdagen. Man skal vide meget og sætte sig ind i rigtig mange ting, og dét, synes jeg, er enormt spændende”, siger Kasper.

Selvom stillingen som butikschef har en del administrative opgaver, ønsker Kasper ikke at bruge al for megen tid bag en skærm. Han arbejder i et bolighus som ILVAs fordi, han vil kunderne og hans ansatte, og det er netop derfor, at han foretrækker at bruge 95% af sin tid på gulvet med kunderne.

     

     

Hvad er din rolle som butikschef?

Som butikschef hos ILVA har man ansvaret for det fulde overblik i det pågældende bolighus. Butikschefen går forrest for sit team, og sikrer at alle bolighusets medarbejdere trives og har et velfungerende samarbejde.

”Jeg har det overordnede ansvar. Først og fremmest sikrer jeg, at vi alle trives, der er styr på bemandingen, og så er jeg frontfigur for bolighuset. Jeg rekrutterer nye medarbejdere og er ansvarlig for at skabe et godt team. Og så har jeg selvfølgelig daglig dialog med mine afdelingsledere om, hvad der skal ske, hvad der er vores mål, hvad skal vi arbejde hen imod”.

Hvad motiverer dig i din hverdag?

I ILVA er der aldrig to dage der er ens. Derfor er der også rig mulighed for at blive udfordret både personligt og fagligt. Der er altid nye højder at stile efter, uanset om det er et fælles mål på tværs af kæden, for teamet i butikken eller én selv.

”Jeg bliver motiveret af udfordringer – både personligt og fagligt. Man skal gøre en forskel for at være i ILVA, for dagen er jo aldrig den samme som i går. I min butik er vi et stort team, og en af de fede ting er, at vi alle sammen er meget forskellige. Vi har altid alle mulige slags opgaver, lige fra en-til-en-snakke med både personale og ledere – og ikke mindst kontakten med kunderne”. 

Hvordan er en typisk dag for en butikschef hos ILVA?

Hos ILVA er vores butikschefer en frontfigur, der går forrest for sit team. Derfor bruger de også en del af deres tid ude på gulvet og rådgiver vores kunder sammen med deres team.

”Min dag starter altid med, at jeg sidder på kontoret, inden butikken åbner og får styr på bolighusets drift. Derefter er jeg ude i bolighuset og supplerer, hvor der er brug for det. Jeg er med til at sælge og hjælpe de kunder, der kommer ind i butikken på lige fod med mit team”.

Hvad er et godt råd, når man skal starte hos ILVA?

Hos ILVA sætter vi stor pris på åbenhed og gå-på-mod, da der ofte sker nye tiltag i organisationen. Som en del af vores tre værdier – ét team – har vi påtale ret og pligt, hvorfor det er vigtigt for os, at vores medarbejdere udtrykker deres mening, tanker og ideer.  

”Det er vigtigt at være åben overfor nye tiltag. Og så er det vigtigt at være ærlig, og at man tør sige sin mening og dele sine ideer i forhold til nye tiltag. Det er til gavn for os som virksomhed, og det bliver altid taget seriøst, når man kommer med sin mening”.

     

Du kan finde alle vores ledige stillinger ved at trykke her