Kurv
Kurv

Social ansvarlighed

Hos ILVA tager vi ansvar for mennesker og samfundet omkring os. Vi er forpligtet til at sikre social ansvarlighed både hos os selv og i vores leverandørkæde. Her på siden kan du læse om nogle af vores initiativer.

VI STILLER KRAV TIL VORES SAMARBEJDSPARTNERE

Uanset hvor vores mange leverandører opererer, og hvilke aktiviteter de udfører, skal de leve op til kravene i vores Code of Conduct samt alt relevant lovgivning.

Kravene i vores Code of Conduct vedrører miljø og klima, produktsikkerhed og -kvalitet, etik og dyrevelfærd. Vi kræver blandt andet, at medarbejderne på produktionsstederne har ordentlige arbejdsforhold, og at produktionen foregår på en miljø- og klimamæssig ansvarlig måde.

VI ER EN DEL AF AMFORI BSCI

For at sikre at vi stiller ambitiøse sociale krav, og at vores Code of Conduct efterleves, er vi medlem af amfori Business Social Compliance Initiative (amfori BSCI). Vores Code of Conduct er baseret på amforis anerkendte Code of Conduct, som er bygget på internationale principper for arbejdstagerrettigheder – blandt andet Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) kernekonventioner.

Vi bruger amforis leverandørstyringssystem til at holde øje med, om kravene efterleves af vores producenter og sikre, at de sociale forhold løbende forbedres. Det sker gennem tredjepartskontrol af producenterne og dialog på baggrund af resultaterne.

Vi tager ansvar for vores kunder

Vi lægger stor vægt på sikkerhed og produktkvalitet – det er i sidste ende selvfølgelig til gavn for vores kunder. Lovgivning, der har en direkte betydning for vores kunder, har ekstra høj prioritet. Blandt andet har vi fokus på at nedbringe anvendelsen af farlige ftalater og kemikalier i overensstemmelse med REACH, EU's kemikalielovgivning, og ftalat- og fødevarelovgivning. Vi har også fokus på at sikre lovligt træ for at leve op til EU’s tømmerforordning (EUTR).

Vi tager ansvar for vores leverandører 

Siden 2011 har vi stillet krav om ansvarlig adfærd til vores leverandører gennem vores Code of Conduct. Kravene vedrører miljø og klima, produktsikkerhed, etik og dyrevelfærd. Vi kræver blandt andet, at medarbejderne på produktionsstederne har ordentlige arbejdsforhold, og at produktionen foregår på en miljø- og klimamæssig ansvarlig måde.

Sammen med en række toneangivende virksomheder er vi også medlem af amfori Business Social Compliance Initiative (amfori BSCI). Herigennem holder vi øje med, om kravene efterleves af vores leverandører via eksterne audits og sikrer, at de sociale forhold løbende forbedres.

Dyrevelfærd

Vi accepterer ikke dyremishandling. Vores leverandører forpligter sig kontraktmæssigt til kun at levere dun og fjer fra slagterier – altså fra fjerkræ, der er slagtet. Vi har løbende punktet på dagsordenen, når vi er i dialog med vores leverandører. Gennem kontroller, samhandelsdokumenter og leverandørbesøg sikrer vi, at vores leverandører ikke køber dun og fjer, der er er plukket fra levende fugle.

Whistleblower-ordning hos ILVA

Hos ILVA bestræber vi os på at være en virksomhed præget af stærke værdier og høje etiske standarder. Vores identitet er afgørende for den tillid, vi nyder fra vores kunder, samarbejdspartnere og samfundet.

Vi ønsker at skabe en virksomhedskultur, der er åben, tryg og tillidsfuld, og vi opmuntrer til en åben dialog på tværs af koncernen. Drømmescenariet er derfor, at både kunder, medarbejdere, leverandører, samt andre af ILVA’s interessenter frit kan dele tanker og oplevelser – både de positive og negative.

Vi har fuld forståelse for, at det kan være ømtåleligt at dele information eller rapportere oplevelser vedrørende kollegaer eller andre medarbejderes adfærd. Derfor tilbyder vi hos ILVA en sikker og fortrolig kanal for at give medarbejdere, tidligere medarbejdere eller samarbejdspartnere mulighed for sikkert og anonymt at rapportere eventuelle uregelmæssigheder eller ulovligheder i forbindelse med vores aktiviteter. Bemærk, at hvis du er ansat hos ILVA, opfordrer vi dig først og fremmest til at henvende dig til din nærmeste leder. Du kan også kontakte din arbejdsmiljø- og/eller tillidsrepræsentant eller vores HR-afdeling. Vi er forpligtede til at sikre, at du kan dele dine bekymringer i en tryg og konstruktiv atmosfære, og vi takker dig for at bidrage til at opretholde vores høje standarder for integritet og professionalisme.

Skulle det dog ske, at en medarbejder mener, at åben kommunikation ikke er en mulighed, kan vedkommende ved mistanke om overtrædelse af Lars Larsen Group Employee Code of Conduct indberette sagen gennem Lars Larsen Group whisteblower-ordning.