Pleje af senge og madrasser
Når du passer godt på din seng, passer den godt på din søvn. Vi tilbringer en stor del af vores liv i sengen, og derfor er det vigtigt at passe godt på den. En seng er ikke bare et sted, vi sover – det er et sted, hvor vi slapper af og lader op til en ny dag. Da en seng og madras ofte er en betydelig økonomisk investering for de fleste, giver det god mening at tage sig godt af dem, så de holder længere. Ved at pleje din seng og madras ordentligt kan du sikre dig, at de forbliver komfortable og hygiejniske i mange år.
Vidste du, at? Der stilles store krav til vores leverandører, når der skal vælges materialer til de møbler, der bruges mest i vores hjem. Derfor gives der også lange garantier på bærende dele. Ofte er sengens betræk også OEKO-TEX standard 100-certificerede, som er endnu bedre end EU´s REACH lovgivning, som altid overholdes.
I en helt ny seng kan man føle, at man ligger dårligere end man gjorde i sin tidligere seng, men kroppen kan ligge i en ny korrekt stilling, som den ikke nødvendigvis har gjort før. Men når kroppen har vænnet sig til dette, vil det føles fantastisk. Giv både krop og seng 14-30 dage til at finde sig til rette. Husk desuden at montere filtpuder under sengens ben.
Skab et optimalt sovemiljø: Undgå gerne at rede din seng med dyner og sengetæpper, lige når du er stået op. Lad den gerne lige ”dampe af” efter nattens søvn. Luft desuden godt ud i soveværelset 3 gange om dagen i 5-10 min.
En ny seng er en stor forandring. Både for dig og for sengen. Derfor tilbyder vi også 90 nætters ombytningsret, når du køber din drømmeseng i ILVA.
Når du modtager sengen
En ny seng er en stor forandring. Både for dig og for sengen. Derfor tilbyder vi også 90 nætters ombytningsret, når du køber din drømmeseng i ILVA.
- Både sengen og din krop skal have tid til at vænne sig til det nye klima. Derfor kan din seng de første nætter måske føles anderledes, end da du prøvede den i butikken.
- Seng, madras og topmadras er meget påvirkelige over for temperaturer. Materialerne kan trække sig sammen og udvide sig, som man kender det fra træ og jern. Derfor kan der være små forskelle på fx topmadras og sengemadras, når du modtager sengen.
- En ny madras kan godt afgive en speciel lugt den første måneds tid. Der er ikke tilsat noget skadeligt i madrasserne, og lugten vil aftage. Det kan hjælpes på vej ved regelmæssig udluftning.
- Nogle senge leveres med betræk, der skal monteres med velcro. Her kan det være nødvendigt at tilrette det efter montering, og efter man har sovet i sengen nogle dage.
Madrassens fasthed
Når du skal vælge fasthed på din madras, kan du bruge nedenstående som en tommelfingerregel. Vi anbefaler dog at få individuel vejledning i et af vores bolighuse:
Under 60 kg: Blød
Mellem 60-70 kg: Medium
Mellem 70-95kg: Fast
Over 95kg: Ekstra fast
Når madrasserne leveres, kan de alt efter sæson være mindre end de vejledende mål. Specielt om vinteren vil madrasserne virke kortere ved levering end om sommeren. De skal bruge cirka 1-2 uger på at finde rette mål. Madrasserne kan også have stået på højkant under transporten, hvilket trykker skummet lidt sammen, så de virker kortere.
Sætningsgaranti
Alle madrasser sætter sig i mere eller mindre grad og tilpasser sig efter kroppen. Hvor hurtigt det går afhænger af flere ting. Fx om man husker at vende madrasserne, og om man i løbet af natten helt naturligt skifter position. Som en tommelfingerregel skal en sætning på sengen være større end 2 cm. Der er dog enkelte blødere madrasser, der skal være over 3 cm.
Når man skal vurdere dette, kigges på selve madrassen uden betræk. Madrassen skal altid lægges ud på gulvet uden betræk for at se, om der er sætning på mere end det tilladte. En seng kan godt have mere end 2-3 cm fordybning, når betræk, topmadrasser, m.m. ligger sammen. Dette er ikke en reklamation.
Knirkelyde
Mislyde kommer ofte ikke fra selve sengen, men kan skyldes løse skruer på benbeslagene, som ikke er skruet helt fast. Derfor anbefales det at efterspænde alle skruerne på sengens ben. En anden mulig årsag er, at de bevægelige dele i sengen trænger til smøring. Her bør du forsøge at smøre alle de bevægelige dele, som anvist i den vedhæftede vejledning. Efter smøring er det vigtigt at køre sengen op og ned 4-5 gange for at sikre, at smøringen fordeles korrekt. Mislyden kan også komme fra gulvet eller gulvlisterne. En enkel løsning kan være at flytte sengen cirka 30 cm væk fra væggen. Friktion mellem benene og gulvet kan også skabe lyde, og her kan du lægge en klud under hvert ben eller bruge filtpuder for at reducere friktionen.
Flere zoner
Mange madrasser er opdelt i flere zoner og hver zone kan føles forskellige i hårdhed. Dette er helt normalt, da de er designet til at støtte kroppen på forskellig vis.
Betræk og pilling
Løst betræk kan ved modtagelse have folder efter montering. Dette bør udligne sig selv over tid, men man kan fremskynde processen ved at dampe betrækket. Er du kommet til at trække en tråd ud af betrækket? Det kan du hurtigt skubbe tilbage med en strikkepind eller en tandstik.
Der kan forekomme overskuds pilling på madrasbetrækket eller topmadras fra dit sengetøj. Dette fjernes ved hjælp af en tekstil shaver.
Velour betræk
På velourstof kan der forekomme forskellige mærker i stoffet. Eller det kan syne af nuanceforskelle, alt efter hvilken vinkel man betragter tekstilet. Man kan bruge en velour børste eller en stiv børste til at vende luv´en, så en evt. farveforskel mindskes. Der kan også læses mere om det her.
Undgå fordybning i midten af dine madrasser
De fleste madrasser er sammensat med store kerner af fjedreindlæg, som er omgivet af en skumkant. Ligger man i midten af 2 madrasser, får man ikke den korrekte understøttelse fra fjedrene. Skummet imellem de 2 madrasser vil hurtigere blive blødere end fjedrene, og det kan skabe en fornemmelse af en fordybning i midten. Det anbefales derfor ikke at ligge direkte i midten. Hvis du generelt sover i midten, anbefaler vi at købe en madras med hel kerne, så fjedrene også understøtter midten.
Elevationssenge
Boksmadrasser
Materialerne i en boksmadras vil med tiden blive blødere - især på de steder, hvor kroppen belaster madrassen mest. Heldigvis er boksmadrassen designet til at håndtere denne påvirkning, så den kan bevare sin funktion og komfort i mange år. For at sikre en lang levetid for både din madras og topmadras, er det vigtigt at vende dem jævnligt – både fra hoved - til fodende og fra for - til bagside.
Hvis din madras har et aftageligt betræk, kan dette vaskes efter anvisningerne. Husk at strække betrækket ud efter vask for at bevare formen. For at forlænge madrassens levetid anbefaler vi dog primært at pletrense stoffet herpå. Pletter kan fjernes ved forsigtigt at gnide med en fnugfri klud, der er opvredet i sæbevand eller vand tilsat opvaskemiddel.
Det er også en god idé at lufte boksmadrassen udendørs nogle gange om året for at holde madrassen frisk og dermed forlænge dens holdbarhed. Dette skal helst foregå på tørre og lune dage, hvis det er muligt.
Lidt om madrasser
Når det kommer til at forlænge levetiden og bevare komforten i din seng, er det vigtigt at pleje både madrassen, rullemadrassen og topmadrassen korrekt. En rullemadras kan beskytte mod fugt og fedt fra kroppen og øge hygiejnen, mens regelmæssig vending af madrassen hjælper med at opretholde formstabiliteten. Det er også vigtigt at være opmærksom på rengøring og vedligeholdelse, såsom støvsugning og luftning af madrassen samt at vaske betræk efter behov.
Vendbare madrasser
- Det anbefales at lægge en rullemadras ovenpå madrassen for at skåne den for fugt og fedt fra kroppen.
- For at forlænge formstabiliteten anbefales det at vende madrassen jævnligt. Det gælder både på hoved- og fodende, samt for- og bagside, hvis det er muligt med den pågældende madrastype. Rådfør dig evt. med vores kundeservice eller dit lokale bolighus, hvis du er i tvivl.
- Rengøres ved jævnlig støvsugning.
- Luft madrassen to til fire gange årligt.
- Betrækket kan ifølge vaskeanvisningen vaskes. Vi anbefaler dog kun, at man pletvasker betrækket på sengerammen.
Rullemadrasser
- Det anbefales at lægge en rullemadras som det øverste lag på sin seng inden et lagen. Denne beskytter mod slid på alle typer madrasser samt øger hygiejnen.
- Rullemadrassen kan nemmere vaskes i vaskinemaskinen efter behov.
Topmadras
- Der er ingen sætningsgaranti på en topmadras, da denne er lavet til at forme sig efter kroppen. Enkelte undtaget.
- Det anbefales at købe en rullemadras og lægge over din topmadras, da rullemadrasser er nemmere at vaske end betrækket på topmadrassen.
- Mange betræk på topmadrasser er store og kræver vaske- og tørreevne mellem 8-12kg (typisk industrimaskiner)
- Nogle betræk kan lynes af, så de deler sig i 2 og kan dermed vaskes af 2 omgange.
- Det er vigtigt, at der er luft i tromlen.
- Typisk kommer topmadrassen vakuumpakket. Den skal have 1-3 døgns tid til at folde sig helt ud og genrejse sig til de vejledende mål. Men kan godt tages i brug inden da.
- Topmadrassen er en løs vare, der, alt efter brug, vil bevæge sig rundt på sengen. Man kan lægge skridsikkert underlag mellem madras og topmadras for at holde den bedre på plads. Men på lige fod som man skal rette lagner og dyner efter behov, vil man også skulle forvente at skulle tilrette sin topmadras.
- Husk at vende din topmadras jævnligt.
- De fleste topmadrasser har ikke lige så lang levetid som madrasserne.
Rengøring og vedligeholdelse
- Efterspænd alle skruer og ben efter 3 måneder og herefter et par gange om året. Gerne i forbindelse med årstiderne.
- Udskift evt. filtpuderne under benene efter behov.
- For at bevare formen på en madras anbefales det at vende den jævnligt, både på hoved- og fodende samt for- og bagside (hvis det er muligt for den specifikke variant).
- Det anbefales ligeledes at vende topmadrassen jævnligt.
- Madrasser støvsuges jævnligt.
- Pletter fjernes med neutralt rensemiddel ofte baseret på demineraliseret vand.
- Det anbefales at lufte ud i soveværelset 3 gange om dagen, så madrassen samt sengetøj ventileres.
- Vær opmærksom på at alt bomuldsstof kan krympe ved vask og skal strækkes i fugtig tilstand.