Drikkeglas
Shop drikkeglas efter type eller serie:
Drikkeglas til det hele
Vand, rødvin, juice, mælk eller kakao. Uanset hvad du elsker at drikke derhjemme, kræver det et glas. I hvert fald hvis du gerne vil undgå sure miner, som nemt kan opstå, når du drikker direkte fra kartonen. Du kan derfor ikke undgå at skulle købe glas mindst én gang i dit liv. Glas skal du have i mange år, da det ikke er noget, der bliver købt så ofte – med mindre du taber dem på gulvet selvfølgelig. Hos ILVA har vi sikret, at designet og funktionaliteten er i orden. Vi har sørget for, at glassene ligger godt i hånden og er lavet af et solidt glas, så de kan tåle at blive brugt.
Glas er ikke bare glas
Umiddelbart kan glas virke simple. Det er de til dels også. Hvis bare vandglasset kan holde vand, så gør den sit job ordentligt. Men der er rent faktisk også andre ting, som er værd at tage med i overvejelserne. Er du så heldig at have en opvaskemaskine, behøver du som udgangspunkt ikke tage hensyn til glassets udformning. Med mindre glasset er så højt eller spinkelt, at det ikke kan stå sikkert i maskinen. Hvis du derimod er nødt til at vaske op i hånden, er der stor forskel på, hvor nemme glassene er at gøre rene. Lige glas eller glas med en trapez-lignede form er langt nemmere til opvasken, end runde glas eksempelvis er.
Der findes rigtig mange forskelige typer glas, hvor alle sammen har forskellige størrelser og formål. Rødvinsglasset er størst, derefter hvidvinsglasset og så kommer der ellers diverse drikkeglas. Hos ILVA synes vi, at glas fra samme serie ser pænest ud på bordet. Borddækningen ser bare mere gennemført ud, når alle glassene matcher. Især, når den fine dug er lagt på, servietterne er pænt foldede og der er friske blomster i vasen. Dette skaber næsten en royal stemning, som får naboerne til at blive grønne af misundelse.
Frygt ikke, hvis der ryger et glas i ny og næ
En gang i mellem bliver glas smadret. Hvis du får din klodsede onkel på besøg, eller der bliver drukket lidt for meget rødvin til familiefesterne, så kan der nemt ryge et vinglas eller to. Heldigvis er vores glas ikke så dyre, at det vil gøre ondt i krop og sjæl, når glasset splintres i tusinde stykker. Vores glas er desuden lavet af solide materialer, som kan holde til lidt af hvert. Du behøver derfor ikke tage fløjlshandskerne på, når du drikker af vores glas. Bare læn dig tilbage og nyd, hvad end du har kommet i glasset.
Røgfarvede glas storhitter
Er du bekendt med linjen SMOKE? Dette er en serie af røgfarvede mundblæste glas, der pynter noget så fint på bordet. Er du glad for hvide duge og hvide tallerkener, vil røgfarvede glas kunne skabe lidt spil i indretningen. Faktisk mener vi, at dette vil være den sidste brik i puslespillet. SMOKE er lidt anderledes og nytænkende, som er med garanti ikke et allemandseje. Du kan derfor skille dig lidt ud og skabe moden ved at købe et par røgfarvede glas. Vi har både drikkeglas, rødvinsglas og hvidvinglas, så du kan satse alle dine penge på en gennemført borddækning.