Guide: Vælg de rigtige dyner og puder
Sov godt og blødt, den bedste nats søvn får du med en god dyne og pude, der passer til din søvn. Her kan du blive lidt klogere på, hvad der er værd at vide om dyner og puder.
Hvor godt isolerer dynen?
Populært sagt er det fjerene, der vejer, men dunene, der varmer. Det er mængden af dun i din dyne som sikrer, at isolering, lethed og komfort går op i en højere enhed. Jo finere dun, desto mere luft og dermed højere bæreevne og bedre isolering. F.eks. isolerer 450 gram gode dun ligeså godt som 1.000 gram fjer. Bæreevnen er en vigtig faktor, når du skal vælge den rigtige dyne. Kort fortalt: Jo højere tal, des bedre isoleringsevne.
- Bæreevne 12 - opnås typisk ved brug af 100% dun
- Bæreevne 10 - opnås typisk ved brug af min. 90% dun
- Bæreevne 8 - opnås typisk ved brug af min. 60% dun
- Bæreevne 6 - opnås typisk ved brug af min. 15% dun
Naturfyld er verdens bedste isoleringsmateriale, og når du køber dynen eller puden i ILVA, kan du være sikker på at både kvaliteten og etikken er i orden. Vi anvender kun naturfyld fra slagtede ænder og gæs.
Dyner og puder til dig, der sveder eller fryser
Mange mennesker vågner flere gange i løbet af natten, fordi de sveder eller fryser - eller måske begge dele på skift.
En TEMPRAKON dundyne med det specielle OUTLAST-materiale vil i de fleste tilfælde kunne afhjælpe dette problem. OUTLAST-materialet, der er udviklet i samarbejde med NASA, har en unik evne til at optage, gemme og igen frigive varme. Det betyder, at når temperaturen stiger så optages varmen og når temperaturen falder, frigives varmen igen.
Materialet optager også fugten for igen at bortlede det. Resultatet er et minimalt udsving i temperatur, og det sikrer en god nattesøvn.
Dyner og puder til dig, der er allergiker
Engang troede man, at syntetiske dyner var bedst at sove i, når man havde allergi. I dag er man meget klogere.
Det er nemlig ikke dunene, der er farlige for allergikere, det er støvmiderne. Alle ILVAs dyner med naturfyld har 100% støvmidetæt vår.
Det er svært helt at undgå husstøvmider i hjemmet. Men man kan begrænse antallet og deres evne til at formere sig ved at vaske sin dyne og hovedpude tre til fire gange om året.
Alle ILVAs dyner og puder med naturfyld kan vaskes ved 60 grader. Det er vigtigt da husstøvmider dør, når temperaturen når over 55 grader.
Værd at vide om dyne- og pudevår
Kvaliteten af det, der er inde i din dyne eller pude, er vigtig for din sovekomfort og holdbarhed. Det samme er dynens eller pudens overflade.
De fleste vår bliver i dag fremstillet af 100% ren bomuld. Bomuld findes i forskellige kvaliteter. En langfibret (god kvalitet) bomuld giver en stærk og smidig vare, hvor en kortfibret bomuld (middelmådig kvalitet) giver en mere ”ujævn” overflade, der heller ikke er så holdbar.
På mange dyner og puder angives ud over 100% bomuld, ligeledes betegnelser som cambric, super Cambric og batist, som fortæller om hvor tyk bomulden er inden den væves.
Mærker og standarder
Mange af vores dyner og puder er certificeret med nedenstående mærkningsordrninger. Vi overholder de krav der stilles for, at vores dyner og puder med naturfyld kan være certificeret med ”NOMITE-mærkningen” - din garanti for, at produkterne ikke indeholder støvmider - samt Astma og Allergi Forbundet og ØKO-TEX-mærkningen.
Oeko-Tex standard 100
Alle vores dyner og puder med naturfyld er kontrolleret og godkendt efter ØKO-TEX standard 100, som undersøger for alle kendte sundhedsskadelige stoffer.
Quilts of Denmark
”Quilts of Denmark” leverer ILVAs dyner og puder med naturfyld. Virksomheden er medlem af den Europæiske Dun & Fjer organisation EDFA. Organisationen udarbejder forskrifter og standarder som sikrer, at de produktkvaliteter som kunderne loves, også overholdes.
Astma-Allergi Forbundet
Hovedparten af vores dunprodukter er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet, som stiller en række strenge krav til minimering af allergirisici.
NOMITE
Mærket er din garanti for, at der er tale om et produkt, der er egnet til husstøvmide-allergikere. Alle ILVAs dyner og puder med naturfyld er mærket med NOMITE.
Kvalitet og garanti
Alle ILVAs dyner og puder med naturfyld er produceret af råvarer i en høj kvalitet, og alle dyner og puder har en lang levetid.
På dyner giver vi dig 10 års garanti imod bristede syninger og utætheder.
Alle dyner og puder produceres i Danmark.