Lav årets juledekoration sammen med Katrine Agesen
Influenceren, Katrine Agesen har givet os sit bud på årets juledekoration med boligtilbehør, som udover at kunne bruges hele året, også er perfekt til juledekorationer. Læs hendes guide nedenfor.
At lave juledekorationer må absolut være noget af det hyggeligste jeg ved. Med tanken om at skabe et simpelt og enkelt udtryk har jeg lavet tre forskellige bud på årets juledekoration. Jeg elsker det tidløse og nordiske udtryk, som alle dekorationerne har til fælles.




Eventyrlige detaljer
Den første dekoration er lavet i Dresden dekorationsfad. Et fad som er perfekt til stilleben, bloklys, frugt, m.m., men som også har en perfekt størrelse til juledekorationer. Dekorationen holder hele julen og er lavet i min yndlingsfarvekombination: grøn, hvid, brun og bordeaux.
Til at lave denne dekoration skal du bruge: hvid mos, husløg, enebær, rød eukalyptus, to små lærkegrene og en julekugle.
Fremgangsmåde
-
Sæt lysene fast i bunden af fadet. Jeg brugte dobbeltklæbende hobbytape
-
Læg din oasis i vand og fordel det derefter i fadet
-
Lav små huller til husløg og sæt dem i
-
Fordel mos, så det dækker bunden af oasis
-
Kom små grene af enebær og rød eukalyptus i dekorationen
-
Afslut med at lægge et par lærkegrene og evt. en julekugle på toppen
Jeg synes, at den blev fin og enkel, men også lidt eventyrlig med de mange fine detaljer.


et enkelt udtryk
I den anden dekoration, jeg har lavet, har jeg brugt det fine skærebræt Rigmor som også er fint i køkkenet efter jul. På skærebrættet har jeg placeret 4 af de fine Neosol fyrfadsstager og lagt 2 eukalyptusgrene mellem stagerne. Til sidst har jeg lagt et par lærkegrene foran stagerne. Det kan næsten ikke gøres mere simpelt og smukt.
Den sidste dekoration er lavet på det fine Vogar marmorfad. Et fad som kan bruges hele året i både stuen, køkkenet, badeværelset m.m. Jeg har sat 4 Hakan fyrfadsstager på fadet, samlet en eukalyptusgren og to lærkegrene, bundet en sløjfe om og lagt dem på fadet sammen med en julekugle, som matcher sløjfen - nordisk, tidløst og enkelt.
Jeg er vild med de forskellige ting i al deres enkelthed, men sat sammen som små dekorationer gør dem bestemt ikke mindre fine.

Shop looket her