Kurv
Kurv

Sådan plejer du dine træhavemøbler

At slappe af i haven i flotte og elegante træhavemøbler er en ren fornøjelse. Havemøbler i træ bringer en naturlig charme og varme til ethvert udendørs rum og kan forvandle selv den mest beskedne have til en hyggelig oase. Men for at bevare deres skønhed og funktionalitet år efter år, er det vigtigt at give dem den rette pleje. Derfor er det også vigtigt at sætte sig godt ind i, hvilken type træ dine havemøbler er lavet af, så du kan give dem den kærlighed og pleje, de fortjener. 

Opdækket havebord i træ
Nærbillede af hjørnet på havebord i teaktræ

Husk altid på...

Havemøbler i træ er et vidt begreb og dækker over mange forskellige materialer og typer af møbler. Der er selvfølgelig nogle generelle retningslinjer, som du bør følge, men det er vigtigt at forstå, at hver type træ har sine egne unikke behov. Først og fremmest bør du huske, at: 

  • Træ er naturligt materiale, som påvirkes af vejret. Det betyder, at det kan trække sig sammen eller udvide sig, og derfor er det vigtigt at gøre det til en vane at efterspænde skruer og bolte efter behov. Gør det evt. til en vane at justere dem hver gang, du finder dine havemøbler frem til en ny sæson. 
  • Du kan ikke se dem, men luften er fyldt med små usynlige gæster som fx svampesporer og pollen. De sætter sig på dine havemøbler og danner misfarvninger, hvis ikke der bliver taget hånd om dem. Løsningen er regelmæssig rengøring og de rette plejeprodukter. 
  • Det sætter sine spor at stå udenfor. Derfor kan der komme vindridser og ru overflader, fordi træet skal stå imod forskellige typer af vejr. 
  • Når sæsonen er forbi, er det vigtigt at dække sine træhavemøbler til. Sørg dog lige for, at træet er fuldstændig tørt, og giv det gerne en omgang pleje, inden det skal i hi for vinteren. 

Find din trætype:

 

Teak

Fra gylden glød til sølvgrå patina

Havemøbler i teaktræ er et populært valg og findes derfor i mange danske haver rundt omkring. De stiller blot nogle få krav til dig, når det kommer til pleje og vedligehold, men så giver de til gengæld langvarig holdbarhed og mange års brug igen. 
Kort og godt kan du vælge at gå 2 veje, når du behandler dine havemøbler i teaktræ. Udover regelmæssig rengøring og den rette opbevaring i vinterhalvåret skal du tage stilling til, om dine teakmøbler skal have oliebehandling eller ej. Det anbefales at give en årlig oliebehandling, som bevarer træets glød og gyldne udseende, men du kan også undlade det og se, hvordan teaken udvikler en flot, sølvgrå patina, som tiden går. Vælger du denne løsning, skal du blot sørge for at rengøre med en stiv børste for at fjerne nedfald og svampesporer. 

Design uden navn - 2024-06-07T104157.063.jpg

3 hurtige om teak

1. Teaktræ har nærmest en naturlig superkraft mod elementerne. Takket være dets høje olieindhold og tætte kornstruktur er det særligt modstandsdygtigt over for råd, skimmel og insektangreb, hvilket gør det til et fremragende valg for havemøbler, der skal tåle både regn og solskin.

2. Og netop det høje olieindhold gør det ikke kun ideelt til udendørs brug, men også til vådrum. Dets naturlige olier fungerer som en indbygget fugtbarriere, hvilket gør teak til et populært valg for møbler og inventar i badeværelser, hvor andre træsorter hurtigt ville bukke under for fugt og damp.

3. Teaktræet bliver kun smukkere med alderen. I modsætning til andre træsorter, der kan kræve regelmæssig maling eller bejdsning, udvikler teak en attraktiv sølvgrå patina, hvis det ikke behandles, hvilket tilføjer en ekstra charme til havemøbler uden ekstra arbejde.

 

Eucalyptus

byd Naturens robusthed velkommen

Er dine havemøbler i eucalyptus, har du sikkert allerede opdaget, at de er en fantastisk kombination af holdbarhed og elegance. Og hvorfor er de så holdbare? De er bl.a. forbehandlet med olie, som hjælper med at forhindre revner, når vejret viser tænder, men som også fremhæver træets dybde og gyldne glød. Men for at de overhovedet kan holde til at stå ude i vejrets luner, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. 
For selv de stærkeste havemøbler i træ skal have hjælp og lidt kærlighed, hvis de skal kunne glæde i mange år. Derfor er det vigtigt, at du behandler dem hele sæsonen efter behov. Ser dine eucalyptusmøbler en smule trætte ud? En mild slibning i årernes retning og derefter en oliebehandling vil give et boost til både møblernes udseende og beskyttelse. Når vintermånederne nærmer sig, skal eucalyptusmøblerne opbevares på et tørt og ventileret sted. Dæk dem gerne til med et åndbart betræk og sørg for, at de står godt beskyttet for både vand, smådyr, og lignende, der kan drille med dine møblers velbefindende, mens de er i vinterhi. 

Design uden navn - 2024-06-10T083410.229.jpg

3 hurtige om eucalyptus

1. Koalaens favorit: Eucalyptus er bedst kendt for at være koalaens primære føde, men hvad mange ikke ved, er at eucalyptustræets olie kan bruges til at behandle og beskytte træmøbler. Eucalyptustræ er naturligt fyldt med olie, der giver en robust modstandsdygtighed over for skadedyr og råd, hvilket gør det ideelt til udendørsmøbler.

2. En naturlig luftrenser: Eucalyptustræer er ikke kun nyttige for deres robuste træ til møbler, men de spiller også en vigtig rolle i at rense luften. Bladene fra eucalyptustræet afgiver en kraftig duft, der skyldes æteriske olier. 

3. Eucalyptus' utrolige mangfoldighed: Vidste du, at der findes over 500 forskellige arter af eucalyptus? Fra små buske til gigantiske træer, der kan nå mere end 100 meter i højden, er de som naturens egen skyskraber. Næste gang du slapper af i eucalyptushavemøbler, kan du overveje, om du mon sidder og slapper af i en fætter til en af verdens højeste, levende organismer.

 

Akacie - og egetræ

Skønheden og styrken ved akacie- og egetræsmøbler

Er du den lykkelige ejer af havemøbler i enten akacie - eller egetræ? Så kan du her få viden om, hvordan du sørger for at pleje og vedligeholde dem, så de kan holde i rigtig mange år. For selv om materialerne nærmest er skabt til livet udendørs, er der stadig nogle ting, du skal huske på igennem hele sæsonen. Er der tale om lakeret akacietræ, kan du slippe godt afsted med regelmæssig rengøring med mild sæbevand, men er møblerne derimod ikke lakerede, anbefaler vi, at du - efter grundig rengøring - sliber møblerne let langs med årerne med fint sandpapir for derefter at give dem en god oliebehandling. Når sæsonen er forbi, og det er tid til at pakke dine havemøbler væk, skal du sørge for, at de er opbevaret et tørt og ventileret sted. Dækker du møblerne til i denne periode, er det vigtigt, at det er med et åndbart overtræk, så der ikke opstår fugt. 

Design uden navn - 2024-06-10T093142.479.jpg

3 hurtige om akacie - og egetræ

1. Akaciens overlevelsesinstinkt: Akacietræer har en fantastisk evne til at overleve i ekstremt tørre miljøer. De har dybe rodsystemer, der tillader dem at nå langt ned under jordens overflade for at finde vand.

2. Egetræets historiske magt: Egetræ har været et symbol på styrke og udholdenhed gennem historien og er ofte blevet brugt i skibsbygning, herunder af vikingerne og senere i mange europæiske flåder op gennem historien. Dens tætte og hårde træstruktur gør det til et ideelt materiale for langvarige og slidstærke konstruktioner.  

3. Akacietræets hemmelige våben: Akacietræ indeholder naturlige olier, der gør det utroligt modstandsdygtigt over for råd, fugt og insektskader. Dette gør akacietræ til et ideelt valg for udendørsmøbler, da det kan håndtere barske vejrforhold uden behov for meget vedligeholdelse.

 

Bambus

Oplev naturens gave i din have

Bambus er for mange lig med både lang holdbarhed og flot design. Og det er ikke uden grund, for havemøbler i bambus scorer i den grad højt på skalaen, når det kommer til styrke. Men ligesom med alle andre havemøbler er det vigtigt at pleje møblerne gennem hele sæsonen. Det indebærer, at du jævnligt rengør for at holde svampesporer og pollen væk. For både at fremhæve bambussens naturlige farver, men også for at beskytte mod vejrets omskiftelighed, kan du med fordel give møblerne en let slibning inden en grundig oliebehandling. Igen er det - ligesom vi har beskrevet det med de øvrige træhavemøbler - vigtigt, at du opbevarer dem et sted, der er både tørt og ventileret, så der ikke opstår fugt. 
Er dine havemøbler lavet af naturbambus, er det vigtigt at påpege, at de egner sig bedst til lukkede rum som fx udestuer. 

Design uden navn - 2024-06-10T101059.433.jpg

3 hurtige om bambus

Eksplosiv vækst: Bambus er kendt for sin næsten overnaturlige væksthastighed, hvor nogle arter kan vokse mellem 30 og 100cm på bare en enkelt dag. Denne imponerende egenskab gør bambus til et fascinerende materiale, da det hurtigt kan nå sin fulde størrelse og er klar til høst meget hurtigere end de fleste træer.

2. Naturlig styrke: Bambus har en trykstyrke, der er sammenlignelig med stål, hvilket gør det ekstraordinært robust og holdbart. Denne naturlige styrke kombineret med sin lette vægt gør bambus til et ideelt materiale til både indendørs og udendørs møbler. 

3. Pandaens favoritsnack: Mens bambus er et fremragende materiale til møbler, er det også hovedkilden til føde for pandaer. Den bruger nemlig op til 12 timer om dagen på at æde bambus og kan fortære op til 12 kg af det dagligt. 

Nysgerrig på mere? 

Uanset hvilke møbler eller tekstiler du har købt hos ILVA, er det vigtigt at sætte sig ind i, hvordan de skal plejes og vedligeholdes. På den måde er du med til sikre de bedste betingelser for dine produkter og give dem optimal levetid. Vil du læse mere om, hvordan du gør det, kan du kigge i vores plejeguide. 

Pleje til dine træhavemøbler: