Tænk stort på få kvadratmeter

Sommerdrømme og store øjeblikke
Hvem siger, du behøver meget plads for at skabe sommerdrømme? Selv på få kvadratmeter kan du finde ro og nyde livets små øjeblikke. Det skønne udeliv handler om at skabe hyggelige og funktionelle kroge, der inviterer til afslapning i det fri. Og som danner rammen for dine sommerminder.
Forsød dit sommerliv:
Vil du lave en hyggelig sommeroase på lidt plads?
Du kan nemt skabe et lille hjørne på din terrasse eller din altan, hvor du kan trække dig tilbage efter en lang dag.
Et klassisk havebord i teaktræ med 4 elegante stole i lyse nuancer kan være med til at danne rammerne for din sommeroase.
Og tilføjer du nogle bløde puder, en plaid til køligere aftener, og måske en lille lanterne eller solcellelamper kan du for alvor skabe den rette sommerstemning.
Maksimér dit uderum
Når pladsen er begrænset, er det vigtigt at tænke kreativt og praktisk, og selv på de mindste kvadratmeter kan du skabe et charmerende og indbydende hjørne.
Små sideborde: Perfekte ved siden af fx din solseng. Forestil dig, hvor praktisk det er at have et sted at lægge din bog og solbriller, mens du slapper af.
Cafésæt: Perfekt til de morgener, hvor du vil nyde en kop kaffe og føle, at verden stadig sover, eller til intime aftener under stjernerne med et glas vin.
Smalle haveborde: Udnyt hver en centimeter med et smalt havebord. Det er fantastisk til mindre terrasser eller altaner, hvor du kan arrangere dine planter, holde grilltilbehøret klar til sommerens fester, eller bare nyde et glas vin i det lune vejr.



Kvadratmeter med kvalitet
Når du indretter en lille terrasse, kan du med fordel fokusere på zoneinddeling for at udnytte pladsen bedst muligt. Og særligt her kan et udendørstæppe danne grundlag for en hyggelig atmosfære, ro og fordybelse.
Overvej også:
Stabelbare havestole: Pladsbesparende når de ikke er i brug.
Rullebord: Det er let at flytte rundt med og giver ekstra bordplads, når du skal servere mad eller drinks.
De små detaljer: Lanterne, krukker, puder, tæpper. osv. De er med til at gøre forskellen og skabe det hyggeliv, du drømmer om.
Populære designs til haven og terrasen:
Forlæng sommeraftenerne
Når solen går ned, behøver hyggen ikke at stoppe.
Lanterner spreder et blødt, levende lys, der gør aftenen ekstra stemningsfuld – placér dem på bordet, hæng dem op i træer eller stil dem langs kanten af terrassen.
Solcellelamper giver et roligt skær, der lyser stier og hjørner op uden at tage magien fra mørket.
Har du brug for lidt ekstra lys, kan en udendørslampe kaste et behageligt skær over middagsbordet eller loungemøblerne.