Kurv
Kurv

Sådan vælger du den bedste sovesofa

Sovesofaer. For nogle kan det næsten give ondt i ryggen bare ved at sige ordet højt. Men udviklingen af både komfort og design er kommet utrolig langt de seneste år, og i dag er en sovesofa et ideelt eksempel på et møbel, der både er fleksibelt, flot og funktionelt. Uanset om den skal bruges til hyggelige filmaftener eller uventede gæster på overnatning, fungerer sovesofaen som en stilfuld sofa om dagen for derefter at blive forvandlet til en komfortabel seng i de senere aftentimer. 

Sovesofa i gråt stof i minimalistisk design stående op ad væg
Sovesofa i gråt stof i minimalistisk design stående op ad væg

Husker du?

Vi har alle prøvet at sove på en sovesofa, hvor komfort var som en fjern drøm. Det var den type med fjedre, der prikkede dig i ryggen hele natten, og en madras så tynd, at du kunne mærke hver eneste træplade under dig. Og så den der lyd, hver gang du flyttede dig - en skærende knirken, der kunne vække hele huset.

Sådan er det heldigvis ikke mere, for nutidens sovesofaer har skubbet grænserne for både design og komfort. Madrasser i sovesofaer er ofte designet med øje for både funktionalitet og komfort. Typisk er de lavet af en kombination af skum og fjedre. Skummet bruges for at give en blød og støttende overflade, mens fjedre kan tilføje et lag af robusthed og holdbarhed. Hos ILVA finder du et stort udvalg af forskellige sovesofaer, der ikke alene er æstetisk tiltalende, men også utroligt komfortable, så du og dine gæster kan nyde både dagens dynamik og nattens ro. 

1, 2, 3 - sov

Sovesofa i brun/gråt betræk med tæppe og pude
Udslået sovesofa stående op ad væg
Udslået og opredt sovesofa med dyner

Bliver gæsterne længere end forventet? Det er fantastisk, når et besøg eller en hyggelig middag udvikler sig til en spontan overnatning. Der er noget helt særligt ved at kunne byde sine kære velkommen til at blive lidt længere. Med få enkle steps kan du forvandle stuen eller kontoret til et indbydende hotelværelse og sikre, at dine gæster føler sig som hjemme. En moderne sovesofa er din bedste ven i sådanne situationer – den kombinerer stil og komfort på en måde, der gør det nemt og hurtigt at skabe en hyggelig soveplads.

Sovesofa i gråligt design med træben

komfort og design i ét

innovation cubed sovesofa

Forestil dig at have en stilren designsofa i dagtimerne, som kan forvandle sig til en behagelig seng om natten. Cubed sovesofa fra Innovation Living er perfekt, når pladsen er trang, eller når du bare har brug for en ekstra seng. Og der er masser af plads til at strække sig i, for når den er slået ud, måler den hele 160x200cm. 

Du kan bl.a. vælge Cubed i det populære Crush-tekstil, der er en del af vores eksklusive stof- og læderkollektion.

Crush er kendt for sin bouclé-stil, der med sin teksturerede, levende overflade giver et både eksklusivt og luksuriøst udseende . Tekstilet er vævet med små, tætte løkker, som også sikrer holdbarhed og kvalitet.

Stjæler showet

Når du køber en sovesofa fra ILVA, er det ikke et noget, du vil gemme væk. Tværtimod bliver det et designmøbel, du gerne vil vise frem. I vores sortiment finder du flere forskellige looks, så du kan finde en sovesofa, der passer ind i det rum, hvor du ønsker, at den skal være. Du finder fx sovesofaer med chaiselong, så der er masser af plads til at brede sig om dagen og samtidig bibeholder det klassiske sofalook. Har du planer om at indrette gæsteværelset eller kontoret med en ekstra soveplads, er der oftest lidt færre kvadratmeter at gøre godt med. Derfor kan en mindre sovesofa være løsningen fx i form af en 2-personers variant, en daybed eller futon-lignende sovesofa. 
Fælles for dem alle er, at de er skabt med design for øje, så du er sikker på, at de passer ind i din indretning. 

Find din sovesofa

Hvornår skal du bruge en sovesofa?

Der kan være mange grunde til at skulle bruge en sovesofa. Hvis du har små børn og ofte står i en situation i de sene nattetimer, hvor du mangler en ekstra soveplads på børneværelset, er en sovesofa en genial løsning. Den er også ideel på teenageværelset, hvor den hurtigt kan skifte til soveplads for overnattende venner. På kontoret kan en sovesofa fungere som en stilfuld sofa i dagtimerne og omdannes til en komfortabel gæsteseng, når der er brug for det. Og hvis du bor i en lille lejlighed, hvor hver kvadratmeter tæller, eller ofte har venner og familie, der overnatter, er en sovesofa den perfekte måde at optimere din plads og samtidig være en fantastisk vært. Med en sovesofa får du fleksibiliteten til at tilpasse din bolig efter livets skiftende behov - uden at gå på kompromis med stil eller komfort.

Oval sovesofa i grønt betræk med rød pude liggende ovenpå
Udslået sovesofa i grønt betræk
Udslået og opredt sovesofa med dyner ovenpå

Plads til et lille hvil

Foldemadrassen er din hemmelige helt, når pladsen er trang, men behovet for hygge og komfort er stort. En foldemadras er også en god løsning, når du har brug for ekstra soveplads, men mangler plads til en permanent sovesofa. Med et snuptag er den nem at slå ud og ligeså let at pakke væk og kan gemmes under sengen, i et skab, eller bag en dør, hvilket gør den ideel til små rum. Har småbørnene brug for en spontan lur? Eller skal der skabes en hyggelig krog til filmaftener eller legetid? Foldemadrassen er ikke kun praktisk for overnattende gæster - den fungerer også som en hurtig løsning til at gøre ethvert rum mere indbydende og komfortabelt. Med sin hurtige og nemme opsætning forvandler den ethvert rum til et afslappende hvilested på ingen tid.
Se Ask foldemadras.

Udslået foldemadras i beige
Foldemadras i 3 lag i beige
Udslået foldemadras med dyne og hovedpude ovenpå
Nærbillede af foldemadras med brunlig knap
Foldemadras i beige tekstilstof stående på trægulv