Kurv
Kurv

Design din egen unikke sofa

Drømmer du om selv at designe din egen sofa, lige som du vil have den?
Vælger du en modulsofa, får du lov til selv at bygge din sofa ved at sammensætte din helt egen unikke kombination af moduler.
Med en byg-selv-sofa designer du din helt egen drømmesofa, hvad end den skal være stor, lille, med eller uden chaiselong, i læder eller stof.
Valget er helt dit eget, og vi guider dig igennem mulighederne her.

Byg selv din personlige designsofa

Sofaen er stuens samlingspunkt, og derfor er det vigtigt, at du vælger netop den sofa, der passer bedst til dit hjem og behov. Og det kan nogle gange være svært at finde den perfekte sofa i de traditionelle standardmål. Du behøver dog ikke kaste dig ud i den helt store sofa DIY – du kan i stedet vælge at sammensætte din byg-selv-sofa af moduler og på den måde få én, der passer i både udseende, størrelse og komfort, hvad end du er på udkig efter en chaiselongsofa, hjørnesofa eller en lille sofa i stof eller læderbetræk.
Hvis du finder den perfekte sofa blandt vores færdige opstillinger af modulsofaer, har du også altid muligheden for at tilføje et eller flere ekstra moduler senere, når, og hvis, behovet opstår.

Vælg dit foretrukne tekstil og farve

Du kan bygge og designe din modulsofa præcis, som du vil have den. Ved at sammensætte modulerne, vælger du selv den form og størrelse, der passer i din stue.
Du kan desuden også vælge, hvilket tekstil og i hvilken farve, du ønsker din nye skal have.
Med vores stof- og læderkollektion kan du vælge mellem mere end 60 forskellige farver og tekstiler, så du er sikker på at kunne få den sofa, du har forelsket dig i, i den helt rigtige farve.

Se mere om udvalget i ILVAs stof og- læderkollektion lige her.

Plads til forandring og fornyelse

Med en modulsofa bliver indretningen af din stue mere fleksibel, og du behøver ikke investere i en helt ny sofa, hvis du får brug for forandring eller fornyelse. Med en alsidig modulsofa kan du altid flytte rundt og tilpasse dit sofadesign til din stueindretning. Du tilføjer eller fjerner blot moduler efter behov og får på den måde en sofa, der altid passer til dit hjem.
Du kan vælge både chaiselong-, hjørne-, ryg- eller pufmoduler, og kan f.eks. også vælge armlæn til eller fra. Derudover kan du også vælge betræktype, farve og ben. Med alle disse kombinationsmuligheder kan du designe din helt egen unikke sofa ud af kvalitetsmaterialer.

Tilbehør til din modulsofa

Når du har fundet ud af, om din modulsofa skal være stor eller lille, i fløjl, velour, læder eller stof, og om farven skal være beige, blå, brun eller noget helt fjerde, er det tid til at kigge på, hvilket tilbehør, der vil passe til lige netop din sofa. Det første du bør gøre, når du får din designsofa hjem, er at imprægnere den med tekstilimprægnering eller læderimprægnering - dette gælder sådan set for alle sofaer. På denne måde sikrer du en nemmere rengøring, skulle uheldet være ude. 

Komfort er essentielt, når du skal i gang med dit sofadesign, og det gælder ikke kun sidde- og ryghynderne. En nakkestøtte er en god investering, så du kan læne dig helt tilbage i din sofa og hvile hovedet efter en lang dag. 

Nyder du også at sidde med en varm kop kaffe eller te i din sofa, men føler du, at der nogle gange er lidt for langt over til sofabordet? Med en armbakke, som du placerer på armlænet, får du et solidt underlag, hvor du roligt kan sætte din kop fra dig uden frygt for, at den vil vælte. 

Har du valgt at lave din egen sofa uden chaiselong, men ønsker du stadig at have mulighed for at hvile benene, er puffen en rigtig god løsning til netop dette. Som med modulsofaen, hvor du selv vælger placeringen af de forskellige moduler, kan du flytte rundt på puffen, som du lyster. Får du gæster på besøg, har du en ekstra siddeplads, og herudover kan du bruge puffen som bord. 

Find din nye modulsofa i vores bolighus

Vi har et udvalg af modulsofaer og moduler på ILVA.dk, så du kan finde din favorit og udforske mulighederne for at bygge din drømmesofa. I vores bolighuse kan du få det fulde overblik over alle modulsammensætninger og hvilke betræktyper, du kan vælge. Kun fantasien sætter grænser for din nye modulsofa.

Udforsk modulsofaer

Fuldend indretningen i stuen