Kontorlamper
Kontorlamper til bord, væg og loft
Det er stigende populært med hjemmearbejdsdage, og det betyder, at der skal lægges ekstra kræfter i at få skabt et godt kontor i hjemmet. Skriveborde, kontorstole samt kontorskabe til organisering er naturligvis essentielle – men vigtigst af alt er næsten kontorlampen.
En god belysning i kontoret er nemlig central, hvis du vil have det optimale ud af dit arbejdsrum. Et godt lys er dog ikke det eneste, din kontorlampe kan bidrage med; du kan også bruge den til at skabe et dekorativt udtryk i rummet.
Blandt vores sortiment af kontorbelysning, finder du flere forskellige designs, så du kan skabe et hyggeligt og personligt kontor. Du kan blande bord- loft- og væglamper lige som du har lyst til, så du får det lys – og den stemning – du trives bedst i.
Skab et godt arbejdsrum med forskellig kontorbelysning
Når vi snakker om kontorlamper, tænker de fleste sandsynligvis på en skrivebordslampe, og den er bestemt vigtig på kontoret. Den giver nemlig et fokuseret lys på for eksempel papirer, der kan læses. Eller hvis du bruger kontoret som hobbyrum, er en bordlampe også fordelagtigt.
Men det er også vigtigt med en god almen belysning, så der ikke kommer for stor kontrast mellem den lysende computerskærm, som er fast inventar i de fleste kontorer, og mængden af lys i resten af rummet.
Vi anbefaler derfor, at du har mindst to lyskilder i rummet – og gerne en tredje. Du kan for eksempel lave denne kombination:
- Mindst én loftlampe: Hav en eller flere lyskilder hængende ned fra loftet til at skabe den generelle kontorbelysning. Vælg gerne en model, der fordeler lyset godt i rummet – for eksempel fordeler en lampe i glas lyset bedre end en lukket metalskærm.
- Stil en kontorlampe på bordet: Hav en bordlampe, der kan give ekstra lys, når du skal fokusere på detaljer.
- Suppler eventuelt med en væglampe eller standerlampe: Disse kan enten være et supplement til den på bordet, hvis du har et større skrivebord, hvor de forskellige lamper skaber et mere dynamisk udtryk i indretningen. Eller den kan placeres i et hjørne sammen med en lænestol – på den måde kan du også skabe forskellige arbejdsstationer.
En god arbejdslampe afhænger (også) af pæren
Den gode nyhed for dig, der elsker indretning er, at mens der er en god idé at vælge forskellige typer af lamper til kontoret, så du får et godt og varieret lys, så bestemmer udseendet kun hvordan lyset spredes, men (som regel) ikke hvilket lys der ellers afgives. Det betyder, at der er frit valg på alle hylder i forhold til farver, designs og materialer, så du kan skabe lige præcis det udtryk, du ønsker.
I forhold til selve lyset i rummet, er det pæren, du skal kigge på. Og der er god grund til at investere i den rette pære til kontorlamperne.
Jo mere din kontorbelysning imiterer dagslys, jo bedre. Derfor er det også en god idé at have skrivebordet stående op ad et vindue, så du kan udnytte dagslyset så meget som muligt. Og når du vælger pærer, er der to ting, du særligt bør fokusere på: lumen og kelvin – og afhængig af hvilket rum du er ude efter at lyse op, kan disse have forskellige værdier.
Men hvad er lumen og kelvin – og hvilke værdier skal de have på kontoret?
Lumen: Lumen angiver hvor stærkt lyset i pæren er. En god almen belysning ligger et sted mellem 800-1000 lumen og kan sagtens fordeles på flere pære. Gå efter dette niveau til den generelle belysning på kontoret, og suppler eventuelt med en pære i skrivebordslampen på omkring 500 lumen.
Kelvin: Kelvin afgør hvor varmt lyset i din pære er. Et varmt lys er for eksempel hyggeligt i stuen, mens det på kontoret er mere behageligt med et køligere lys, fordi det minder mere om dagslys. Dagslys er over 5000 kelvin, så gå gerne efter en pære med mere end 4000 kelvin til din kontorbelysning.
3 gode grunde til at vælge kontorlamper med LED
Det bliver mere og mere populært at vælge LED-pærer. Du kan blandt andet få dem i en version, der ligner dekorative glødepære med alle fordelene fra førstnævnte. Og der er nemlig masser af fordele ved at vælge LED.
Men hvilke fordele er der præcist tale om – og hvorfor er LED-pærer særligt gode til kontorlamper?
- Billigt i brug: Kontorlamper med LED kan brænde længe, uden at prisen løber løbsk. Det er en fordel på kontoret, hvor det netop er vigtigt med godt lys, og som derfor også ofte står tændt i mange timer.
- Længere levetid: Netop fordi kontorlampen ofte står tændt i mange timer, er det en fordel med LED, fordi denne pære har længere levetid – helt op til 25 år mere end sparepæren.
- Bedre farvetemperatur: Vi har netop slået et slag for at vælge den rette farvetemperatur til kontorbelysningen, så du får den optimale arbejdsbelysning – og målt op imod sparepærer, er det netop noget LED-pærer er bedre til.
LED-pæren er derfor det absolut bedste valg til kontoret – og til resten af hjemmet. Heldigvis er det et valg, der både gavner pengepungen og miljøet, så der er ikke så meget at rafle om.
Find en kontorlampe på tilbud
Vi går op i at tilbyde vores kunder god kvalitet til fornuftige priser. Det gør vi blandt andet ved at matche alle priser (prissikkerhed), så du er helt sikker på, at du har fået din nye kontorlampe – eller andre produkter fra vores sortiment – til den bedste pris.
Men du kan naturligvis også gå på opdagelse blandt vores tilbud og finde en lampe til kontoret til en særlig god pris.
Hvis du vil vide mere om prissikkerhed, eller har spørgsmål til dit køb, er du altid velkommen til at kontakte os, og så er du naturligvis også altid velkommen på besøg i et af vores bolighuse.