Salg & Marketing
ILVAs Salg & Marketing afdeling sørger for at få alle ILVAs kampagner, budskaber og marketing aktiviteter ud og leve, naturligvis hele tiden med ILVAs identitet for øje. Derfor sidder der også et team, med en bred vifte af ansvarsområder lige fra vores marketing teamleder til grafikere og fotospecialister, der samarbejder tæt med vores kampagneteamleder og kampagneassistent.
Hannes historie
Hvad er fedt ved at arbejde hos ILVA?
Én ting er arbejdsopgaver, ansvar og deadlines. Men en anden ting er det sociale aspekt i at gå på arbejde. Det er et meget vigtigt fokusområde hos ILVA, at alle medarbejdere er glade for at gå på arbejde og fungere som ét team på tværs af organisationen.
”Noget af det, der er enormt fedt for mig, er, at vi er som en lille familie. I starten skulle jeg virkelig vænne mig til, at alle kendte alle, for jeg kom fra en meget større organisation. Men nu synes jeg kun, det er en fordel. Jeg tror, det er den der imødekommenhed man møder blandt andet ved kaffemaskinen eller rundt i afdelingerne”, siger Hanne.
Hvad motiverer og glæder dig i din hverdag på arbejdet?
Hannes hverdag variere meget, men hun har altid en plan for hvad hun skal nå. En af de ting, der altid står på dagsordenen er et teammøde, hvor planlagte opgaver overleveres og gennemgås. For Hanne er det kollegerne og fællesskabsånden, kombineret med friheden under ansvar som ILVA værdsætter, der motiverer i dagligdagen:
”Mine kolleger betyder meget for mig. Og så det, at føle, at man har et ansvar og bliver taget med på råd, når der skal tages beslutninger, det synes jeg er fedt. Og særligt fordi, vi alle er sammen om at skabe gode resultater. Det er ikke kun bolighusene, og det er ikke kun hovedkontoret. Vi er én enhed og ét team, som virkelig står sammen”, siger Hanne.