HYLDER
Hylder til det hele
Hattehylder, gallerihylder, skohylder og svævehylder – listen er lang, men fælles for dem alle er, at de hænger på væggen. Uanset om du bor i en stor forstadsvilla eller på et lille kollegieværelse, vil du altid have mere vægplads end guldplads. Opbevaring kan man aldrig få nok af, så hvorfor ikke bruge vægpladsen, og derved udnytte dit hjems muligheder.
Svævehylden – den usynlige opbevaring
En svævehylde – altså en hylde uden synlige hyldeknægte – er en perfekt løsning til mindre rum. Svævehylder er luftige og elegante, som giver et minimalistisk udtryk. Kan du godt lide keramikvaser og nips, eller har du måske værdifulde arvestykker, så er svævehylder et oplagt valg. På grund af svævehylders lethed kan hylden næsten blive usynlig på væggen, hvilket derfor fremhæver dine sager. Bare fordi man ikke kan se hyldeknægtene på en svævehylde, betyder det ikke, at hylden er mindre stabil - tværtimod. Hyldeknægten består af en skinne med to eller flere vandrette stave, der stikker ud fra væggen. Disse vil holde hylden i vater. Dine bøger, pynt eller noget helt tredje er derfor i trygge hænder. Først monteres skinnen og herefter påsættes selve hylden. Ganske simpelt.
Alle husets rum kan få brug for hylder
På badeværelset kan det være svært at få plads til store skabe. Derfor kan du hurtigt få brug for et sted til dine toiletsager og pynteting. Hvis det ikke er pladsen, du mangler, kan du i stedet have foldede håndklæder på en hylde, for at skabe en luksuriøs hotelstemning.
Både i små og store køkkener er hylder geniale til at opbevare alt fra orientalske krydderier til pastelfarvede brødkurve. Og i et lille rum som entréen kommer hylder rigtig til sin ret. Skohylder og hattehylder, der matcher din stil og smag, kan være med til at skabe en ro og orden i den ofte kaotiske entré.
I stuen, derimod, er det en hel anden historie. Her har du ofte langt mere vægplads end du kan fylde ud. Tomme vægge kan se kedelige ud og giver ikke en særlig hyggelig stemning. Selvom hylder egentlig har en praktisk funktion, kan de også sagtens bruges som et led i indretningen.
Og når vi nu er ved stuen, så er gallerihylden indenfor de seneste par år blevet et kæmpe hit. Nok kan der ikke stå mange bøger, fordi en gallerihylde har en helt anden funktion – udstille dine fineste print, familiefotos og malerier. En gallerihylde har en smal liste på forsiden, der gør, at dine billeder trygt kan stilles på hylden. Med en bredde på 9 cm kan du samtidig stille dine små figurer, der virkelig vil komme til sin ret. Så i stuen kan hylder være en pyntegenstand på samme måde som dine strikkede puder og bamsede plaider. Alt i alt kan dette vandrette vidunder have mange funktioner, så det er kun fantasien, der sætter grænser.