Vægreoler
Vægreoler til hele hjemmet
Vægreoler er både en praktisk og dekorativ måde at skabe mere opbevaringsplads på. Fordelen ved at placere reolen på væggen er, at den derved ikke optager gulvplads og dermed skaber bedre plads til andre møbler. Det er selvfølgelig især en fordel i mindre rum, hvor man ønsker at udnytte hver eneste kvadrameter optimalt. Men også i entreen, på badeværelset eller i gangen kan det være praktisk, at der ikke står en reol og fylder på gulvet.
Vægreoler kan bruges både til nips og til praktiske formål. På badeværelset er vægreolen idéel til eksempelvis makeup og andre toiletartikler. I entréen er den smart som et sted, hvor du lige kan lægge post, nøgler og andre småting fra dig, når du kommer ind ad døren. På hjemmekontoret er den oplagt til opbevaring af kontorartiker, mens vægreolen på børnenes værelser kan bruges til alt fra legetøj til ungernes egne fine krea-projekter fra børnehaven eller skolen. Der er med andre ord rigtig mange anvendelsesmuligheder, når du køber en vægreol til dit hjem.
Skab stemning og personlighed med en fin vægreol
Vægreolen er et oplagt sted at samle de nips- eller brugsgenstande, du holder allermest af og som er med til at definere stemningen i hvert rum i din bolig. Anbring billeder af børn eller børnebørn, placér det kongelige porcelæn eller dine retrofund her, eller brug vægreolen til krydderier og andre lækre ting i køkkenet. Når du bruger en vægreol får du i den grad bragt dine yndlingsgenstande i fokus, og på den måde bringer vægreolen og særligt dens indhold din personlighed ind i rummet og skaber en dejlig stemning.