Kurv
Kurv

Pleje af gulvtæpper

Design uden navn - 2024-08-22T123507.931.jpg

Værd at vide

Generelt

- Støvsug gerne dine tæpper jævnligt, og gør det i luvens retning, så tæppet holder faconen.

- Ved spild duppes området med en hvid bomuldsklud, hvorefter der hældes en smule danskvand på. Der duppes igen med en bomuldsklud. Herefter drysses der kartoffelmel på området, og når det er tørt, støvsuges det op, hvorefter pletten gerne skulle være væk.

- Ved større og sværere pletter kan tæpper indleveres til professionel rensning. Vær opmærksom på, at ikke alle gulvtæpper tåler rens.

- På mange tæpper kan der forekomme løse overskudstråde. Det er ikke dårlig kvalitet, og de løse tråde forsvinder ved brug over tid.

- Der må aldrig bruges kemikalier til rensning af tæpper.

- For at bevare tæppet i flot stand anbefales det at dreje tæppet jævnligt, så slid fordeles over flere områder. Hvis det er muligt at vende tæppet, bør dette også gøres.

Rengøring og vedligeholdelse

- Viskosetæpper undtaget (se separat afsnit)
Rengøringsvejledningen er den samme for stort set alle tæpper.
1) Støvsug først tæppet uden børste. 
2) Hvis dette ikke fjerner pletten, kan en bomuldsklud og lunkent vand benyttes (brug ingen rengøringsmidler). Prøv på den måde forsigtigt at gnubbe pletten væk. 
3) Hvis pletten endnu ikke er væk, bør tæppet sendes til et professionelt tæpperenseri (professionel fladvask).

Vær opmærksom på at, uldtæpper kun kan pletrenses. Støvsugning af uldtæpper anbefales kun uden børste og med laveste sugeevne.

Tæppeunderlag

Tæppeunderlag anbefales til alle tæpperne, så tæppet ikke glider, men derimod ligger pænt og fladt på gulvet. En anden fordel ved at benytte underlag er, at farveafsmitning undgås.
Støvsug også tæppet jævnligt og drej tæppet en gang imellem for at fordele slitagen. Hvis tæppet er vendbart, såsom et kelimtæppe, så kan tæppet både drejes og vendes for at fordele slitagen. 

Nuanceforskel

Nuanceforskelle er en naturlig del af tæpper, fordi naturuld og indfarvning kan variere fra produktion til produktion. Dette betyder, at det tæppe, du modtager, kan afvige en smule i farve fra prøven i butikken eller det, du har set online. Disse små variationer er med til at give dit tæppe en unik karakter og gør det helt særligt.

Find din tæppetype:

Design uden navn - 2024-08-22T125327.980.jpg

Ryatæpper
De fleste ryatæpper, især dem med glatte polyester- og viskosetråde, kan afgive overskudstråde og luv/garn, hvilket er helt normalt. Dette bør løbende fjernes fra tæppet, for eksempel ved støvsugning med lav styrke og uden brug af børster. Vær opmærksom på, at viskosetråde nemt kan fælde af, og det er almindeligt, at man kan trække tråde ud med hånden – dette betragtes ikke som en reklamation. For at fordele slidfladen jævnt, anbefales det desuden at vende tæppet jævnligt.

Design uden navn - 2024-08-22T130224.816.jpg

Tuftede tæpper
Løse tråde og overskudsuld vil forekomme i hele tæppets levetid, men det vil være mest udtalt i starten. Dette skyldes, at tæpperne er produceret på en måde, hvor overskudsuld naturligt vil ulde ved brug. Efter de første 4-5 måneder vil fældningen aftage, men tæppet vil fortsat ulde i nogen grad. Dette er en naturlig del af tæppets egenskaber og betragtes ikke som en reklamation. Afhjælpningen af problemet sker ved jævnlig støvsugning, hvilket også vil hjælpe med at fjerne løse tråd

Design uden navn - 2024-08-22T130914.383.jpg

Viskosetæpper
Regelmæssig støvsugning i luvretningen uden brug af børster er vigtig for at vedligeholde tæppet og fjerne overskydende luv, som mange nye tæpper naturligt afgiver. Viskosetæpper må ikke pletrenses med vand, men i stedet bør de sendes til fladvask hos et professionelt tæpperenseri. Det er normalt at opleve løse overskudstråde på tæppet, og tunge møbler kan efterlade trykmærker. Disse trykmærker betragtes ikke som en reklamation. Grundet viskosens skinnende egenskaber og luvretningen kan tæppet vise nuanceforskelle - både inden for det samme tæppe og mellem to tæpper bestilt i samme farve.

Design uden navn - 2024-08-22T131536.012.jpg

Kelimtæpper
Kanterne på tæppet er altid det mest sårbare område, og derfor er det vigtigt at behandle dem forsigtigt og med jævne mellemrum dreje tæppet for at fordele slitagen. Kelimtæpper, som ofte er lette, kan have hjørner, der bukker op, men dette kan nemt løses ved at rulle hjørnet modsat, så det ser pænt ud igen. Lange tråde i overfladen kan forekomme, men dette er ikke en reklamation – de skal blot klippes af.