Kurv
Kurv

Farvefeber: De hotteste farver denne sæson

En farvepalet med retrotwist

Sådan kan man bedst beskrive denne sæsons farver, der spænder fra sand, beige og taupe til en rig chokoladebrun. Her har vi taget et solidt dyk ned i en længere periode af fortidens Danmark, nærmere bestemt 1950-1980, hvor den såkaldte retrostil har fået et moderne twist. Her får du en helt ny dimension af varme og dybde i din indretning, men det er samtidig vigtigt at finde en balance i de mørke farver ved at kombinere dem med de klassiske lyse farver, som vi kender så godt fra vores skandinaviske indretning. Ved at matche den nordiske minimalisme med den unikke retro farveskala får du denne sæsons indretningstrend: Future Vintage. 

Maleri med masser af farver hængende på væg

Disse farver skal du lægge mærke til

Efterår og vinter 2024

Udover de dybe jordtoner, som var med til at skabe det unikke og karakteristiske udtryk for perioden 1950-1980, er der også andre markante nuancer, som fremhæves i denne sæson: 

- Den populære rustrøde terracotta fortsætter og træder virkelig i karakter denne sæson. 

- De mørke farver skal ikke skabe en hulefølelse. For at undgå netop det er det vigtigt at skabe en harmoni mellem den lyse skandinaviske indretning og den farvemættede retrotrend. 

- Du kan også tilføje små kontraster i form af kolde nuancer som blå og krom, hvilket igen vil bidrage til en balance mellem retrostilens mørke og nutidens lysere farver. 

- Københavnergrøn opstod i 1700-tallet og har prydet byen lige siden. I dag finder du den også på udvalgte produkter hos ILVA blandt vores boligtilbehør. 

Håndplukkede nyheder til dig:

Bryd de mørke jordtoner

Farvernes renæssance: Blå, krom og københavnergrøn i fokus

I denne sæson ser vi en fornyet interesse for farver som blå, krom og københavnergrøn, der fungerer som friske afbræk i en palet domineret af mørke retrofarver og dybe jordtoner. Blå nuancer får en renæssance, hvor kombinationen med mørke jordtoner og den lyse skandinaviske stil skaber et sofistikeret farveudtryk, der balancerer fortidens nostalgi med nutidens stil.

Københavnergrøn, en farve med historiske rødder fra 1700-tallet, hvor den opnåede sin karakteristiske lakagtige finish ved at blande linolie med rav-affald, er fortsat en fast del af Københavns bybillede. Den ses på alt fra porte og vinduer til byens skraldespande og er nu også tilgængelig blandt udvalgt boligtilbehør hos ILVA.

Krom bidrager med sin skinnende og moderne æstetik, der lysner og forfrisker de dybe, mørke toner og samtidig tilføjer en sofistikeret elegance til sæsonens farvepalet. Kombinationen af disse farver - blå, krom og københavnergrøn - giver en harmonisk balance, der fremhæver både historisk charme og moderne design.

Bliv inspireret af mere Future Vintage. Læs, hvordan du indretter med efterårets trend.