Mistral reolsystem: Byg din drømmereol
Har du svært ved at finde en reol, der passer perfekt til dit rum og dine behov? Med Mistral tegneprogram kan du selv skabe den ideelle løsning, hvor du designer og tilpasser reoler, så de passer perfekt til dit rum. Med en Mistral reol er det slut med kompromiser. Du kan lege med former og farver, indtil du har skabt den perfekte løsning.
Byg din egen Mistral reol
Med Mistral tegneprogram får du ubegrænset kreativ frihed til at designe den perfekte Mistral reolsystem, der passer præcis til dit hjem. Gå på opdagelse blandt alle de unikke muligheder, og tilpas hver eneste detalje.
- Skab dit perfekte design: Justér hylder, tilføj låger og greb, og leg med farver, indtil reolen passer præcis til din smag.
- Frihed til at ændre retning: Har du ændret mening? Skift nemt grundmoduler og start på ny med nye idéer.
- Se det for dig: Tilpas vægfarven i programmet, så du kan se, hvordan reolen vil passe ind i dit eget hjem.
- Oplev hvert eneste detalje: Zoom ind, drej, og udforsk reolen fra alle vinkler for en fuld 360-graders oplevelse.
- Byg videre på inspiration: Vælg færdige opstillinger som udgangspunkt og tilpas dem, så de passer til dine ønsker og behov.
Fra idé til design: Sådan bruger du tegneprogrammet
1. Vælg din stil
Start med at vælge, hvilken serie du vil designe: Mistral (Classic), Mistral Kubus eller Mensola. Mistral Classic er kendt for sit klassiske og tidløse danske design i høj kvalitet. Hvis du ønsker en mere prisvenlig løsning, men stadig i samme høje kvalitet, kan du vælge Mistral Kubus, der er eksklusivt tilgængelig hos ILVA. Bemærk, at skillevæggen mellem rummene i Classic er bredere end i Kubus, hvilket er vigtigt at huske, hvis du vil kombinere de to serier, eller hvis du allerede har en af dem derhjemme.
2. Visualisér dit design
Forestil dig, hvordan dine møbler vil se ud i dit hjem ved at vælge vægfarven, der matcher din egen. Dette gør det lettere at skabe en reol, der passer perfekt ind i dit rum.
3. Vælg dine grundmoduler
Klik på de grundmoduler, du vil arbejde med, og overvej de forskellige dybder, der er tilgængelige. Når du trækker et modul ind på væggen, kan du eksperimentere med farver, skuffer, låger, hylder og sokler. Du kan altid trække rundt, slette eller ændre de valg, du har taget, så du frit kan lege med mulighederne.
4. Inspiration fra færdige opstillinger
Er du usikker på, hvor du skal starte? Du kan tage udgangspunkt i færdige opstillinger og tilpasse dem efter dine behov og præferencer. Det er en nem måde at komme i gang på.
5. Hold styr på målene
Sørg for, at din Mistral reol passer ind i dit hjem ved hele tiden at holde øje med målene på det design, du skaber. Det ville være ærgerligt at designe noget, der ikke kan være der.
6. Få overblik over prisen
Når du klikker på prisoversigten, får du et klart overblik over de elementer, du har designet,
7. Gem dit design
Du kan få dit design sendt til din mail, så du nemt kan tage det med ned i bolighuset eller bruge det som inspiration, mens du overvejer dine muligheder.
Blev alt, som det skal være? Når dit design er præcis, som du har forestillet dig, kan du med et enkelt klik lægge varerne i kurven. Klik på "Prisoversigt og løb på Ilva.dk" og se frem til at få din nye Mistral reol hjem.
Find inspiration i færdige opstillinger eller design fra bunden
Med tegneprogrammet har du flere muligheder for at skabe det perfekte Mistral reolsystem. Du kan enten vælge at designe din reol helt fra bunden, hvor du har frihed til at sammensætte alle elementerne præcis, som du ønsker det. Dette giver dig muligheden for at skabe et helt unikt møbel, der passer nøjagtigt til dine behov og din stil.
Skal der for eksempel være en ekstra skuffe til opbevaring? Eller hvad med at ændre de hvide låger til en flot grå? Måske vil du tilføje flere hylder til dine bøger eller blande åbne og lukkede moduler, så du både kan vise ting frem og gemme andre væk. Med tegneprogrammet er det hele nemt at tilpasse, så du får præcis den reol, du drømmer om.
Men hvis du gerne vil spare tid eller få lidt hjælp til at komme i gang, kan du også vælge en af de færdige opstillinger, som allerede er designet i programmet. Disse opstillinger indeholder populære kombinationer af moduler, som du kan justere og ændre, så de passer til din stil. Du kan for eksempel ændre farven på lågerne, tilføje ekstra hylder eller bytte en skuffe ud med et skab.
Begynd at designe med Mistrals tegneprogram.
Vil du gerne se populære opstillinger, som vores kunder elsker? Så klik på vores færdigdesignede Mistral reoler nedenfor.
Mistral er møbler, der vokser med dig
Mistral er indbegrebet af dansk design og produktion, hvor kvalitet og tidløs æstetik går hånd i hånd. Det er møbler, der ikke bare følger dig i dag, men som også kan tilpasses dine behov i fremtiden. Mistral er designet til at vokse med dig og din familie – uanset om det betyder, at du skal tilføje flere moduler, ændre farver, eller opdatere dit hjem med nye funktioner.
Forestil dig, at du starter med en klassisk Mistral reol med tre moduler i hvid. Den er perfekt til dit første hjem, hvor du måske ikke har så meget plads, men har brug for en stilren løsning til dine bøger, brætspil, og lignende. Som tiden går, flytter du måske til en større bolig eller får brug for mere opbevaringsplads. Med Mistral kan du nemt tilføje flere moduler til din eksisterende reol. Du kan for eksempel udvide med et ekstra skab til opbevaring af dokumenter eller tilføje et par ekstra hylder til din voksende bogsamling.
Skulle din smag ændre sig med tiden, kan du også opdatere dit Mistral møbel ved at vælge nye låger i en anden farve. Hvis du startede med hvide låger, men efter nogle år ønsker en mørkere tone for at skabe en mere moderne og elegant atmosfære i dit hjem, kan du skifte til grå eller sort uden at skulle udskifte hele reolen. Mistrals fleksible design gør det muligt at forvandle dine møbler løbende, så de altid passer til din stil og dine behov.
Mistral er designet til generationer – det er møbler, der ikke kun holder i kvalitet, men også i relevans. Uanset hvordan dit liv udvikler sig, kan Mistral vokse med dig, så du altid har et møbel, der både er praktisk og flot.