Hjørnesofaer
Hos ILVA finder du hjørnesofaer i forskellige materialer, størrelser og designs, så du få den indretning du drømmer om. Hjørnesofaen giver dig mulighed for at udnytte pladsen bedst muligt ved at placere den i et hjørne eller op ad en væg, hvilket kan gøre rummet større. Vi har både store og små modeller i vores sortiment, så du med stor sandsynlighed kan finde en hjørnesofa som passer ind i din bolig.
Vælg en hjørnesofa og få plads til hele familien
Hvis du har en stor familie, eller hvis du godt kan lide at invitere gæster over til en hyggeaften med film og snoller, ved du alt om, hvor vigtigt det er med en sofa, hvor der er plads til alle. Og det er her hjørnesofaen kommer ind i billedet. Når du vælger at indrette stuen med en hjørnesofa, skaber du behagelig siddeplads for mindst 4-5 personer.
Hjørnesofaer findes i et utal af størrelser, modeller, farver, materialer og designs. Dermed kan du frit vælge mellem store flyder-sofaer, praktiske hjørnesofaer i læder, traditionelle hjørnesofaer med gråt stofbetræk og hjørnesofaer i et let og elegant design.
Hjørnesofaer til ethvert hjem
Hos ILVA finder du et stort udvalg af lækre hjørnesofaer i forskellige materialer og farver. Så uanset om du er til det enkle og stringente, eller du drømmer om noget lidt mere festligt og vovet, finder du med garanti en sofa i vores sortiment, som passer hjem i din stue. Du finder bl.a. store hjørnesofaer med siddepladser til mere end 5 personer samt små hjørnesofaer til den lille stue.
Du kan også frit vælge mellem hjørnesofaer i læder eller stof. Nogle af vores sofaserier findes både i stof og læder, mens andre hjørnesofaer kun findes med betræk i enten stof eller læder. Gå på opdagelse i udvalget ovenfor og lad dig inspirere.
Hvis du gerne selv vil være med til at bestemme, hvordan din sofa skal være opbygget, kan du tage et kig på vores mange sofamoduler og herigennem sammensætte lige præcis den modulsofa, som passer til din stue.
Få god plads til gæster med en hjørnesofa med chaiselong
Hvis du vælger en hjørnesofa med chaiselong, får du plads til endnu flere. Det er det oplagte valg til den store familie, eller til jer der elsker at have gæster på besøg.
U-sofaer findes i et utal af varianter, så selvom du måske i første omgang kommer til at tænke på et stort tungt skrummel af en sofa, når du bliver præsenteret for idéen om en hjørnesofa med chaiselong, finder der også en række modeller i et lettere design, som passer fint ind i også lidt mindre stuer. Men det er klart, at det kræver lidt plads i rummet, før en u-sofa bliver det oplagte valg.
Flere og flere vælger dog de rummelige hjørnesofaer med chaiselong til, fordi der så er mulighed for at skabe rigtig god komfort for flere på én gang. Ved at vælge en u-sofa slipper I nemlig for at slås om "hjørnepladsen" i en traditionel hjørnesofa. Med en chaiselong på hjørnesofaen er der mulighed for, at flere kan få benene op.
Tip: Sørg for at hjørnesofaen passer i størrelsen til rummet. En god tommelfingerregel er altid at måle stuen op og sammenholde målene med sofaens dimensioner, samt de nærliggende møbler den skal stå sammen med, eksempelvis sofabordet.
Indret stuen med en ny hjørnesofa
Traditionelt har mange valgt at placere hjørnesofaen langs med stuens vægge, så hjørnet på sofaen har passet med et hjørne i rummet. Men flere og flere eksperimentere med at stille hjørnesofaen frit i stuen, så sofaen virkelig kommer i centrum. Derfor finder du i vores udvalg også flere hjørnesofaer med en utraditionel form eller med en flot bagside, der fortjener at blive vist frem.
Andre nøjes med at lade den ene side af sofaen følge væggen, mens sofaens anden side står ud i rummet. På den måde optager sofaen mindre plads end en helt fritstående sofa, samtidig med, at man fortsat kan se de fine detaljer på bagsiden af sofaen eller på armlæn.
Psst.. Glem ikke tilbehøret til din nye hjørnesofa, så som pyntepuder og plaider.