Vedligeholdelsesfrie havemøbler
Vil du også gerne bare nyde det gode vejr i haven eller på terrassen? Hos ILVA finder du et bredt udvalg af vedligeholdelsesfrie havemøbler, der er designet til at kræve minimal eller ingen vedligeholdelse. Vores sortiment indeholder holdbare og vejrbestandige materialer såsom fibercement, aluminium, teaktræ og andre materialer, der kombinerer stil med praktisk funktionalitet. Få komfort, bekvemmelighed og langvarig skønhed med vores udvalg af vedligeholdelsesfrie havemøbler.
Vedligeholdelsesfrie havemøbler
Vil du gerne bruge mindre tid på at rengøre og pleje dine havemøbler? Med vedligeholdelsesfrie havemøbler kan du slippe for besværet. Du kan i stedet bruge tiden på at nyde din have i et roligt og afslappende tempo. Vedligeholdelsesfrie havemøbler tåler det danske vejr, som kan byde på både blæst og regn. Havemøbler i vedligeholdelsesfrit design behøver desuden ikke at være kedelige at se på. Vores sortiment er fremstillet i et design, hvor vi ikke er gået på kompromis med udtrykket. Du kan altså sagtens finde vedligeholdelsesfrie havemøbler, der både er praktiske og smukke at se på, og som er stilrene og moderne.
Vær opmærksom på, at vi med vores vedligeholdelsesfrie havemøbler trods alt altid anbefaler, at du:
- Rengører dem jævnligt
- Dækker dem til i vinterhalvåret eller opbevarer dem indendørs, hvis du har mulighed for det
- Behandler dem med passende plejemidler, som du kan læse mere om i vores plejeguide.
Få et overblik over vedligeholdelsesfrie havemøbler
ILVAs vedligeholdelsesfrie havemøbler består af holdbare materialer, der er skabt til at holde i mange år, hvis de bliver passet godt på. Der findes mange forskellige materialer, der kræver enten ingen eller minimal pleje. Det bliver derfor ofte et spørgsmål om udseende, når du skal vælge hvilke vedligeholdelsesfrie havemøbler, du skal købe. Nedenfor finder du en oversigt over de havemøbler, der kræver enten ingen eller minimal vedligeholdelse. Som sagt er det vigtigt at huske på, at det altid er en god idé både at rengøre havemøblerne jævnligt og desuden dække dem til eller på anden vis beskytte dem, når vinterhalvåret trænger sig på.
Vedligeholdesesfrie havemøbler
- Havemøbler i aluminium: Aluminium er et stærkt og rustfrit materiale, som ikke vejer særlig meget. Du kan derfor nemt flytte rundt på dine havemøbler i aluminium. Derudover kan havemøbler i aluminium stå ude hele året rundt uden at klimaet sætter sine spor. Havemøbler i aluminium er både praktiske og dekorative. Havemøbler i aluminium giver din have eller din terrasse et rustik og industrielt udtryk, som kan skabe en smuk kontrast til havens grønne farver. Hos ILVA har vi et stort udvalg af netop havemøbler i aluminium, fordi det både er praktisk, men også har et stilrent look, så det passer ind de fleste steder.
- Havemøbler i polyrattan eller rattan: Polyrattan eller rattan ligner kurveflet, men det er mere slidstærkt end traditionelt kurveflet. Materialet er især brugt i i mange af vores loungesæt. Haveborde og -stole i polyrattan er vedligeholdelsesfrie havemøbler, da de hverken kræver maling eller olie. Du kan blot nøjes med at tørre møblerne over med en fugtig klud. Du kan få et overblik over alle vores havemøbler i polyrattan her.
Minimal vedligeholdelse
- Havemøbler i teak: Hvis du søger havemøbler i træ, der kræver minimal vedligeholdelse, så kan du med fordel vælge havemøbler i teaktræ. Teak indeholder meget olie, som er modstandsdygtigt over for svamp, og som derfor gør denne type havemøbler nemmere at vedligeholde. Det er dog en god idé at give oliebehandling én gang årligt. Se fx vores SIGRUN havebord med teak bordplade - og ben, og som fås i forskellige størrelser.
Vælger du havemøbler i teaktræ, kan du vælge at behandle dem på 2 måder:
- Giver du dine havemøbler i teaktræ oliebehandling 2-3 gange årligt, vil de beholde deres udseende og se ud som, da du købte dem. Med andre ord vil de se ud som nye og beholde deres varme nuance
- Vælger du ikke at oliebehandle dem, får de derimod en patina og et mere rustikt look i en sølvgrå farve. Vælger du denne løsning, anbefales du at pleje dine teak havemøbler med en stiv børste for at fjerne nedfaldne genstande og rengøre for eventuelle svampesporer. - Havemøbler i fibercement: Fibercement til havemøbler er en holdbar og vejrbestandig løsning, der kombinerer cement, sand og cellulosefibre. Disse materialer giver havemøblerne en solid konstruktion, der er modstandsdygtig over for både regn, sol og fugt. Fibercement havemøbler kræver minimal vedligeholdelse, hvilket gør dem ideelle til udendørs brug året rundt. Fibercement får med tiden en naturlig patina, men du kan vedligeholde dem med Guardian bivoks, der beskytter mod snavs og pletter. Vores populære VIGO serie er ideelt til dig, der elsker det rå look. Se bl.a. vores haveborde i fibercement.
- Nonwood havemøbler: Nonwood havemøbler er produceret i materialet polywood. Polywood er et kunstmateriale, der blandt andet kan formes til at ligne naturlig træstruktur. Med nonwood havemøbler kan du altså få havemøbler, der ligner træmøbler, men kun kræver minimal vedligeholdelse. Vi anbefaler dog, at du lægger et havemøbelovertræk over dine nonwood havemøbler i de kolde vintermåneder. Hos ILVA kan du både få nonwood haveborde og nonwood havestole, der føles som træ og har samme udtryk som træ. Nonwood havemøbler får dog ikke samme patina, som traditionelle træmøbler får.
- Havemøbler med quick dry foam: Du kan med fordel vælge havemøbler med siddehynder fremstillet med quick dry foam. Her kan vandet løbe direkte igennem hynden og tørrer derfor hurtigt igen, hvis vejret skulle vise sig fra sin dårlige side. Vores fleksible KORIUS loungeserie er skabt i quick dry foam og derved skabt til at stå ude. Vær opmærksom på, at havemøbler med quick dry foam også kan bestå af andre materialer, som kræver vedligeholdelse, fx træ.
Klar på mere inspiration? Du kan nemt og hurtigt få et overskueligt overblik over vores populære havesortiment ved at bladre igennem vores nyeste havekatalog.