Kurv
Kurv

HAVEBORDE

Et havebord samler udelivet. Her lander morgenkaffen, frokosten i solen og de lange aftener, hvor ingen helt har lyst til at gå ind. Hos ILVA finder du haveborde til altaner, terrasser og haver – fra små haveborde til et stort havebord med plads til familie og gæster.

Produkter: 64

Produkter:64

Vælg visning:



GRATIS LEVERING

Altid gratis levering til bolighus
Til kantsten ved køb for mindst 7.000,-
Til pakkeshop ved køb for mindst 500,-

 



5 års garanti

ILVA går langt for at sikre kvalitet, og
derfor tilbyder vi 5 års garanti på alle vores produkter.

Viser 45 af 64

Hvilken størrelse havebord skal du vælge?

Når du vælger havebord, er størrelsen et godt sted at starte. Ikke fordi bordet skal fylde mest muligt, men fordi det skal passe til den måde, du bruger uderummet på.

Har du en mindre altan, kan et lille havebord, et smalt bord eller et havebord med klap være en god løsning. Det giver plads til kaffe, aftensmad for to og lidt grønt i krukkerne, uden at altanen bliver optaget af møbler. Et havebord til altan må gerne være let at flytte, så du kan ændre indretningen, når solen skifter plads i løbet af dagen.

Har du en terrasse eller have med mere plads, kan du gå efter et større udendørs bord. Et havebord til 6 personer passer godt til familien, mens et udendørs bord til 8 personer eller 10 personer giver bedre plads, når gæsterne bliver hængende over maden. Et langt havebord fungerer især godt, hvis du ofte dækker op med fade, skåle og servering midt på bordet.

Drømmer du om fleksibilitet, kan et havebord med udtræk være værd at overveje. Så kan bordet fylde mindre i hverdagen og give ekstra siddepladser, når du får besøg.

Rundt, ovalt eller firkantet havebord?

Formen betyder mere, end du måske lige tror. Den påvirker både udtrykket og måden, du sidder omkring bordet på.

Et rundt havebord fungerer godt, hvis du vil skabe et socialt samlingspunkt. Alle kan se hinanden, og der er ingen bordende, der føles lidt længere væk fra samtalen. Søger du efter et rundt havebord, er Circle et godt eksempel. Det runde design passer fint til både mindre terrasser og hyggekroge i haven.

Et ovalt havebord er en god mellemvej. Du får længden fra det rektangulære bord, men med blødere former. Eclipse er oplagt, hvis du gerne vil have god bordplads uden et helt kantet udtryk. Den ovale form gør det nemmere at bevæge sig rundt om bordet, især hvis terrassen ikke er helt bred.

Et firkantet havebord passer godt til stramme linjer, overdækkede terrasser og uderum, hvor bordet skal stå op ad en mur eller tæt på huset. Det er også en praktisk form, hvis du gerne vil placere flere borde sammen ved større sammenkomster.

Vælg materiale efter hverdag – ikke kun efter udseende

Materialet har stor betydning for både stil, vægt og vedligeholdelse. Derfor er det værd at tænke over, hvor meget tid du har lyst til at bruge på pleje.

Et havebord i træ giver varme og et naturligt udtryk. Et havebord i teaktræ passer godt til dig, der gerne vil have et havemøbel med tyngde og naturlig struktur. Teak er en træsort, der ofte bruges til havemøbler, fordi den har et naturligt olieindhold. Vælger du et teak havebord, skal du dog stadig regne med pleje, hvis du vil bevare træets glød. Uden olie vil et havebord i træ typisk få en mere grålig patina med tiden.

Et nonwood havebord eller plast havebord er et godt valg, hvis du ønsker et bord, der kræver mindre vedligeholdelse i hverdagen. Et havebord i plast eller polywood skal typisk bare rengøres efter behov. Derfor kan det være en praktisk løsning, hvis bordet står fremme hele sæsonen, eller hvis du hellere vil bruge tiden på gæster end møbelpleje.

Et havebord i beton, fibercement eller fiberbeton giver et mere råt og moderne udtryk. Det passer godt til terrasser med sorte havestole, store krukker og en enkel stil. Fibercement kan give fornemmelsen af sten eller beton, men er ofte lettere at håndtere end massive stenmaterialer.

Et granit havebord eller havespisebord med granitdetaljer kan være et godt valg, hvis du gerne vil have en kølig, fast bordflade med et mere markant udtryk. Granit har en anden tyngde end træ og plast, både visuelt og fysisk, så tænk over, om bordet skal stå fast samme sted, eller om du gerne vil kunne flytte rundt på det.

Et metal havebord er ofte let i udtrykket og nemt at kombinere med havestole i metal, plast, flet eller tekstil. Vælger du et sort havebord, får du et mere grafisk udtryk, mens et hvidt havebord kan få altanen eller terrassen til at virke lysere og lettere.

Skal dit havebord kræve mindst muligt vedligeholdelse?

Mange søger efter et vedligeholdelsesfrit havebord, men helt vedligeholdelsesfrit er de færreste havemøbler i praksis. Til gengæld findes der materialer, der kræver meget lidt.

Vil du bruge mindst mulig tid på pleje, er et havebord i nonwood, plast eller polywood ofte et godt sted at starte. De skal typisk tørres af og rengøres, når der samler sig pollen, skidt eller alger.

Vil du have et havebord i træ, teak eller bambus, får du et mere naturligt udtryk, men også et materiale, der kræver lidt mere opmærksomhed. Træ bør plejes med olie, hvis du vil bevare farven. Lader du det stå ubehandlet, ændrer overfladen sig over tid, og det kan faktisk være en del af charmen, hvis du kan lide et mere patineret look.

Du kan læse flere gode råd om vedligeholdelse af havemøbler her: Plejeguide til havemøbler

Circle eller Eclipse – hvad skal du vælge?

Circle er værd at kigge på, hvis du gerne vil have et rundt havebord, hvor alle sidder tæt på samtalen. Den runde form gør bordet oplagt til mindre terrasser, et hjørne i haven eller en altan med lidt ekstra plads. Vælg Circle, hvis du prioriterer nærhed omkring bordet frem for maksimal bordplads.

Eclipse passer bedre til dig, der ønsker et ovalt havebord med mere længde. Det er en god løsning, hvis du ofte dækker op til flere personer, men stadig gerne vil have blødere former end ved et klassisk rektangulært bord. Det fungerer godt som spisebord på terrassen, hvor der skal være plads til både mad, drikke og lidt albuerum.

Kort sagt: Vælg Circle, hvis formen og samtalen er vigtigst. Vælg Eclipse, hvis du har brug for mere bordplads og ofte samler flere omkring bordet.

Sådan matcher du havebord og havestole

Har du allerede havestole, kan du sagtens købe havebordet separat. Her er det en god idé at se på både farve, materiale og højde.

Et havebord i træ sammen med havestole i metal giver et let og kontrastfyldt udtryk. Et sort havebord med sorte stole skaber en mere samlet stil. Et rundt havebord med stole i flet eller tekstil kan gøre spisepladsen blødere og mere afslappet.

Tjek også, om stolene kan skubbes ordentligt ind under bordet. Armlæn, brede stel og bordben kan hurtigt komme i vejen, hvis målene ikke passer sammen.

Vil du gøre det nemt, kan du vælge et bord som en del af et samlet havesæt. Det er især praktisk, hvis du starter helt fra bunden med altan, terrasse eller have.

Praktiske detaljer, du bør tænke over

Et havebord med hul til parasol kan være en god løsning, hvis bordet står et sted med meget sol. Så får du skygge midt over spisepladsen uden at skulle placere parasolfoden ved siden af bordet.

Et lavt havebord passer bedre til loungeområdet end til måltider. Det fungerer godt til snacks, drikkevarer, bøger og småting, men er sjældent det bedste valg som spisebord.

Et havebord med opbevaring kan være praktisk på mindre altaner og terrasser, hvis du vil gemme hynder, dækkeservietter eller småting væk. Det giver ro i uderummet, især når pladsen er begrænset.

Overvej også vægten. Et let udendørsbord er nemmere at flytte, mens et tungere bord til haven ofte står mere stabilt. Har du en meget åben terrasse, hvor vinden får fat, kan det være værd at tænke med.

Sådan passer du på dit havebord

Haveborde står ude i sol, regn, pollen og skiftende temperaturer. Derfor holder de sig pænest, når du giver dem lidt opmærksomhed i løbet af sæsonen.

Tør bordet af efter behov, især hvis der ligger pollen, blade eller fugt på overfladen. Brug gerne et mildt rengøringsmiddel og en blød klud eller børste. Undgå hårde redskaber, der kan ridse overfladen.

Træborde bør plejes med olie, hvis du vil bevare gløden i træet. Plast, polywood og fibercement kræver mindre vedligeholdelse, men har stadig godt af rengøring, når sæsonen starter og slutter.

Når vinteren kommer, anbefaler vi, at du opbevarer havemøblerne tørt – fx i et skur, en garage eller under et egnet møbelovertræk. Det mindsker risikoen for alger, kalk, skidt og misfarvninger.

Find havebord på tilbud hos ILVA

Hos ILVA finder du haveborde i flere størrelser, former og materialer. Måske leder du efter et billigere havebord til altanen, et spisebord til sommerhuset eller et større model til terrassen. Du kan også holde øje med vores aktuelle tilbud og udsalg på haveborde, hvis du gerne vil gøre et godt køb.

Hos ILVA finder du også havestole, hynder, plaider og havesæt, så du kan skabe en spiseplads udenfor, der fungerer fra den første kop kaffe til den sidste sommeraften.

Når du handler hos ILVA, får du 5 års garanti på alle produkter, og du kan vælge mellem flere leveringsmuligheder. Så er det lidt nemmere at få det nye havebord hjem – også når det fylder mere end en almindelig indkøbspose.

FAQ - OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL