Kurv
Kurv

4 tips til indretning på budget

Drømmer du om at give dit hjem en make-over, eller trænger du blot til lidt forandringer, uden at det må koste dig en formue? For de fleste er økonomien den største hindring, når boligen skal fornyes. Vi giver dig gode tips til, hvordan du nemt fornyer boligen uden at tømme pengepungen.

1. GIV VÆGGENE NYT LIV

Det behøver ikke at være dyrt, at skabe liv og forandringer i stuen. En personlig indretning har fokus på detaljerne, og der skal også være plads til de skæve detaljer. Indret dig med åbne vægreoler, som kan bruges til at udstille en masse lækkert boligtilbehør. Du kan kombinere dine billedrammer med dine yndlings nips, planter eller bøger. Brug gerne souvenirs fra uforglemmelige ferier eller andre personlige ting som udstilling. Ryk jævnligt rundt på opstillingen, hvilket er en nem måde at skabe fornyelse på, da det giver et nyt udtryk og et friskt pust. 

 

2. UDSKIFT DINE PYNTEPUDER

Er budgettet ikke til at investere i en ny sofa, er det heldigvis nemt at give sofaen et nyt udtryk ved at skifte dine pyntepuder. De fås i mange forskellige designs, materialer og farver, som gør dem velegnede til indretning på budget, da du nemt kan tilpasse din indretning til de forskellige årstider. Det giver en alsidighed og et twist med nye sofapuder i din boligindretning, og med relativt få midler kan du nemt følge med tidens tendenser.

3. INDRET MED SMUKKE SPEJLE 

Pryd dine vægge med smukke spejle, der får din bolig til at virke både større og lysere – og så er de top trendy! Spejle fås i mange former og designs og kan give et rum et raffineret udtryk og en anden dybde. Smukke spejle er ikke begrænset til gangen eller badeværelset, men er meget anvendelige som pyntegenstande i din stue eller som selvstændigt møbel i dit soveværelse.

4. FÅ HELT STYR PÅ LYSET

Lamper har en stor indflydelse på stemningen i hjemmet, og er en nem løsning, hvis du ønsker at give indretningen et nyt udtryk. Lamper er ofte dekorative genstande, som fås i forskellige stilarter til overkommelige priser, der gør det nemt at skifte ud, hvis du bliver træt af dem. Indret dig med lamper som ikke kun giver et flot lys og er smukke, når de er tændt, men som også ser godt ud, når de er slukkede.