Giv plads til planter

20. sep 2021

Indret dit hjem med planter og skab en naturlig elegance. Indretning med flotte, grønne planter tilfører liv samtidigt med, at de virker afstressende på os. Planter i hjemmet er fortsat en stor trend, som passer perfekt til den skandinaviske stil.

Nyfunden kærlighed til naturen

Find en nyfunden kærlighed til naturen ved at tilføre planter, jordfarver og grønne nuancer i dit hjem. De grønne planter kan pynte i alle hjemmets rum og få dit hjem til at blomstre op. Planterne kan pryde i flotte urtepotter, hængepotter og vaser. Der findes et hav af forskellige planter, og alle varianter bidrager til et sundt indeklima. Planter giver nemlig højere luftfugtighed i hjemmet og renser luften.

Overvej hvor i hjemmet dine planter skal placeres. Nogle planter har et stort behov for lys, mens andre foretrækker en placering i skyggen. Hvis du har tendens til at glemme at vande dine planter, kan det desuden være en fordel at vælge planter såsom sukkulenter, da de trives fint med lidt vanding.

Jordfarver og grønne nuancer

Tilfør jordfarver for at skabe en flot og naturlig farvekombination til de grønne planter. Sort og grøn er også en flot farvekombination, som giver et stilfuld og moderne udtryk. Du kan nemt tilføre farver og smukke materialer i hjemmet ved brug af boligtilbehør. Pift stuen eller soveværelset op med puder i velour, runde vaser eller bløde tæpper. Den grønne, runde Flora vase er smuk med lidt tørrede blomster eller grønne grene i. En sofa i friske blågrønne nuancer gør sig også rigtigt godt til grønne planter.

Tips til indretning med planter:

Der findes mange flotte måder hvorpå, at du kan indrette dit hjem med planter. Få fire inspirerende og kreative tips herunder.

  • Lav en hylde med små planter på en række. Placer de grønne planter i små, dekorative krukker.
  • En plantevæg er en anden og sjov måde at indrette med planter på. Find et simpelt trådgitter og hæng det op på en væg. Således kan du nemt placere planter i små kurve med hank ved brug af s-kroge. Plantevæggen skaber en junglestemning og egner sig også godt på altanen.
  • Lav en lille samling af krukker for at få et stilet udtryk i hjemmet. Vælg gerne planter med forskellige højder, former og strukturer.
  • Skab en ”hængende have” ved at samle flere hængeplanter i loftet. Her kan du også vælge forskellige planter eller krukker til ”den grønne himmel”.

Hent inspiration til hjemmet

Se alle

Puder til hjemmet

Find mere

Boligtilbehør

Hent inspiration til

Stuen