Uderum til ethvert hjem
Altanen
Uanset om du har en stor have eller en mindre altan, skal det være muligt for alle, at indrette et skønt uderum. En altan medfører ofte nogle begrænsninger i forhold til en have, så her er et lille cafésæt oplagt. Mindre plads betyder dog, at du skal tænke mere kreativt, når det kommer til at vælge dine havemøbler, så du bedst muligt kan udnytte den plads du har. Til altanen er det især godt med havemøbler, der kan klappes sammen, således at de kun optager minimal plads, når de ikke er i brug. Dette giver dig en omstillingsparat og funktionel altan, som kan flyttes rundt på og indrettes efter behov.
Indret dit uderum, så det passer til dit behov og muligheder. Med forskellige ude-sektioner, der tilgodeser ethvert behov for sommerhygge, har du den ideelle udendørsoase, som du kan bruge mange solrige timer i. Har du en stor have med terrasse, eller har du måske en lille altan? Ligegyldigt hvad, har vi et stort udvalg af havemøbler til både de store og små uderum.
Vores udvalgte favoritter til altanen
Haven
Der er naturligvis stor forskel på, om du har en stor terrasse eller en lille altan, når det kommer til valg af havemøbler. Hvis du har en stor have, kan du pryde den med et stort spisebord på terrassen med plads til venner og familie. Måske du er så heldig, at du både har plads til et spiseområde og et loungeområde, hvor du kan slappe af under solen.
Spiseområdet
Spiseområdet er ofte samlingspunktet i haven. Det er her familie og venner samles for at grille, hygge og snakke til langt ude på de sene sommeraftener. Med andre ord er spiseområdet havens midtpunkt og vigtigste område. Uanset stil og behov, kan du indrette dit udendørs spiseområde, så det passer til dig. Er du til den farverige og moderne stil? Den klassiske og simple? Eller måske den hyggelige og romantiske? Uanset hvad, finder du helt sikkert et havemøbelsæt, der passer perfekt til din terrasse.
Vores udvalgte favoritter til spiseområdet
Loungeområdet
Hvis du er så heldig, at du også har plads til et loungeområde i din have, er dine muligheder næsten utallige. Afslapning og hygge er oplagt i et loungeområde, hvor du kan smække benene op og læne dig tilbage. Det er her, at du kan slænge dig i skønne loungemøbler med venner og familie, og nyde masser af gode stunder i solen. Loungeområdet er også stedet, hvor der er plads til ro og fordybelse. Et sted, hvor du kan trække dig med en god bog og slappe af i en blød liggestol. Med andre ord, er loungeområdet din helt egen udendørsstue, hvor det kun er fantasien, der sætter grænser.
Vores udvalgte favoritter til loungeområdet
Skab hygge med havetilbehør
Uanset om det drejer sig om en stor have eller en lille altan, så skal der altid være plads til hygge og charme i stor stil. Du kan nemt skabe en hyggelig stemning, og give dit uderum et personligt præg, ved at tilføje forskelligt havetilbehør. Havetilbehør er det, der binder hele looket sammen og sætter prikken over i’et for det perfekte uderum. Flotte pyntepuder, skønne krukker og bløde udendørstæpper skaber en indbydende udendørs oase, hvor du har lyst til at tilbringe masser af varme sommerdage.
Vores udvalgte favoritter