Kurv
Kurv

Afdelingsleder

Som afdelingsleder hos ILVA  har du en udfordrende arbejdsdag med høj grad af kundekontakt, opsøgende salg og lederansvar. Foruden at sikre at de kunder der besøger vores bolighuse, får den rette vejledning og hjælp de har brug for, har du også en vigtig rolle i at lede dit team. Som afdelingsleder  er du synlig og aktiv i bolighuset, og du går forrest som det gode eksempel for dit hold. Derudover har du som afdelingsleder et medansvar for at sikre at bolighuset trives og at vi sammen  når vores mål.

Hos ILVA har vi fokus på produkt- og salgstræning samt lederudvikling, og sørger derfor for, at du kan videreudvikle dig indenfor salget såvel som ledelsen af dit team.

Hvad består din hverdag hos ILVA af?

For 3 år siden startede Luna som sælger i ILVA Skejby efter at have set et jobopslag på Facebook. Siden er hun blevet udfordret og har arbejdet sig frem i virksomheden, hvor hun i dag arbejder som afdelingsleder i boligtilbehørsafdelingen i ILVA i Skejby.

”Som afdelingsleder er det min opgave at skabe overblik, gribe alle bolde, der bliver kastet op og ikke mindst at lede mine ansatte i den rigtige retning med deres daglige opgaver og salg. Hos ILVA bliver alle arbejdsopgaver løst i kundens sted, og derfor er min vigtigste arbejdsopgave også at sikre, at alle kunder har en god oplevelse, når de besøger vores bolighus”.

Hvorfor skal man søge hos ILVA?

Hos ILVA er der stort fokus på medarbejderudvikling på alle niveauer, og vi tilbyder blandt andet kurser og videreuddannelse, der ruster vores medarbejdere til en travl hverdag, hvor ikke to dage er ens. Og netop dét er en af de faktorer, som Luna er glad for:

”Fra koncernens side er der plads til og mulighed for at udvikle sig. Det synes jeg er rigtig fedt, fordi man ikke bare bliver placeret i en bås. Det kræver selvfølgelig noget engagement fra én selv – men hvis man vil, så kan man komme fremad og opad karrierestigen. Det er et kæmpe drive for mig og gør, at jeg yder dét ekstra. Hvis du viser, at du vil det, så kan du opnå store resultater i ILVA.

     

     

Hvad gør ILVA til en god arbejdsplads?

Hos ILVA sker der altid noget nyt. Det betyder også, at dagligdagen er fyldt med opgaver at tage fat på. Derfor er det af afgørende betydning, at der er et godt sammenhold blandt alle i butikken, således at opgaverne bliver løst som ét team i kundens sted.

”Der er altid gang i en masse, og vi keder os aldrig. Oftest når vi næsten kun lige at gøre det ene færdigt, før næste projekt melder sig. Så der er altid liv omkring os, og det er superfedt. Og så har jeg nogle fantastiske kollegaer, der gør, at det føles som om, vi er en stor familie, når vi er på arbejde”.

Hvad synes du, at ILVA er god til at gøre for sine medarbejdere?

Hos ILVA har vi et særligt fokus på at udvikle vores medarbejdere, så de hele tiden føler, at de dygtiggøre sig. I vores bolighuse afholder vi blandt andet ugentlige træninger både med interne og eksterne undervisere, hvor alle bliver lært op, så vi kan hjælpe kunderne og hinanden på tværs af afdelinger.

”Jeg sætter stor pris på, at der er så meget fokus på udvikling hele tiden. Jeg får løbende mere og bredere erfaring, så jeg kan hjælpe til i de andre afdelinger i bolighuset. Og så har vi kurserne, der fokuserer på, hvordan teamet fungerer, hvad der skal til for at nå vores mål, hvilke kundetyper vi har, og hvordan vi skal forholde os. Det er superfedt”.

     

Du kan finde alle vores ledige stillinger ved at trykke her 

     

    

      

Loading...