Sælger
Som sælger hos ILVA har du en travl og udfordrende arbejdsdag med mange forskellige opgaver. En af de vigtigste er salg og vejledning af de kunder der kommer ind i bolighuset. Hos ILVA tænker vi altid i kundens sted. Vi lægger stor vægt på, at kunderne altid oplever at få god service og rette vejledning, når de besøger vores bolighuse. Derudover er du som sælger med til at sikre at bolighuset altid fremstår salgsklar når der åbnes, ligesom du er med til at gøre bolighuset sæsonklar når de nye varer kommer ind.
Hos ILVA har vi fokus på produkt- og salgstræning og sørger derfor for, at du som sælger kan videreudvikle dit salgstalent samt få inspiration til, hvordan du kan yde kvalificeret og professionel kundebetjening.