Kurv
Kurv

Hvad har betydning for, at du har lyst til at gå på arbejde?

”Det er især den gode stemning, der motiverer mig, og at jeg har en masse gode kollegaer. Vi er 80 ansatte her, og uanset hvor travlt vi har, er der en høj og god stemning. Vi husker altid at sige godmorgen, goddag og farvel. Det er både de små og store ting, som gør, at vi har det godt med hinanden. Vi er en stor familie, og jeg savner næsten helt mine kollegaer, når jeg er på ferie.”, siger Morten.

Hos ILVA vægter vi det højt at vores medarbejdere har det godt, at de trives og glæder sig til morgendagen. Vi tror på, når vi giver plads til hinanden og vores forskelligheder både fagligt og personligt, og udviser gensidig respekt, så har vi det bedst mulige udgangspunkt for en god og sund arbejdsplads.

”Jeg har altid mit arbejdstøj med hjem. Jeg har det også på, når jeg er nede og handle, for jeg viser gerne, at jeg arbejder hos ILVA – det er jeg vildt stolt af. Jeg omtaler altid, overfor venner, bekendte og naboer, at ILVA er en god arbejdsplads. Jeg synes virkelig, at det er en dejlig arbejdsplads. Det er den bedste arbejdsplads, jeg har haft i flere år. Jeg har 10-års jubilæum lige om lidt, og jeg tager gerne 10 år mere.”, siger Morten.

     

     

Hvad er din rolle hos ILVA/hvad er din stilling?

Hos ILVA er arbejdsdagen ofte fyldt med opgaver og masser af bolde i luften. Og sådan er hverdagen også for Pernille, da hun har et job med meget ansvar og mange forskellige opgaver.
”Det er mit ansvar, at alle leveringer til vores lager bliver booket ind, og det hele går efter planen. Jeg sidder faktisk og planlægger lidt af et puslespil hver dag. Hvornår passer det leverandøren at levere, hvornår passer det, at varerne forlader lageret osv. Derudover er jeg også lige blevet ansvarlig for to koordinatorer og 15 lagermedarbejdere i et andet område. Og så laver jeg også løn for alle på lageret. Så min rolle spænder meget bredt”, siger Pernille.

Hvad er fedt ved at arbejde hos ILVA/hvad gør ILVA til en god arbejdsplads?

I ILVA inddrager vi vores medarbejdere i beslutningsprocessen. Vi er af den overbevisning at flere hoveder tænker bedre end ét, og ved at kombinere vores styrker i ét team, har vi grundlaget for at træffe optimale beslutninger for organisationen.
”Jeg har nogle klare mål og rammer, og jeg ved lige præcis, hvad jeg skal - og også hvor grænsen går i forhold til, hvad jeg ikke skal involvere mig i. Og så har jeg rigtig meget frihed under ansvar. Desuden synes jeg også, det er rigtig dejligt, at vi her på kontoret bliver inddraget og involveret i mange af de vigtige beslutninger. Ledelsen er gode til at høre, hvad vi synes, hvad vi har observeret, og hvad vi tænker om processerne. På den måde bliver der ikke taget beslutninger over hovedet på en”, forklarer Pernille. .

     

Du kan finde alle vores ledige stillinger ved at trykke her 

     

    

      

Loading...