Kurv
Kurv
Produkter: 1
Produkter:1
Vælg visning:
Viser 1 af 1

Hvad er en fiberdyne?

Der findes mange forskellige dyner på markedet. Hvis du spørger dig selv ”hvad er en fiberdyne?”, så vil vi gerne prøve at gøre dig klogere på det. Kort sagt: En fiberdyne er fremstillet af hulfiber, der er udviklet til at ligne ægte dun og fjer. Derfor har en fiberdyne mange af de samme egenskaber som en dundyne. Hvad end du vælger en fiberdyne eller en dundyne, så vil du få en dyne med gode isoleringsevner. De er også begge effektive til at transportere fugt og sved væk fra kroppen.

Det kan være muligvis være svært at vælge om man skal købe en fiberdyne eller en dundyne, da forskellene kan være svære at gennemskue. Der er dog nogle forskelle på disse to typer af dyner. En fiberdyne er blandt andet ofte billigere end andre dyner. Derudover er en fiberdyne tungere og holder bedre på varmen end en dundyne. En fiberdyne vil derfor være ideel for dig, som har svært ved at finde ro eller har tendens til at fryse om natten. Det er en god idé at være opmærksom på, at der også er forskel på de forskellige varianter af fiberdyner. Nogle fiberdyner er f.eks. varmere end andre. Der er derfor gode muligheder for at finde en fiberdyne, som passer til netop dit temperaturbehov.

Husk: En fiberdyne har ikke lige så god ventilationsevne som dundynen. Luft derfor gerne ud i dit soveværelse minimum en gang om dagen for at vedligeholde din fiberdyne. Den friske luft giver desuden et sundt indeklima, hvilket kan optimere din nattesøvn.

Fordele ved en fiberdyne

Der er en lang række fordele ved fiberdyner, men det kan muligvis virke svært at danne sig et overblik over dem. Derfor har vi herunder valgt at samle fordelene ved en fiberdyne, så du nemmere kan finde ud af, om du skal have en fiberdyne eller en dundyne.

  • En fiberdyne leder fugt og sved væk fra dig, når du sover.
  • Fiberdyner indeholder bløde mikrofibre, som minder om bløde dun.
  • Kan vaskes med almindeligt vaskemiddel, hvilket mange dundyner ikke kan.
  • Fiberdyner er billige alternative til dyner med naturfyld f.eks. dundyner.
  • Det kan være en fordel at en fiberdyne er tung, da det kan få dig til at slappe af. Den tunge fiberdyne vil nemlig få dig til at føle en naturlig følelse af omfavnelse, hvilket kan virke beroligende.
  • De findes i mange forskellige størrelser. Du kan f.eks. finde en fiberdyne 140x220 eller 140x200, hvilke er ideelle størrelser for de fleste. Til personer over 190 cm kan det være en god idé at vælge en fiberdyne 140x220, da denne dyne er ekstra lang. En fiberdyne 140x220 er også perfekt til dig, som elsker at putte og ikke kan få nok dyne.
  • Fiberdyner er velegnede til at bruge i sommerhuset eller campingvognen, fordi de er fugtabsorberende.
  • En fiberdyne kan både være kold og varm, da de fås i forskellige tykkelser. De fleste fiberdyner føles dog lidt varmere end en dundyne.
  • Fiberdyner er nemme at vedligeholde, da de kan vaskes igen og igen - uden at miste deres gode egenskaber. Fiberdyner kan også holde til at tørretumbles mange gange, hvis blot du gør det ved en høj temperatur. Desuden tørrer den hurtigere end en dundyne.
  • Allergikere kan drage fordel ved at sove med en fiberdyne. En nordisk fjer luksus fiberdyne er et godt bud på en allergivenlige dyne i høj kvalitet.

Køb den bedste fiberdyne hos ILVA

Hos ILVA kan du finde den bedste fiberdyne til dig. Vi har fiberdyner i flere forskellige størrelser inden for forskellige prisklasser. Derudover er størstedelen af vores dyner OEKO-TEX® certificeret, hvilket betyder at du er sikret dig en allergivenlig dyne uden skadelige kemikalier. Vi anbefaler, at du vælger en fiberdyne med OEKO-TEX® certifikatet, så du kan være sikker på at sove trygt og sikkert. Der er gode mulighed for at finde den bedste fiberdyne hos ILVA.

Er du fortsat i tvivl om, hvilken dyne du skal vælge? Så er du velkommen til at læse denne korte guide: Gode råd om dyner og puder. Vores dygtige medarbejdere står også klar i vores bolighuse til at give dig råd og vejledning.

Trænger du til en ny hovedpude? Det er vigtigt med en god hovedpude for at undgå hovedpine eller ømme skuldre og nakke.