Kurv
Kurv

Dæk et indbydende julebord

Er der noget bedre end at invitere gæster til et veldækket bord, man har brugt tid på og gjort sig umage med? Et veldækket bord sætter scenen og danner rammerne for en forhåbentlig fantastisk aften blandt familie og venner med god mad, masser af snakke og grin og latter. Har du brug for lidt inspiration til, hvordan dit julebord anno 2022 skal se ud, så læs med her, hvor vi viser dig vores udgave af årets julebord.

Julens farver

Farvepaletten til dette års julebord befinder sig i den mere afdæmpede skala. Tænk blå, grå og grøn i doucede toner, der ikke larmer, men blot giver en følelse af ro og nordisk elegance. 

Julens service

Tænk balance ind i dit service. Vælg tallerkener, der har noget struktur, og par dem med helt enkle vinglas i et klassisk design, eller tænk omvendt, og gå efter glas med detaljer, og sæt så disse sammen med tallerkener i helt glatte overflader. Vælg bestik i messing, hvis du søger et lidt varmere look til din borddækning, eller gå med det sorte eller klassikeren, rustfrit stål, hvis du foretrækker et lidt køligere udtryk.

Julens detaljer

Selvom der i år er fokus på det mere afdæmpede og enkle look, skal det stadig være synligt, at det er et julebord, vi har med at gøre. Pynt derfor bordet med levende lys, elegante julefigurer og grene fra eukalyptus eller gran. Brug stofservietter for et mere eksklusivt look, og udsmyk disse, som vi har gjort her. 

Shop årets julebord her

Del dit julebord

Vi håber, at du har fået inspiration til, hvordan dit julebord kan se ud i år, og at du vil dele det på Instagram via #ILVAbolig og @ILVAbolig, så vi, og andre, kan blive inspireret af dig 🤍 Vi ønsker dig, og dem du holder af, en glædelig jul og et godt nytår. 

Her finder du mere inspiration til julen