8 gode råd når du skal købe havemøbler

24. jun 2019

Når du skal indrette din drømmehave, er der masser at tænke over og masser af overvejelser, der er værd at tage højde for. Vi hjælper dig gennem alle overvejelserne, så du får indrettet det perfekte uderum til sommerhygge og afslapning.

1) Har du tid og lyst til at vedligeholde dine havemøbler?

Nogle mennesker elsker at gå og nusse med vedligeholdelse, rengøring og klargøring af både have og havemøbler. Andre vil hellere bruge tiden på at nyde omgivelserne i ro og mag uden at skulle røre en finger. Helt generelt kræver havemøbler vedligeholdelse, fordi de står udendørs det meste af tiden. Men hvis du helst vil indrette haven med møbler, der efterlader tid til afslapning i solen, kan du sagtens få dig et sæt havemøbler, der ikke kræver det helt store. Du kan eksempelvis vælge havemøbler i teaktræ, der med tiden får et gråt patineret look, som mange gerne vil have. Ellers kan du altid vælge havemøbler i aluminium, plastik eller polyrattan, der ikke kræver anden vedligeholdelse end ganske almindelig rengøring.

2) Hvor skal havemøblerne opbevares?

Det er faktisk én af de vigtigste overvejelser. For hvis du vil passe godt på dine nye (eller gamle for den sags skyld) havemøbler, skal de opbevares inde i vinterhalvåret. Vi anbefaler, at du har havemøblerne stående i et tørt og ventileret rum, for eksempel en garage, et skur eller et drivhus. Rummet skal helst ikke være opvarmet, da nogle materialer som eksempelvis træ og naturrattan kan risikere at revne i varmen.

Om sommeren kan havemøblerne naturligvis stå ude hele tiden. Dog anbefaler vi, at du tager hynderne indenfor, overdækker dem med overtræk eller opbevarer dem i en hyndeboks, når der kommer meget regn og/eller storm.

3) Hvor meget plads har du?

Der er naturligvis stor forskel på, om du har en stor terrasse eller en lille altan, og vi har havemøblerne til ethvert uderum. På den mindre altan er et lille cafesæt oplagt, mens det vil være passende med et stort spisebord på den store terrasse. Hvis du har et stort udeområde, kan du måske også finde plads til både at have et spiseområde og et loungeområde – eller måske en liggestol, hvor du kan slappe af under solen. Uanset hvor meget plads du har, hjælper vi dig selvfølgelig med at finde de perfekte havemøbler.

4) Hvad vil du bruge dine havemøbler til?

Er du vild med at sidde udenfor og spise, så snart den første solstråle viser sig? Eller vil du hellere bare ligge i solen og slappe af? Hvis du helst vil bruge tiden med lækre middage og god vin, skal du gå efter et spisearrangement, hvor du sidder ret op og har godt overblik ud over hele bordet. Hvis du hellere vil slappe af i haven, kan du med fordel gå efter et loungemiljø, hvor du nemt kan smide benene op og læne dig godt tilbage i de bløde hynder.

5) Hvor mange personer skal det bruges til?

Bor du alene, og nyder du oftest sommeren i dit eget selskab, eller elsker du at være sammen med din familie og samle vennerne under solen? Hvis du elsker dit eget selskab, behøver du selvfølgelig ikke investere i et stort havemøblement, måske vil et mindre altansæt og en god loungestol til afslapning være vejen frem for dig. Hvis du elsker at samle mange mennesker i haven om sommeren, kan det være, at du både skal have et spisearrangement med plads til både børn og voksne og et loungesæt, hvor I kan nyde sommeraftener efter grillmiddagen.

6) Hvilket udtryk ønsker du?

Vi er stolte af vores store sortiment af havemøbler, og det giver dig muligheden for, at du kan finde lige netop de havemøbler, der passer til dit hjem og din have. Vil du have et uderum med liv og farver, kan du med fordel vælge havemøbler i farvet plast. Er du i stedet til det stilrene udtryk, bør du gå efter møbler i træ eller måske fibercement. Hvis du er vild med det romantiske udtryk, er hvide havemøbler et hit. Og uanset hvad du er til, kan du understrege stilen med hynder, puder, plaider, udendørstæpper og diverse tilbehør til uderummet.

7) Vil du have natur- eller plastikmateriale?

Som med alt andet, er der både fordele og ulemper ved både natur- og plastikhavemøbler.

Lad os starte med at kigge på havemøbler i naturmateriale. Her får du yderst smukke havemøbler, der falder helt naturligt ind i havens ”indretning”. Med den rette vedligeholdelse kan naturhavemøbler holde i mange år. Men det kræver også, at du gider bruge tid på vedligeholdelse.

Hvis dit valg falder på havemøbler i plast, får du som regel meget for pengene. Her er der plads til at skeje lidt ud og få plads til flotte og iøjnefaldende farver. Og sidst – men ikke mindst – kræver de ingen vedligeholdelse udover en fugtig klud engang imellem.

8) Skal det være aluminium eller metal?

Vælger du havemøbler i aluminium, får du møbler, der er 100% rustfri. Til gengæld er aluminium ofte også det dyrere valg. Aluminium er et let materiale, der gør det let for dig at flytte havemøblerne rundt på terrassen efter behov. Vælger du i stedet havemøbler i metal, vil prisen også være til den lavere side. Idet metal er et tungere materiale, sikrer du samtidig at havemøblerne ikke blæser rundt ved hårdt vejr.

Find møblerne til dit uderum

Se alle havemøbelsæt

Se alt tilbehør til haven

Se alle loungemøbler