Kurv
Kurv

5 skønne must-haves til boligen

 

Skru op for boligglæden og indret med lækkert interiør! Vi giver dig gode tips til, hvordan du fornyer hjemmet med disse 5 skønne must haves!

 

 

Messing og marmor

Bring varme og luksus ind i hjemmet ved at indrette med naturlige materialer som marmor og messing. Marmor har længe været et hit, men den klassiske hvide farve er nu blevet erstattet af de varme toner grå, sort og grøn. De unikke detaljer og smukke strukturer i marmoren kan nemt give hjemmet et stilsikkert og eksklusivt look. Hvis du ikke er til store skinnende overflader, kan du blot gå efter de items, som har smukke og unikke messingdeltajer.  

 

Funktionel daybed

En daybed er indbegrebet af en luksuriøs indretning. Dette møbel oser af overskud og god stil.  Med en daybed i hjemmet får du mange funktioner opfyldt med ét møbel. Stil den i stuen, hvor du rigtig kan slænge dig og slappe af, stil den i entreen, hvor du kan sidde og tage sko på, eller stil den i soveværelset, hvor du kan lægge morgendagens tøj klar.

 

Åbne reoler

Giv dit hjem et personligt udtryk ved at indrette dig med vitriner og åbne reoler, som giver anledning til at vise skønne arvestykker, familiebilleder og personlige genstande frem. Vitriner og reoler er ikke kun funktionelle, men kan bruges overalt i hjemmet, og så fås de i designs, der passer til enhver stil og i ethvert hjem. Du behøver ikke altid at tænke i billeder, når du overvejer, hvad dine vægge skal pyntes med. En flot vægreol kan være praktisk, dekorativ og ikke mindst give et rum personlighed. Udstil med spændende keramik, nips og skab din egen personlige udstilling i stuen.

Vores udvalgte favoritter

 

Trendy tæpper

Giv hjemmet den nemmeste make-over med et nyt tæppe. Et tæppe er nemlig et af de produkter i indretningen, som gør aller mest for rummet. Ved at indrette dig med gulvtæpper i spisestuen og stuen, kan du samle og opdele små funktioner i boligen og dermed skabe en funktionel stemning og en cool wow-effekt. 

 

Grønne planter

Grønne planter og organiske former sætter gang i sanserne og skaber en naturlig ro og harmoni. Omfavn den botaniske trend, hvor planter i alle afskygninger er i højsædet - både de ægte og de printede.