Kurv
Kurv

Bæredygtighed og miljø

Hos ILVA tager vi ansvar for miljøet. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. ILVA er Danmarks største og førende detailhandel inden for møbler og boligindretning, og med det følger også et stort ansvar. Vi arbejder hårdt på at skabe så bæredygtig en forretningsmodel som muligt og har opsat ambitiøse mål for os selv. Vi er allerede godt på vej med en masse gode tiltag, men vi kan og skal gøre det endnu bedre, end vi allerede gør. Læs mere her på siden om vores bæredygtige tiltag.

Møbler i FSC®- certificeret træ

Træ er et fantastisk materiale, som vi bruger meget af i vores produkter. Vi ønsker at bruge det ansvarligt og bidrage til mere bæredygtigt skovbrug til gavn for biodiversitet, lokalsamfund og klimaet. Derfor er alle vores træhavemøbler lavet af FSC®-certificeret og andet kontrolleret træ. Vi arbejder også på at øge andelen FSC®-certificerede indendørsmøbler i træ. Vores mål er, at alle trævarer er FSC®-certificerede ved udgangen af 2024.

  

AMBITIØS STRATEGI FOR INDKØB AF FSC-MÆRKEDE PRODUKTER

Hos ILVA mener vi det, når vi siger, vi er en ansvarlig virksomhed. For nyligt deltog vores Head of Quality & Sustainability Manager, Jonas Riis Nielsen, på FSC Danmarks årlige generalforsamling. Her fik han overrakt et hædersdiplom, fordi ILVA har offentliggjort en ambitiøs strategi for FSC-certificeret indkøb: 100% af ILVAs trævarer skal være FSC-certificerede ved indgangen af 2025.

Herudover har ILVA netop modtaget en af hovedpriserne til FSC Furniture Award 2022 på ADI Design Museum i Milano, hvilket vi naturligvis er enormt stolte over, og det bekræfter os i, at vi er på rette vej med vores målsætninger om at blive mere bæredygtige.

Forbrugerne ønsker bæredygtige produkter, og møbler er ingen undtagelse. Derfor arbejder vi konstant for at sikre mere bæredygtige produkter med omtanke for både mennesker, dyr og miljø. Vores fokus er at ændre traditionelle valg til mere bæredygtige alternativer.

Vi ville gerne i mål tidligere, men da vi har en del forskellige leverandører, har vi, af respekt til dem, valgt at give dem tid til at omstille sig for at leve op til vores krav.

Ved at indkøbe FSC-certificerede materialer hjælper vi forbrugerne med at træffe et ansvarligt valg og sikre skove for alle - også i fremtiden. Derfor har ILVA i over 10 år været medlem af FSC Danmark.

Om FSC®-certificering

Når du vælger FSC-mærkede produkter i ILVA, er du med til at passe på skovene og de mennesker og dyr, som bor i dem. I en FSC-certificeret skov ved du, at skovarealet vil være det samme generation efter generation, og at der tages hensyn til skovens biodiversitet.

FSC sikrer også, at sjældne og truede arter beskyttes, og at skovarbejderne har ordentlige arbejdsforhold, når det gælder fx løn og sikkerhedsudstyr. Samtidig skal oprindelige folks rettigheder respekteres, og skovejeren skal bidrage økonomisk til lokale projekter, som fx kan være adgang til lægehjælp, vand eller skolegang.



Kig efter FSC-mærkede produkter næste gang du er i et ILVA bolighuse, og se efter FSC-mærkede produkter på ilva.dk

NEJ TAK TIL SKADELIG KEMI

Det skal være trygt at bruge vores produkter. Selvom lovgivningen ikke kræver det, har vi siden 2018 haft nultolerance overfor problematiske og skadelige kemiske stoffer i vores produkter.

Stoffer på EU’s liste over særligt problematiske kemiske stoffer må derfor ikke bruges i vores produkter. Heller ikke, selvom de er lovlige at anvende.

Vi har sat et mål om, at alle vores produkter i naturlige og syntetiske fibre skal være STANDARD 100 by OEKO-TEX®-certificerede, hvilket betyder, at de er fri for skadelig kemi. Flere af vores varer er allerede nu STANDARD 100 by OEKO-TEX®-certificerede - blandt andet hele vores Nocturne Gold- og Silver-sengeserie.


OM STANDARD 100 by OEKO-TEX® - TILTRO TIL TEKSTILER

 

           

STANDARD 100 by OEKO-TEX® er et af verdens førende sundhedsmærker til tekstiler og tekstillignende produkter. Mærket er din sikkerhed for, at vores tekstilprodukter ikke indeholder skadelige mængder af problematiske kemiske stoffer og dermed er uskadelige for dit helbred.
STANDARD 100 by OEKO-TEX®-mærket har tilnavnet "Tiltro til tekstiler", og det er der en god grund til. Hvis et produkt bærer mærket, er man sikker på, at alle komponenter – det vil sige stof, tråd, knap, lynlås og andet tilbehør - er testet for mere end 300 forskellige sundheds- og miljøskadelige stoffer.
Mærkets krav er langt mere omfattende end lovgivningen i Danmark og EU.

Se efter STANDARD 100 by OEKO-TEX®-mærket, næste gang du handler i et ILVA-bolighus eller på ilva.dk.

 

OM MADE IN GREEN by OEKO-TEX®

MADE IN GREEN by OEKO-TEX® er et mærke, som går længere end STANDARD 100 by OEKO-TEX®, og som vi er stolte over også at have i vores sortiment. Mærket sikrer ligesom STANDARD 100 by OEKO-TEX®, at tekstil- og læderprodukter ikke indeholder skadelige mængder af kemiske stoffer. Herudover garanterer mærket, at produkterne er miljøvenligt produceret under ordentlige arbejdsforhold og kan spores tilbage til produktionsstedet.

Se efter MADE IN GREEN by OEKO-TEX®-mærket, næste gang du handler i et ILVA-bolighus eller på ilva.dk.

Svanemærket

360 GRADERS MILJØMÆSSIG ANSVARLIGHED

Fra produktion til forbrug sætter produkter aftryk på jordens ressourcer, miljø, klima og befolkning. Vi ønsker produkter med et minimalt aftryk, og hvor vi bidrager til en positiv udvikling. Derfor har vi i vores sortiment et stort udvalg af senge, topmadrasser, hovedpuder og dyner, som er Svanemærkede. Svanemærket betyder, at et produkt er blandt de miljømæssigt bedste i dets kategori set fra et helhedsperspektiv. Vi arbejder løbende på at øge andelen af møbler med Svanemærket i samarbejde med vores leverandører.

Om Svanemærket 

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke og blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer. Mærket sikrer, at et produkt er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori. Svanemærkede produkter skal leve op til skrappe miljø- og klimakrav i alle relevante faser i produktets liv fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering. Eksempelvis krav til lang levetid, CO2-udledning, vand- og energiforbrug, brugen af kemikalier og skadelige stoffer og lovligt og ansvarligt træ.


Kig efter Svanemærkede produkter, næste gang du er i et ILVA-bolighus og på ilva.dk.

CO2 OG KLIMA

Verden står over for store klimaudfordringer, og hos ILVA vil vi gøre vores for at belaste miljøet og klimaet mindst muligt. Vi arbejder kontinuerligt med at reducere vores påvirkning og CO2-udledning i hele leverandørkæden. Dette gør vi blandt andet ved at stille krav til vores leverandørers energi- og ressourceforbrug og vælge transportører, der er aktive med miljøtiltag. Derudover optimerer vi løbende pakningen af biler, transportruter og lagersteder for at reducere antal kørte kilometer. Vi er også i gang med at kortlægge vores samlede CO2-udledning for at identificere områder, hvor vi skal sætte ind med nye tiltag for at reducere udledningen.