Pure & Care dyner og puder
Lider du eller andre i familien af allergi eller astma? Gå efter en dyne der er deklareret i samarbejde med Astma Allergi Danmark. Hovedpuder og dyner med naturfyld fra Pure & Care opfylder de skrappe krav og er dermed et rigtigt fornuftigt valg.
Ingen produkter matcher dine søgekriterier
Vælg en allergivenlig dyne fra Pure & Care
Pure & Care dyner og puder med naturfyld er deklareret i samarbejde med Astma Allergi Danmark, hvilket er din sikkerhed for, at produkterne ikke indeholder stoffer som kan give anledning til allergi. Mange allergikere er allerede bedvidste om at gå efter Den blå krans, når de vælger produkter til hjemmet. Og nu har du altså også muligheden for at navigere efter denne mærkning, når du køber en ny dyne eller pude.
Tidligere har man anbefalet allergikere at vælge en dyne og pude i syntetiske materialer for at mindske risikoen for allergi. Men i følge Astma Allergi Danmark er der ingen grund til at fravælge en dyne med dun eller fjer, hvis man foretrækker dette. De anbefaler dog, at man vælger en dyne som kan vaskes ved 60 grader. Udover at leve op til dette krav, opfylder dyner og puder fra Pure & care desuden skrappe retningslinjer for afgivelse af støv eller andre partikler, der kan genere luftveje.
Dyner og puder fremstillet med omtanke
Produkterne fra Pure & care er fremstillet uden brug af farlig kemi. Det er ét af kravene for at leve op til Astma Allergi Danmarks mærkningsordning. I produktionen af dyner og puder fra Pure & Care anvendes dermed ingen stoffer, der har vist sig at være allergifremkaldende. Produkterne indeholder hverken parfume, optisk hvidt eller formaldehyd.
De dun og fjer, som benyttes i fremstillingen er varmebehandlet for at sikre, at blandt andet mider er elimineret fra dun og fjer inden produktionen. Dermed er hygiejnen helt på højde med de produkter, hvor man har anvendt kemiske stoffer til bekæmpelse af blandt andet mider.
Husk at vaske din dyne og hovedpude jævnligt
Vi anbefaler alle - og ikke kun folk med astma eller allergi at vaske dyne og hovedpude jævnligt. Som tommelfingerregel skal puden og dynen vaskes 4 gange om året, men hvis du sveder meget om natten eller har husstøvmideallergi, kan det være hensigtsmæssigt at vaske dyne og pude oftere. Læs vores gode råd til at vedligeholde din dyne og hovedpude her: Dyne- og pude guide
Det er vigtigt at din dyne vaskes ved minimum 60 grader, da husstøvmider dør ved en temperatur på 55 grader. Det er også meget vigtigt at dynen tørres helt igennem efter vask. Selv en smule fugt kan ødelægge de små dun, som skaber den isolerende effekt i en dyne. Og det er selvsagt heller ikke hensigtsmæssigt at tage en fugtig dyne ind i sengen.